Svar: Indkøring

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at I ikke helt har fået afstemt forventningerne til indkøring og som om at I derfor taler lidt forbi hinanden.. Det er rigtigt synd, for vi må jo gå ud fra at både du og personalet vil det bedste for din lille pige.

Det er en svær situation, for du vil jo naturligt rigtig gerne vise din datter at du er tryg ved stedet, ved de voksne, ved de andre børn, så hun netop kan spejle sig i dig og se at du er okay, så det kan hun også være. Men samtidig vil du heller ikke presse på og fylde for meget, det er jo deres arbejde og du synes at de naturligvis bør være aktive i indkøringen.

Pædagogerne føler sig måske lidt overvåget og ved ikke rigtigt hvad de skal stille op, når du sidder der. Måske ved de at du arbejder inden for området og er derfor bange for at du vil vurdere dem, det de gør og de kan måske føle at du på nogle punkter ved mere end de gør og det kan naturligvis gøre dem usikre. Ikke er det er sådan, men det er jo nogle helt naturlige menneskelige mekanismer der går igang både hos dig og hos dem…

Som du beskriver det, så er jeres udfordring lige nu måske, at hun bliver ekstra urolig, når du går. Det lyder som om at hun er okay og glad, når du er der, men når du siger farvel og går, så bliver hun ked af det - og du oplever ikke, at pædagogerne er så aktive i at hjælpe hende med at sige farvel, hvilket naturligvis er et problem.

Du skal overveje om du bliver der for længe? Hvis du bliver i institutionen lidt for længe før du går, så kan du godt signalere "jeg er utryg ved at gå, jeg kan ikke lide at forlade dig her" og så vil din datter spejle sig i dette og vil derfor ikke bryde sig om at være der, men vil naturligt selv føle sig utryg. Derfor kan det nogle gange være bedre at du gør afleveringen så kort som muligt og her afleverer hende direkte i favnen på en pædagog, som så tager sig af hende, trøster og vinker og hjælper hende videre. Hvis hun så har brug for at sidde lidt på skødet, når mor går, så er der naturligt en som hjælper hende her.

Du skal også overveje om du skal prøve at aflevere hende på et andet tidspunkt. Måske skal hun sove til hun vågner af sig selv om morgenen og så hun er frisk og har mere overskud til dagen og alle oplevelserne, når du så afleverer hende - og så hun måske møder ind i institutionen, når det er tid til at spise formiddagsmad. Det har den fordel, at hun så kan sættes ved bordet, spejle sig i de andre børn og det der skal ske og har noget praktisk at tage sig til, når mor går. Hun kan begynde at spise lidt af frugten, som hun måske er glad for. Det gør det lettere for hende at sige farvel, at hun ligesom har noget at gå igang med.

Og så skal du også overveje om du henter hende lidt for tidligt. Din ...

---

---

... datter er stadig så lille, at hun ikke kan forholde sig til tid og derfor ikke ved, når du går om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer. Hun fornemmer tid ved de ting, som sker i løbet af dagen. Hun lærer at mærke på sin krop, at mor kommer, når hun f.eks. har sovet eller når hun har spist eftermiddagsmad osv. og får stille og roligt denne rytme, denne fornemmelse ind i kroppen.

Hvis du fast henter hende igen efter en halv time, så når hun ikke at opleve meget andet end at mor er væk og hun vil begynde at sidde og spejde mod døren og vente på at du skal komme ind. Hun vil godt kunne begynde ikke at ville lege, tage del i dagen, opleve og være med - men vil i stedet sidde og afvente at døren skal gå op og mor skal komme ind, fordi hun i sit indre ur fornemmer at du "kommer lige om lidt" og det kan derfor gøre det sværere for hende at være til stede.

Derfor kan det være en god idé at hun prøver at være i institutionen så længe at hun oplever at spise der, lege der og evt. sove der, fordi det er sådan hverdagen i institutionen vil være og det er den fornemmelse hun skal have :)

---

---

Jeg er helt med på, at hun naturligvis lige nu er i en stress situation. Det er meget hård og meget svært for hende at blive afleveret og undersøgelser viser at børn under indkøring i dagpleje eller institution har forhøjet stresshormon i kroppen. Derfor er det også rigtig vigtigt at hun kan være så tryg som muligt og at du her hjælper hende med at skabe en hverdag, der giver mest tryghed.

Det betyder blandt andet, at det er rigtig vigtigt med en fast kontaktpædagog, så hun ikke har mere end 2 forskellige lige nu. Hun skal have tid til at knytte sig til en anden, så hun lærer at det er okay, når mor ikke er der, så er der en anden, som kan trøste og give den ro hun behøver og netop derfor kan det hjælpe at aflevere hende i favnen på den anden og signalere "når jeg går, så passer xx på dig". Og de skal naturligvis også have tid til at lære hende at kende og derfor være sammen med hende i løbet af dagen, sidde med hende, lege med hende, skifte hende, putte hende osv. så det bliver så naturligt som muligt.

Det betyder også at hun naturligt kan have ekstra brug for at sidde på skødet lige nu. At hun har brug for at være fysisk tæt, sidde hos en voksen og observere fra en lidt tryggere favn - og jeg tænker at pædagogerne naturligt vil give hende mulighed for dette, også selvom der er andre børn, som de skal tage sig af :)

Det er naturligvis en rigtig svær balance at finde ud af, hvor meget du skal være der og hvor aktiv du skal være, når du er der, og hvornår det er passende at du går. Det er rigtig svært, jeg ved det godt :) Jeg håber dog at mine tanker hjælper lidt videre på vej og sender dig et stort knus med på vejen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---