Svar: Nat mad 11 mdr
Kære Nybagt mor til 2
Tak for dit brev :)
Og stort tillykke med at I har fået en lillebror - det lyder som en lidt voldsom oplevelse og jeg håber at I alle er okay? Det er dejligt at dine forældre er der og kan hjælpe jer - det vil naturligt også være med til at give storebror lidt ro.
Der er nok ingen tvivl om at hele situationen er stressende for jer alle sammen, og at storebror naturligt reagerer på dette. Selvom I forsøger at dele jer, så han hele tiden har en af jer forældre hos sig, så er det naturligt svært at være hundrede procent tilstedeværende, når lillebror er indlagt. Jeg er helt enig med dig i at hans reaktion og søgning mod flasken sagtens kan være udløst af et øget tryghedsbehov lige nu. Det at få flaske betyder jo at være tæt i jeres favn, mærke jer og lige nu har han ekstra meget brug for dette, fordi alt er nyt og fremmede.
Jeg tænker at til en vis grad skal han naturligvis have lov til at have sin flaske, men det er vigtigt at I ikke får skabt en vane, hvor han pludselig begynder at indtage alt for meget flaske og får alt for lidt rigtig mad. Det er vigtigt at holde fast i at han stadig skal spise rigtig mad - og evt. udnytte at I er et sted, hvor han har mulighed for at smage lidt andre retter og blive stimuleret lidt ekstra kulinarisk. Det er nemlig sådan at jo mere forskelligt du kan servere for ham nu, jo mere forebygger du kræsenhed og når han først bliver et år, så vil det være rigtig svært at få ham til at spise og smage på nye fødevarer. Han naturlige lyst til at putte i munden og undersøge ting på denne måde forsvinder, han vokser ikke så meget mere, og får han så samtidig en afhængighed af flaske og mælk, så bliver det endnu sværere.
Nogle gange oplever man det der kaldes "mælkedrankere", som er børn, der indtager alt for meget mælk og mælkeprodukter og som ikke spiser rigtig mad. Det vil naturligt gå ud over hans trivsel, og det er vigtigt at I ikke havner der.
Jeg tænker derfor at du skal prøve at finde balancen mellem at give ham den ekstra tryghed og nærhed, som flasken giver ham lige nu, men stadig forsøge at holde fast i at han ikke får alt for meget mælk. Det vil være rigtig fint, hvis du kan arbejde på en rytme, hvor han får 3 flasker i døgnet - svarende til ca 500 ml i alt.
Har I mulighed for at lave en godnatgrød til ham om aftenen? Det vil være rigtig godt med en grød inden sengetid, fordi det mætter ham ...
... lidt ekstra og samtidig give god ro til natten. Det vil være med til at sikre, at han ikke vågner midt nat, fordi han er sulten.
Vær også opmærksom på at tilbyde ham ekstra vand i løbet af dagen. Det kan være af en kildevandsflaske, tudkop eller flaske - jeg tænker at det sandsynligvis er varmt hos jer - hvad er temperaturen? 25 grader? Det betyder naturligvis at hans behov for væske er højere end her i DK. Det er derfor vigtigt at sikre hans væskebehov i dagtimerne og her er vand den bedste tørstslukker, så han ikke behøver søge det ekstra om natten.
Der er vist noget med at jeres dreng ikke rigtig tåler komælk og mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet på vand og mme, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med lidt marmelade, frugtmos eller lignende og frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Varm middagsmad, hvis I har mulighed for det. Ellers brød med kød, fisk, kartofler, pasta, ris, grøntsager, - jo mere forskelligt jo bedre. Meget gerne både mos og mad i stykker. I må gerne købe det på glas i supermarkedet, hvis det er mest praktisk, men kan også lave det selv.
Tilbydes en banan og flaske med mme og puttes så til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt marmelade, frisk frugt i hånden og frugtmos - evt. som frugtgrød med lidt mme på. Vand af kop.
Aften 18: Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Almindelige børnevenlige retter, der skal være mos og mad i stykker. Udgangspunktet er den mad, som I andre også spiser. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, lavet med mme og vand, vand af en kop ca 19.30, får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.45-20
Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Jeg tænker at denne plan måske også vil hjælpe dine forældre, som lige nu naturligt tager over og skal hjælpe jeres dreng - hvor er det godt at de er hos jer! :)
Så ja - han reagerer på alt det som sker og har naturligt ekstra brug for trygheden og nærheden lige nu, men prøv at holde fast i at han stadig skal tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, så han ikke får vendt helt rundt på sin rytme, begynder at indtage for store mængder mælk osv. :)
Rigtig meget held og lykke med det hele - og stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








