Svar: Blød overgang fra blendet skemad til at sidde med en agurk?
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har læst i min bog om børn og mad :)
Først - vindruer er NO GO til små børn! Det samme gælder f.eks. rå gulerod og hårde æblebåde. Og det er rigtig vigtigt, at du ikke giver din datter dette.
Din datter må aldrig sidde med noget i hånden, uden at du har hende under opsyn. Og har hun fået tænder, vil hun naturligvis kunne bide stykker af mad, som hun sidder med, og det kan være ekstra farligt.
Ristede rugbrødsbjælker, er hårde på ydersiden og bløde indeni. Det kan være rigtig rart på de ømme gummer, når tænderne endnu ikke er kommet frem og irriterer nede i tandkødet. Agurk er et gammelt husmoderråd mod ømme gummer, og jeg anbefaler en agurkering, som du kan sætte på hendes tommelfinger:)
Det er rigtigt at skemaden stadig skal være blød og cremet og ikke groft moset med en gaffel. Hun vil højst sandsynligt ikke kunne finde ud af at arbejde med "mad med bid" i munden. Det kræver meget at skulle tygge, bearbejde det i munden med spyt, fordele det rundt inde i munden, føre det til svælget og synke - og fornemme, hvornår det er tilpas tygget igennem før hun kan synke det.
At sidde med en agurk på fingeren eller sidde med en ristet rugbrødsbjælke eller lignende, giver hende lidt træning. Hun lærer at maden smager forskelligt, hun ...
... øver sig i at styre sine hænder mod munden, holde fast og sutte. Hun lærer at fornemme, hvor langt ind i munden hun kan komme maden, før brækrefleksen stimuleres. Hun oplever at bruge sin mund, sine gummer, sine læber, sin tunge og bearbejde maden lidt, få en lille bitte bid ind i munden, smage, sutte, flytte det rundt og tilsidst synke den - ganske lidt af gangen.
Nogle børn har naturligvis lettere ved det end andre - og har jeres datter brug for mere tid, så skal du naturligvis give hende den tid hun behøver :) Du kan også starte med lidt blød frugt, det kan være en appelsinbåd eller måske et stykke melon, som du holder og lader hende sidde og sutte på - og stille og roligt lærer hun så at sutte, gumle osv. og holde selv; men lige nu er det helt okay, hvis du styrer det for hende.
Du kan også købe et frugtnet, som er beregnet til babyer, så de kan sidde og sutte, gumle og spise. Jeg er dog ikke den store tilhænger af dette, og synes at det mest skal bruges, når man f.eks. er på tur og ikke kan have øjnene på barnet hele tiden. Men hvis det kan fungere for jer og gøre dig mere rolig, så fred være med det:)
Frugtnet laver blandt andet Nuby. Jeg ved at Semper også laver smoothies i poser, som børn kan sidde og sutte på… Det kan du også kikke på :)
Fortsat god appetit - og fortsat god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.











