Svar: Dårlig nattesøvn - 10 mdr.
Kære L
Tak for dit brev :)
Der er højst sandsynligt flere ting der spiller ind hos jer - og det kan sagtens være de ting du nævner, - væske på ørene (dog tjekket flere gange), overfyldt mave (dog sjældent i denne alder) - og refluks og alder/separationsfase.
For at starte med det første - refluks. Refluks betyder egenlig bare at noget at maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det er helt normalt og som udgangspunkt skal gylp hos spædbørn og småbørn ses som noget naturligt. Men hvis barnet fortsætter med at gylpe eller kaste mad op, når det begynder med fastere føde og/eller hvis barnet har forskellige ledsagesymptomer forbundet med gylpen så bør barnet udredes.
Hos jer har der ikke været store problemer med gylp, jeres dreng har ikke gylpet særlig meget og han har taget fint på i vægt. Men det kan sagtens stænkes at han har noget mavesyre som står og kører fra maven og op i spiserøret og at det kan genere ham. Det kan svie og gøre ondt og det bliver naturligt forstærket af at ligge ned - og det er sandsynligvis dette jeres læge har tænkt på. Hvis det er tilfældet, så kan man overveje at behandle ham med medicin. Det kan være en mikstur som han skal drikke eller det kan være tabletbehandling - det kan I tale med lægen om.
Det vil her ofte også hjælpe at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. I kan også købe et par "senge-forhøjere" og sætte under benene i hovedenden, men så kommer hele sengen jo naturligt til at stå skævt...
Det lyder meget som om at forklaringen hos jer skal findes i hans alder og udvikling - og det at han er i separationsfasen. Han gennemgår lige nu en stor udvikling både mentalt og motorisk og det påvirker naturligt hans søvn - både at det er svært at overgive sig til søvnen og også at han har svært ved at sove roligt, når han endelig sover.
Motorisk bevæger han sig mere og mere omkring nu. Han kravler, øver sig i at vær lidt på afstand af jer, kikker efter jer, skal lige tjekke at I er der. Kravler måske hen til jer, skal lige have et stort kram og tør så bevæge sig lidt ud på egen hånd igen... Han rejser sig ved tingene, ved møbler, ved tremmerne i sengen - det er let at trække sig op at stå netop i sengen og det gør han helt naturligt, men han mestrer endnu ikke at sætte sig ned og lægge sig igen, her har han brug for jeres hjælp.
Han søger jer naturligt ekstra meget, det at han motorisk øver sig i at være mere på egen hånd gør, at han lige nu også klynger sig lidt ekstra. Hvis I f.eks. går fra ham - lader ham være i stuen og går ud i køkkenet, eller hvis I går på badeværelset eller lignende og han ikke kan se jer, så vil han ofte blive ked af det. Han vil græde, protestere og kan blive helt utrøstelig. Når I kommer tilbage og han ser jer igen, lyser han op i et smil, lykkelig over at finde ud af at I ikke var forsvundet... Det samme hvis I prøver at gå fra ham om aftenen, så bliver han rigtigt ked af det, rejser sig og signalerer tydeligt "tag mig op, gå ikke fra mig", hvilket I naturligvis skal lytte til :) Han har rigtig meget brug for jer, brug for at mærke jer, brug for at vide at den fase base er der. Han har brug for at føle sig godt knyttet til, for at kunne separere sig. Og I ser det så også når han skal sove. Om aftenen hvor roen skal falde over ham, så vil han søge jer ekstra meget. Det er vigtigt for ham, at han kan se jer og det er vigtigt at I lige bruger tid ved sengekanten, hvorved han så falder trygt i søvn.
Den store motoriske udvikling, der sker med ham om dagen, vil naturligt også påvirke hans nætter. Han øver sig motorisk, øver sig i at kravle, skifte stilling, rejse sig osv. både når han er vågen og også når han sover. Derfor ser man tit at børn i denne alder i søvne får sig lagt op i kravlestilling, de vender og drejer sig, klynker, græder, protesterer over at "ligge forkert" og har brug for hjælp til at blive lagt ...
