Svar: Overvejelser om at få barn nr 2

---

Kære Gammelmor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Jeg forstår godt dine tanker omkring "jeg ønsker ikke vores søn skal være alene, når vi ikke er der mere" og "det må være underligt og ensomt, hvis man ikke har søskende" ... jeg har dog helt klart den holdning, at man ikke skal få flere børn, for børnenes skyld.

Hvis den primære grund til at få barn nummer 2, er at give sit barn en søskende, så synes jeg man skal tænke sig rigtig godt om. For mig er det rigtig vigtigt at man som forældre har lyst til at få et barn mere - det skal ikke være noget man "bliver glad for, når det først er der" eller noget man får fordi "det vil være godt for ham vi har". Når man vælger at få et barn mere, så vil det bedste udgangspunkt være "vi gør det, for vi kan simpelthen ikke lade være". Og der er så meget i jeres historie, som gør, at overskuddet egentlig ikke rigtig er der. Det er først nu, hvor han begynder at nærme sig de 2.5 år, at I forældre begynder at have overskud til det at være en familie. Det er nu I begynder at finde fælles fodslag - finde ud af, hvordan I vil opdrage fælles - ikke det far siger, ikke det du siger, men finde ud af jeres fælles måde. Det er nu, hvor I forældre begynder at finde plads til hinanden igen, have overskud til hinanden ikke bare som forældre, men også som par igen. Det er nu, at han begynder at sove om natten og du især får den ro og hvile du har behov for. Det er nu, at du har overskud til at tænke på en uddannelse og nu hvor du begynder at have lyst til at komme ud og prøve kræfter med et arbejde igen ...

Og I har alle tre rigtig meget glæde af dette og det er lige nu rigtig dejligt at være en lille familie på tre - mor, far og søn - og hvorfor er det ikke okay? :)

Det er dejligt at have søskende og det er også dejligt at have flere børn og opleve den forskellighed, der er mellem søskende imellem. Men det er nu ikke så tosset at være enebarn og det er rigtig dejligt at være forældre til ét barn, som man har overskuddet til og kan gøre ting med og for :)

Det vigtigste for et barn er at have forældre som elsker en og som er der for en. At være tilstede både fysisk og mentalt for sit barn er alfa omega. Børn har det godt når de føler sig lyttet til, forstået, når der er tid til ...

---

---

... dem og lyst til dem. Og her har enebørn jo ofte en stor fordel, de får den uforbeholdne kontakt og kærlighed fra deres forældre - mere skønt kan det vel næsten ikke være :)

Når man vokser op med søskende, så vil man naturligt møde modstand, man skal nogle gange kæmpe lidt for at blive set og hørt. Man skal vente på tur, man mærker forskellen på at være "lille" og være "stor" osv. Men dette kan enebørn jo også sagtens lære. Det vigtige her er, at man er bevidst om det og derfor sørger for at ens barn får mulighed for at danne sociale kontakter og fællesskab med andre børn. Det er jo ikke kun derhjemme at børn lærer sociale kompetencer, der er i allerhøjeste grad i samværet med andre børn i institutionen, på legepladsen, i skolen, når barnet går til fritidsaktiviteter osv. Og de muligheder skal man naturligvis sørge for er der.

Enebørn kan have ry for at være mere "gammelkloge" og mere "enspændere" - det synes jeg ikke er rigtigt. Man kan sige at enebørn ofte naturligt får mere tid af deres forældre og derfor naturligt også bliver inddraget mere i de voksnes verden - men det behøver ikke være negativt. Igen skal man bare sørge for at barnet stadig også har mulighed for at være sammen med andre børn. Jeg synes faktisk enebørn ofte virker meget "modne", "selvstændige" og det er ikke mit indtryk at dise børn mangler venner - faktisk tænker jeg, at hvis man som forældre vælger "kun" at få et barn, så har man naturligt ofte mere tid og flere ressourcer til at møde dette barn. Og børn der bliver mødt og anerkendt, vokser op med stort selvværd og børn med højt selvværd er stærke børn.

---

---

Dermed ikke sagt, at man ikke også kan være ud af en større søskendeflok og have masser af selvværd og gode anerkendende forældre - selvfølgelig kan man det :) Men mere for at sige, at det nu ikke er så tosset at være enebarn :)

Og ja - du har naturligvis ret i at jeres alder også spiller ind. I er naturligt også presset af at "tiden løber fra jer", så hvis det skal være, så skal det også være snart. Der er dog også den lille tanke her, at jo ældre I er, jo større risiko er der jo også for at få et barn med et handicap eller chance for at der måske kommer tvillinger...

Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---