Svar: En masse spørgsmål om mad og drikke
Kære 'forpustede' Camilla
Ja det kan være en jungle at finde ud af alt det mad:o)
Ernæringsmæssigt er der ikke noget i vejen for at du giver din datter de industrielt fremstillede produkter, men du har jo også ret i at hun gerne med tiden skulle lære at spise hjemmelavet mad. Jeg synes derfor ikke at du skal gå helt tilbage til pulvermad, men i stedet variere det og gøre som du f.eks. er begyndt på at blande pulver med det hjemmelavede.
Problemet med de industrielt fremstillede produkter er ofte at de er meget fine i konsistensen, og på et tidspunkt skal barnet jo lære at tygge. Men netop det at du putter kogt hakket kød i mosen, er jo med til at gøre en ændring og det synes jeg er fint.
I princippet er det lige meget, hvilken slags grød din datter får til morgenmad, hvis hun er til risgrød eller majsgrød, så er det det, men du kan også give hende f.eks. havregrød. Sidstnævnte kan du lave meget nemt, hvis du har en mikrobølgeovn, så tager du en lille skål havregryn, dækker det med vand, stiller det ind i ovnen i 1½ minut, så det lige koger op, tager det ud, rører mælk i og en smørklat, og vupti, så er den hjemmelavede grød klar.
Det kan være en fordel at komme erstatning i grøden, da du så er sikker på at hun når op ...
... på de 400ml erstatning i døgnet, som er nødvendige for at hun får dækket sit jernbehov. Får hun ikke dette, skal hun have jerndråber ved siden af og så er Nan jo trods alt nemmere. Hun må også gerne drikke Nan af en kop.
Du kan også tilbyde hende små slurke sødmælk, dvs. små smagsprøver af en kop og lidt i madlavningen. Større mængder mælk skal dog være erstatningen. Nogle børn synes at sødmælk direkte fra køleskabet er for koldt, hvor andre nyder dette, på samme måde er det med vand og der er ikke noget i vejen for at du giver din datter lidt koldt vand.
Det er også en god idé at komme mælk i grøntsagsmosen, både fordi det gør mosen mere lind, men også fordi den mælk tæller med i det samlede mælkeregnskab. Derudover så kan smagen af erstatningen, som hun kender og godt kan lide, være med til at mosen måske smager mere bekendt og dermed bedre.
På apoteket kan du købe en lille lilla bog som hedder 'Mad til spædbørn og småbørn', her kan du læse næsten alt om mad og også finde opskrifter.
Fortsat held og lykke med det hele, og også en god jul til dig og din familie - måske skal din lille datter have lov til at smage risengrød til jul, det kan være det er et hit (lavet på sødmælk, så er en lille smule i orden). God fornøjelse.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