... ned igen. Man kalder det "headbanging", når barnet gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. Ligesom man kalder det "headrolling", når han gentagende gange ligger og kaster hovedet fra side til side.
Og så vil der naturligt også være en del uro i løbet af natten, hvor han ligger og klynker, smågræder, smasker, virker urolig og søgende. Det skyldes at han drømmer rigtig meget lige nu - alt hvad han oplever om dagen, skal naturligt bearbejdes i søvne og dermed i drømme. Og det betyder at han lige nu naturligt vil sove meget uroligt - men det betyder også at det ikke er alle lyde I nødvendigvis skal reagere på, netop fordi det er i drømme og at han skal hjælpes videre i søvnen.
Så et eller andet sted er der tale om udvikling og en periode, som I lige nu skal komme igennem på bedste vis - men det betyder også at der er lidt overvejelser I skal gøre jer...
Det vil f.eks. være rigtig godt at holde fast i jeres putterutiner om aftenen med godnatgrød, bryst og putning med en putteklud, bestemte kærtegn, små beroligende ord eller lignende. Det giver genkendelighed og dermed tryghed og ro. Det er vigtigt at han fornemmer at det er puttetid og er klar på, hvad der nu skal ske.
Men I skal passe på ikke at få skabt nogle rutiner om aftenen og natten, som bliver problematiske for jer fremover. Det er f.eks. en rigtig god idé, hvis han ikke falder i søvn med brystet i munden og ikke får brystet, hver gang han vågner om natten. Ligesom det er en god idé at han ikke falder i søvn i jeres favn og at I ikke går rundt med ham i armene, når han skal sove eller om natten, når han vågner. Det er derimod en god idé at arbejde på, at han falder i søvn i sin seng, hvis det er der I ønsker at han fremover skal sove.
Han må gerne starte med at sidde i jeres favn, I må gerne sidde med ham, måske har I mulighed for at få en stor lænestol på værlset, hvor I kan sidde med ham godt puttet i dynen og hvor han så bliver sunget for, beroliget osv. Men I skal prøve at putte ham over i hans egen seng før han sover dybt, så han lige registrerer at det er i sin seng han puttes. Det er vigtigt, fordi han naturligt ellers om natten vil vågne op og søge jeres favn igen og igen, hvis han er faldet i søvn der. Det er utrygt for ham, at vågne op et andet sted, end han er faldet i søvn.
Det kan således være fint lige nu at holde fast i at han puttes på sit værelse, som I gerne vil, men han skal sandsynligvis have lov til at være på skødet, beroliges osv. og ikke i sengen med det samme. For det lyder som om at han lige nu begynder at blive ked af det, bare I nærmer jer sengen og han tydeligvis ikke vil være i den - og det går ikke på sigt. Så ro og hygge på værelset før putning, men stadig forsøge at putte ham i sengen før han sover helt :)
Du skriver at du lige nu ammer 1-2 gange om natten og måske skal I overveje om far skal prøve at sove med ham i dobbeltsengen et par nætter og hvor mor så sover i et andet værelse. På den måde kan han få nærhed og tæt kontakt, men lærer at sove uden afhængighed af brystet ... Det kan overvejes. I kan naturligvis også som nu prøve at holde fast i at far er på værelset og at det er der far hjælper ham videre om natten... Det er forskelligt hvad der virker bedst.
I skal også være opmærksomme på hvordan I trøster ham om natten - det er fint at hjælpe ham med stillingskift, men pas på ikke at give ham sutten i munden hver gang eller tilbyde ham vand i stedet for brystet, hver gang han vågner. I skal prøve at hjælpe ham videre i søvnen med nærhed, så han beroliges men med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt :)
Det er rigtig dejligt at han nu er begyndt at sove en længere middagslur og det er rigtig fint, hvis han kan sove to lure dagligt og tilsammen sove bare 2.5 time. Mange børn sover ikke mere i denne alder... Netop fordi de bruger rigtig meget energi på at opleve og de har bestemt ikke lyst til at sove dagen væk :)
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to











