Svar: Reaktion hos en storebror - er problemet forældrene?
Kære søde du
Tak for dit brev, dine åbne og ærlige tanker og meget fine beskrivelse:)
Der er ingen tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer - og det er rigtig svært i brevkassen her at komme omkring det hele. Der er mange ting som skal gå op i en højere enhed, når det handler om børn og opdragelse. Når jeg læser dit brev, så er følgende f.eks. af betydning:
Jeres drengs alder og den udvikling han går igennem lige nu. Det er rigtig dejligt at være 6 år, det er rigtig dejligt og meget stort at starte i skole. Han har en alder lige nu, hvor han begynder at vise mere uafhængighed af jer forældre samtidig med at han også kan vise nervøsitet, f.eks. være bange for at sove ude eller behov for at sove i samme soveværelse og ikke for sig selv. Det betyder rigtig meget for ham at have gode venner, ligesom det betyder rigtig meget at føle sig ønsket og betydningsfuld. Det er vigtigt at føle at han indgår i en sammenhæng, i et teamwork. Han begynder at have mindre fokus på sig selv og vise mere omsorg for andre og han begynder at interessere sig lidt mere for hans plads her i verden. Han begynder at tænke lidt mere over fremtiden - hvem han er, hvad han skal være, når han bliver voksen osv.
Hans personlighed spiller naturligt ind - det har betydning om han er et tilbageholdende barn, et mere udadvendt barn. Selvom han er en blanding af jer forældre, så er han stadig sin egen, og det betyder at han nogle gange vil gøre nogle andre ting end jer, tænke på en anden måde, reagere på en anden måde, ligesom han nogle skal mødes på en anden måde. En af de store udfordringer ved at have flere børn er deres forskellighed - og det storebror har brug for, måden han skal mødes på er ikke nødvendigvis det samme for lillesøster… De har brug for at blive set og mødt som de små personer de hver især er.
Jeres måde at møde ham på har rigtig stor betydning. Måden I vælger at være forældre på betyder stort set alt. Det har betydning for måden han ser sig selv på, om han tror på sig selv, føler at han har værdi, føler sig særlig. Det har betydning for hvordan I kommunikerer, om han lærer at lytte til jer, viser omsorg og gensidig respekt. Det har betydning for hvordan hans forhold er til hans søstre - om de vil vokse op og være glade for hinanden, bruge hinanden eller vil have det svært sammen. Det har betydning for at han får det, som vi normalt betragter som et godt liv, hvor han hviler i sig selv og har det godt med de valg han træffer.
Og hele den her forældre-barn-opdragelses-del er nok det I skal prøve at tage op til revision, for som det er lige nu, så fungerer det ikke rigtig for nogen af jer og det lyder som om at ingen af jer rigtigt trives - hverken forældre eller børn. Det er dog hos jer forældre, at ansvaret ligger. Det er jer, der skal tage beslutningen om at I vil ændre på tingene - det lyder lidt som om at der hos jer de sidste især 1.5 år er sket en ændring. Det har været oppe i børnehaven og det har til en vis grad løst sig, men stadig har I problemer.
Du nævner selv at han er blevet storebror - ikke bare en, men nu to gange, og du skriver, at du er bange for om dette på nogen måde kan have ødelagt ham. Du nævner også at han normalt er en god dreng, du elsker ham overalt på jorden, men at han nu kan finde på at bide, slå, sparke osv. og konflikterne især mellem ham og hans far eskalerer ofte. Du føler ikke at I kan trænge igennem med et nej, han retter sig ikke efter det, svarer ofte igen, viser ikke respekt - og nu ikke for sine bedsteforældre - og I er nu kommet derud, hvor I begynder at tale bebrejdende og nedsættende til ham "hvorfor skal du altid…", "vil du ikke bo her, når du opfører dig sådan" osv.
Du skriver at du ved at det er forkert, du synes de er pinligt, at I er nået dertil. Du skriver at du er bange for at I stiller for mange krav, beder ham om for meget, du skriver at du føler han er forkælet, og spørger også om han måske skal have mindre opdragelse…
Jeg tror ikke opdragelsen skal være mindre, men den skal nok være en anden. I skal nok sætte jer ned og finde ud af, hvad det er I vil, hvad der er vigtigt for jer og så tale sammen om, hvordan I med anerkendelse for jeres børn kan opnå dette. Du fortæller at du og din mand ikke altid er enige og det vil være rigtig godt, hvis I forældre kan finde nogenlunde fast fodslag - det er vigtigt at I fremstår som en enhed, så jeres dreng (jeres børn) ikke er i tvivl om, hvor de har jer.
I kan godt med den alder jeres dreng har nu, tale med ham om, hvordan han egentlig trives. I kan godt tale med ham om vigtigheden af at det skal være rart at bo i jeres familie, og hvad det betyder. Og I skal virkelig lytte til hvad han siger. Det kan godt være at han siger nogle ting, som at I hellere vil være sammen med lillesøster end med ham, eller at I skælder meget ud eller lignende - og det skal I anerkende, også selvom han siger noget, som I måske ikke synes er rigtigt. I skal ikke modsige ham, men lytte til hvad han siger og tage det til efterretning. ...
