Annonce

Annonce

Svar: Starta med att sova en gång på dagen - trött barn ur balans


26. marts 2014

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Erika, mamma till Elias

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at Elias de fleste af ugens dage fortsat har brug for to lure dagligt og det må han naturligvis gerne få. Når jeg læser dit brev, så forstår jeg det sådan, at han ofte sover en længere formiddagslur og derfor ikke kan sove til middag - og nogle gange ender med at sove en lur sidst på dagen - enten om eftermiddagen eller først på aftenen, og det er uhensigtsmæssigt. Det vil påvirke hans nattesøvn i negativ retning.

Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er ca 13.5 time og det vil være rigtig fint, hvis det er fordelt sådan, at han sover f.eks. 3 timer i løbet af dagen og 10.5 time om natten. Det vil sige at han f.eks. puttes kl 19.30-20 om aften og står op omkring kl 7 og så sover han f.eks. formiddagslur fra 9.30-10.30 og middagslur fra 13-15, måske 13.30-15.30 og er så parat til at komme i seng om aftenen fra ca. 19.30-20...

Hvis jeres dreng ikke vågner af sig selv om morgenen, så vil det være rigtig fint at I vækker ham. Naturligvis stille og roligt, så han starter dagen på en god måde, men så han kommer op og spiser morgenmad senest kl 7.30-8. Det at starte dagen til samme tid hver morgen vil naturligt påvirke hans rytme for resten af dagen.

Jeg vil også foreslå jer at I vækker ham fra formiddagsluren, så han ikke sover mere end ca 1 time der. I takt med at han begynder at kunne nøjes med kun en lur, vil han ofte af sig selv begynde at sove en kortere formiddagslur og den trappes på den måde stille og roligt ned - men lige nu er det godt at give ham den lur og give ham det afbræk og det er langt bedre at han sover en time om formiddagen end at han sover den time efter kl 16 ... fordi søvn der ligger efter kl 16 vil "æde" af nattesøvnen. Så når han har brug for to lure dagligt, så bør de ligge som formiddagslur og middagslur.

Det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham, men derimod et spørgsmål om at han stadig skal have lov til at sove det han behøver, men på nogle tidspunkter, som vil fungere bedre for både ham og jer. Og derfor skal han have lov til at sove en god lang middagslur, så han samlet stadig får sit søvnbehov dækket. Dog bør han ikke sove til senere end klokken 16 - men han vil sandsynligvis også begynde at vågne af sig selv, jo mere ...


Annonce

... ens rytme I får skabt :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, letmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop

Puttes til formiddagslur og sover her f.eks. ca. en time

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med stykker af kød, fisk, kogte grøntsager mv. Må også meget gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne lidt moset mad. Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og må her gerne sove, gerne 2 timer eller måske 2.5 time, hvis han kan :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Maden skal smage af noget, gode almindelige børnevenlige retter. Der skal være mad i stykker og også stadig gerne moset mad. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes evt. en godnatgrød i køkkenet, sammen med vand eller mælk. Får børstet tænder og puttes til natten 19.30-20

Kan tilbydes lidt vand i løbet af natten, hvis han virker meget tørstig men ellers er det vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt :)

Som jeg ser det, så har Elias altså stadig brug for sine to lure og det vil hjælpe jer og ham, hvis I kan forsøge at afkorte hans formiddagslur og stadig give ham en god middagslur. Hvis han sover meget lang formiddagslur, så bliver eftermiddagen alt for lang for ham, han får ikke den ro og hvile han behøver og vil derfor ikke sove bedre om natten, tværtimod. Han bliver overtræt og det bliver sværere for ham at sove :)

I skal ikke se det som en tilbagegang - for det er det ikke. Det er blot vigtigt at følge hans signaler og stille og roligt vil han kunne nøjes med kun en lur dagligt - men lige nu kan han ikke og det er helt okay i forhold til hans alder. Han er også født lidt før termin og kan naturligt derfor godt have behov for lidt ekstra søvn og det skal der være plads til :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce