Svar: Pylret og prøver grænser

---

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen:)

Der sker rigtig meget med jeres drengs udvikling lige nu - ikke bare motorisk, men også mentalt. Han begynder at blive meget mere bevidst om ting, bevidst om, hvad der sker omkring ham. Han oplever verden større og mere farlig, får mere farefornemmelse. Han bliver nu mere og mere selvstændig, viser mere og mere egen vilje, vil selv - og stadig er der naturligt rigtig mange ting som han ikke kan.

Det er rigtig dejligt at han er godt med motorisk og det er rigtig dejligt at han også har et godt sprog og et stort ordforråd, men stadig vil der være mange ting, som han rigtig gerne vil, men ikke magter og hvor verden naturligt bryder sammen for ham. Han mangler ord til at beskrive sine følelser og han reagerer fysisk, ved at græde, ved at falde fysisk sammen, ved at smide med ting eller lignende.

Jeres dreng får det der kaldes fortvivlelsesanfald. Det ses især hos børn i 1-3 års alderen. Når dette sker, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil det, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, bolden ligger for langt væk, puslespilsbrikken vil ikke på plads osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Det bedste du kan gøre er derfor at vise ham forståelse. Han har brug for en medfølende reaktion og brug for at du viser ham, at du forstår ham - ikke at du skal gøre som han vil eller ikke sætte grænser, men stadig vise ham forståelse, så han føler sig set og mødt. Det vil være rigtig godt at hjælpe ham med at sætte ord på "ssåå skat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller nogle gange guide ham "drikke puslespillet, skal mor hjælpe dig? Se her skat, prøv sådan her".

Det er vigtigt at du ikke skælder ham ud eller bliver vred på ham men netop forsøger at guide, hjælpe, støtte og vise forståelse. Han har brug for at høre, at du forstår at det lige nu er svært for ham - og at det er okay. Når han har anfald af fortvivlelse, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil du sandsynligvis opleve at han går grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", og det gør han fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. Han har brug for trøst, brug for hjælp til at få samling på sig selv.

Med den alder han har, vil det ofte være en rigtig god idé at aflede ham - så han "hives ud" af situationen og glemmer det der i første omgang frustrerede ham. Nogle gange kan afledning være at finde noget andet I kan lave sammen "kom skat, kom herhen, lad os finde en bog vi kan læse sammen". Andre gange kan det være at bruge humor, hvor du pjatter, fjoller, får ham til at ...

---

---

... grine eller lignende.

Med den alder han har, vil det også være en rigtig god idé at tilbyde alternativer, så når han beder om is, så kan du i stedet for at sige "nej vi skal ikke have is nu" og han så bryder sammen, lytte til ham "er du sulten skat?", og tilbyde et sundere alternativ "sæt dig på din stol skat, se her er lidt frugt, værsgo".

Det er rigtig svært for ham at koncentrere sig om maden. Han er træt om aftenen efter en lang dag og kan ikke koncentrere sig om at spise. Han mister overblikket og begynder at stikke til maden, lege med maden, lege med tallerkenen, bestikket osv. Og selvom han er så gammel nu, at han godt kan spise med både gaffel og ske, så er det især om aftenen rigtig svært for ham, simpelthen fordi han er træt. Her er det helt okay at du og far hjælper ham. Det er helt okay at I giver ham lidt kartoffel sammen med frikadellen, så han på den måde får lidt ekstra at spise. Det er helt okay at I giver ham lov til at smage jeres mad fra jeres tallerken - selvom det er samme mad I spiser. Det vigtigste er at det er hyggeligt at spise og at han får samme mad som jer.

I skal naturligvis prøve at guide "spis lidt af frikadellen, så hjælper mor dig med kartoflerne" og tale positivt om maden "ummm, smager godt, dejlig mad" osv. så det at spise er noget I nyder. I skal prøve at holde fast i de regler der nu engang gælder ved bordet, at han f.eks. ikke skal lege med maden. Han gør det, så prøv at sige det I gerne vil have ham til "mmm ind i munden skat, ind i munden", "må mor smage?", "vil du smage min mad?" osv. så fokus bliver på det at spise og ikke på det han gør forkert.

---

---

Hvis han konsekvent rejser sig, går fra bordet, så må I vurdere om han ikke er sulten og om spisetiden måske skal ændres. Det kan også være at I ikke er konsekvente omkring hvor måltider foregår? Hvis han nogle gange får mad i hånden, det kan være en kiks, et stykke frugt eller lignende, som han så kan spise imens han går rundt, så ved han ikke hvornår det forventes af ham at han sidder og spiser og hvornår han kan gå rundt med mad. Hvis han skal lære at spise ved bordet, er det derfor vigtigt at I konsekvent beder ham sætte sig på sin stol, når det er spisetid, også selvom det "bare" er et lille mellemmåltid.

Med hensyn til tandbørstning, så skal han have børstet tænder. Nogle gange kan det være en god idé at ændre jeres rutiner her, så det foregår på en ny måde, et nyt sted. Hvis han plejer at få børstet tænderne på badeværelset, så skal I måske børste dem i stuen. Hvis han plejer at få børstet tænder af mor, så skal far måske gøre det nu osv. Simpelthen for at få brudt den uhensigtsmæssige cirkel I er kommet ind i.

Jeg håber du kan bruge lidt af disse råd videre, og at det giver ro at vide at jeres dreng er igang med en helt normal og sund udvikling :)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---