... Tale med ham om, hvad I kan gøre ved det, så det bliver anderledes og lave nogle aftaler.
I skal prøve at se på jeres dreng med nye øjne, prøve at få ham væk fra den rolle, som han lidt er havnet i - nemlig den store dreng, den ældste, som skal opføre sig pænt, men som altid skal være modsat, være den I har konflikter med. For det er med til at forstærke jeres problemer og med til at gøre det svært at møde ham og lytte til, hvad han egentlig siger.
Helt konkret, når han f.eks. ved sengetid vil diskutere hvor længe det er siden at mor børstede tænder og puttede ham - her er det mors nærhed og kontakt han søger. I skal derfor overveje om der sker noget ved at det er mor der putter ham - skal det være far, er det vigtigt? Kunne far og søn ikke have noget andet sammen? Det er vel det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeres dreng kan have mor for sig selv - og er det ikke okay at have dette behov…
Hvis det er vigtigt for jer at far også kan putte, så kan I lave en aftale med jeres dreng. I kan f.eks. udarbejde et skema, hvor mor putter hver anden dag og far de modsatte dage - og det kan sættes ind på skemaet, så han kan se det. Det kan gøre at han ikke behøver spørge hver aften - og når det er sagt, så kan mor vel stadig komme ind og sige farvel. Så de aftener, hvor far børster tænder og putter, læser godnathistorie eller lignende, kommer mor naturligt også ind og kysser godnat bagefter - og omvendt de aftener, hvor det er mor, der putter.
I kan ikke få ham til at lytte til jer - I kan ikke trænge igennem med et nej. Hvis børn skal lytte til os, så er det for det første en forudsætning at vi lytter til dem. Derudover handler det om at melde klart ud, være tydelig i sin kommunikation, give små præcise beskeder, tale i ett venligt tonefald, vise anerkendelse og respekt.
Respekt er ikke noget man automatisk får fordi man er voksen eller forælder. Respekt er noget man fortjener og det opstår, når man viser den anden part respekt. Jeres dreng lærer at vise jer respekt, ved at I viser ham respekt. Og det er her rigtig vigtigt ikke at tale nedgørende til ham. Det er bestemt ikke godt at bruge ord som "altid" og "aldrig" - hvorfor skal du altid… hvorfor kan du aldrig… For det passer jo ikke. Den sætning er ikke rigtig og den vil kun få ham til at tvivle på sig selv, en vil give ham en lav selvværdsfølelse og han vil meget hurtigt kunne tvivle på om I elsker ham, som den han er.
Og selvværdsfølelsen, følelsen af at have værdi, følelsen af at "jeg er noget særligt, fordi jeg er mig, ingen kan tage min plads, for der er kun en mig" er rigtig vigtig. Det er f.eks. vigtigt i forhold til hans søskende og de konflikter der naturligt vil opstå børnene imellem. Det er meget meget svært at skule dele mor og far med en eller to andre og når der er konflikter mellem søskende, så har de brug for voksnes hjælp. Der er mange følelser på spil og de skal have hjælp til at finde frem til en løsning.
Når I oplever konflikter mellem jeres børn, så er det vigtigt at I indtager en neutral holdning. Det er meget vigtigt at I ikke automatisk skælder jeres dreng ud - enten fordi han er den ældste, eller fordi han er drengen… Alle børn skal lære at man kan løse konflikter via dialog og ikke ved at man skælder ud, truer eller straffer. Og I skal se, hvad der er bag - når han viser glæde overfor sine søskende, så får han skæld ud, fordi han kysser for hårdt eller er for voldsom - vis ham, hvad han kan gøre i stedet, hvilke kærtegn der er rare. Når han tager deres legetøj, så find ud af hvorfor - vil han ses af jer, vil han lege med dem, men ved ikke hvordan - der er jo en grund til, at han gør som han gør - se det, lyt til ham, hjælp ham, vise ham hvordan. I stedet for at skælde ud og være efter ham.
Når I er i byen og han løber rundt, larmer for meget osv. Det vil være en god idé at forberede ham før I tager af sted. Tale med ham om, hvordan det foregår, når I er der, hvad I forventer af ham. Lave aftaler med ham - og huske ham på disse aftaler, når I så er der og han har glemt det. Træk ham til siden, tal stille og roligt, mind ham om, hvordan det foregår lige nu - giv ham knus, kram, kys, vis han forståelse, og tag ham i hånden og gå tilbage. Der er ikke nogen grund til at skælde ud, råbe af ham osv. i andres påhør - tag ham lidt væk, stille og roligt, sæt jer ned, vær i øjenhøjde, sikre jer at han mærker jer, stille og roligt tale og forklare kort.
Når han svarer sine bedsteforældre igen - så overvej igen situationen. Siger han noget grimt, så sæt jer igen ned, øjenhøjde, rør ved ham - sig kort og præcist "jeg vil ikke have, at du siger sådan til bedste, det er et grimt ord".
Der er som sagt rigtig mange ting som spiller ind og det er rigtig svært at finde plads til det hele her. Til september udkommer min næste bog, som kommer ind omkring alt dette og som jeg tænker du vil have stor glæde af at læse - men der er jo desværre lidt tid til endnu…
Håber dog at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.