Svar: Opdragelse - 2 år, 1 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at du kan mærke, at jeres drengs sprog udvikler sig. Det er dejligt, for det giver jer naturligvis mulighed for at kommunikere bedre sammen. