Annonce

Annonce

Svar: Banker hovedet imod så det gør ondt


20. marts 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Helle

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at børn "banker hovedet imod", også selvom det naturligt kan gøre ondt. Det handler ofte om at barnet mangler ord og derfor reagerer fysisk - og din datter ved ikke at det gør ondt og hun er stadig så lille, at hun naturligt handler meget impulsivt og ikke husker, at det ikke er så rart.. eller måske husker, at det er rigtig rart bagefter :) Børn kan f.eks. gøre det i frustration over at få et nej, de kan også gøre det imens de er i favn og søger en reaktion fra deres forældre og derfor "nikker en skalle" eller banker hovedet ind i forældrenes brystkasse ... og så kan de, som det lyder hos din datter, gøre det fordi de har lært, at de ved at udføre denne handling får ekstra opmærksomhed, nærhed og fysisk kontakt.

Man skal naturligvis altid sikre at barnet får masser af nærhed og fysisk kontakt, uden at barnet behøver lave en leg "jeg slår mig, mor kommer og trøster". Nogle børn søger også "kropslige grænser", fordi de har svært ved at mærke sig selv og har brug for at man tumler og leger lidt mere fysisk med dem. Jeg er dog ikke i tvivl om at du giver din datter masser af nærhed og kontakt, og du fortæller, at I danser osv. og det er super fint - men for en god ordens skyld skal det lige nævnes, at man naturligvis skal medtænke dette :)

Derudover er det en rigtig god idé at aflede hende, så hun ikke når dertil, hvor hun på denne måde forløber sig, men glemmer det og kommer videre. Og det betyder at du f.eks. når telefonen ringer, lige skal aflede hende, lade hende blive optaget af noget andet imens du lige ...


Annonce

... tager imod en besked. Det vil sige, at når telefonen ringer, så kan du f.eks. tage din datter, sætte hende i den høje stol (det forhindrer hende også i at kravle hen og slå sig), tilbyde hende lidt at spise og drikke - og på den måde sørge for at hun er optaget - imens du tager telefonen og taler med den der nu ringer.

På samme måde kan du, hvis I sidder og spiller bold på gulvet, leger med klodser osv., sagtens tage telefonen, trille lidt bold med hende, bygge et tårn eller lignende, så hun igen underholdes lidt, mærker at du ikke helt har glemt hende og så du hjælper hende videre, selvom du taler i telefonen med en anden.

Og det samme, når du triller en tur med barnevognen eller går tur med hende i slyngen, og du møder en veninde og I står og snakker - lige nusse og kærtegne din datter lidt, tilbyde hende lidt legetøj eller lignende at kikke på imens du snakker med din veninde...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Alt sammen også for at lære hende, at det er okay, at mor nogle gange er kortvarigt optaget af noget andet og så hun på sigt lærer at underholde sig selv lidt imens en kort samtale står på. Det er altså ikke meningen, at du ikke må tage telefonen eller stoppe op og tale med en veninde eller meningen, at hun skal klare sig helt selv imens du taler - men du skal prøve at få arrangeret det på så naturlig en måde, at I begge kan være der i en sådan situation.

Og når det er sagt, så skal du naturligvis også sørge for at hun ikke kan komme til skade og beskytte hende lille hoved, som du også forsøger.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce