Svar: Hjælp til dreng på snart 4 år

---

Kære AJ

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen :)

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at jeres dreng har et eller andet iboende problem, som gør at han har rigtig svært ved at kontrollere sig selv og sine følelser, og hvis du skønner at det er relevant at tale med en børnepsykolog, så kan du altid kontakte en sådan. Det kan du gøre privat, hvilket du så selv skal betale. Du kan også kontakte kommunens PPR afdeling selv eller spørge i børnehaven om de vil henvise dig videre :)

Jeg ved at der i den kommune hvor I bor er mulighed for at blive tilknyttet et tværfagligt samarbejdende team, som blandt andet består af børepsykologer, fysioterapeuter, talepædagoger, familievejledere osv. som man har mulighed for at kontakte. Teamet vil i samarbejde med jer finde ud af, hvilke vanskeligheder barnet og I har og I kan lægge en plan for, hvad I så kan gøre fremadrettet :)

Når dette er sagt, så har jeg naturligvis lidt tanker, som jeg gerne vil dele med dig og så kan du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan passe hos jer:)

Du fortæller at jeres dreng på det seneste har rigtig svært ved at sige farvel til jer. Han kan blive helt ulykkelig og græde i lang tid. I børnehaven tager det ofte 15 minutter, hos jer derhjemme kan det vare en time eller mere. I skal her naturligvis prøve at finde ud af, hvad det er han er bange for - for måske er hans voldsomme temperament en reaktion på nogle følelser og tanker, som han skal have styr på. Det kan være angsten for at miste jer - angsten for om I mon kommer tilbage igen.

At han reagere voldsomt overfor sin søster - kan finde på at slå hende med legetøj osv. kan måske på samme måde være en måde at blive set. Altså et ønske om at I lægger mærke til ham og reagerer på ham…

Du skriver at I er meget pædagogiske, du arbejder selv med børn og du forsøger virkelig at forstå ham. Det er rigtig godt! Du fortæller også at I er en familie som virkelig elsker jeres børn, I prioriterer hinanden i hverdage, holder ferie sammen osv. og nyder at være jeres familie. Igen super godt, rigtig dejligt!

Du fortæller dog også at når han har det svært, er det fuldstændig lige meget hvad I siger og hvad I gør. Og her giver du eksemplet, hvor han slår sin søster med en bil: "Vi siger, at det må han ikke og hun bliver så ked af det også gør han det liiige igen.. hvor vi tager ham væk og bliver vrede og siger, det vil jeg altså ikke have du gør... Jeg kan endda sige, hvis du gerne vil sige du bliver sur på hende vil jeg hjælpe dig, eller du slår lige - det gør rigtig ondt når du slår.." osv.

I skal være meget opmærksomme på, hvor meget I taler. Måske sætter I for mange ord på, forklarer for meget. Det kommer vi nogle gange til - alt for meget snak, alt for mange ord og jeres dreng står af - han hører simpelthen ikke hvad I siger. Det bliver til tom snak i hans hoved og derfor bliver han ved.

Det er rigtig vigtigt at I er tydelige. Det betyder tydeligt i jeres verbale sprog og også i jeres nonverbale sprog. Han må ikke være i tvivl om, hvad I siger og hvad I mener. Og det betyder også at det er vigtigt, at I sætter ord på hvad I vil eller ...

---

---

... ikke vil - i stedet for ord på, hvad han gør forkert. I stedet for at sige "du må ikke slå med bilen", så kan I sige "Jeg vil ikke have du slår" - I sætter tydeligere grænser, når I bruger "jeg" i stedet for "du" eller "man".

Det kan være en god idé at sige kort "Nej!" eller "Stop!" i stedet for at komme med for mange ord og forklaringer. Det giver mulighed for at der lige kommer en pause, hvor din dreng når at opfatte, at han er igang med noget forkert. Nogle gange kan du også spørge "hvad sker der?" og give ham mulighed for at sætte ord på, hvorfor han bliver så vred. Han må jo godt blive vred i visse situationer og han kan naturligvis godt føle sig uretfærdigt behandlet, overset eller lignende - og det er vigtigt at finde ud af, hvad der udløser hans reaktion. Når du ved, hvad der ligger bag, så kan du naturligt vise forståelse og når han føler sig forstået, vil han også slappe mere af.

I skal være opmærksomme på om I begynder at gå på listefødder, fordi han reagerer så voldsomt som han gør - så der bliver taget ekstra mange hensyn, hvor det egentlig ikke hjælper ham, men ender med at virke modsat, fordi han bliver i tvivl om, hvad regler der egentlig gælder og hvor jeres grænser er…

I skal være opmærksomme på om han er havnet i en rolle, som "den ustyrlige lillebror". Hvis han bliver set som dette, så er der stor sandsynlighed for at det kan være med til at holde ham i denne rolle, hvorfor han vil blive ved med at reagere som han gør - hvilket naturligt er meget uhensigtsmæssigt.

---

---

Når de har konflikter indbyrdes så pas på ikke at dømme med det samme, pas på ikke at gå ud fra, at det altid er ham, der starter konflikten. Hvis I ikke har været der, så ved I ikke hvad der skete. Storesøster vil med det samme kunne sige "han slog mig med bilen", grædende og I kan se det røde mærke - men måske slog han, fordi hun drillede ham. Har I ikke været der, så er I nødt til at lytte til begge børn og det betyder lytte uden at anklage nogen af dem.

Du skriver at han er glad for at hjælpe til derhjemme og det er rigtig godt og meget vigtigt. Det er nemlig med til at give ham en nye rolle, en rolle som den "hjælpsomme dreng", så han føler sig set og lagt mærke til. De fireårige elsker det og det er rigtig vigtigt at du sætter ord på helt konkret. At du ikke siger "tak fordi du hjælper mig", men at du siger "tak fordi du dækker bord", så han ved præcist, hvad det er du sætter pris på.

Undgå at sammenligne ham med storesøster og undgå at tale negativt om ham, når han kan høre det. Hvis han hører at storesøster er bedre til noget end han er eller han hører jer omtale ham "han bliver så vred" eller lignende, så vil det påvirke hans selvværd negativt, han vil ikke føle sig godt nok, han vil føle sig forkert og det vil bestemt ikke hjælpe jer eller ham :)

Hvordan har han det med fysisk kontakt? Er han en puttedreng, eller vil han helst ikke noget med kram og berøring? Måske har han brug for hjælp til at mærke sine fysiske grænser, og reagerer derfor meget fysisk… bare en tanke…

Jeg håber at lidt af ovenstående kan hjælpe videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---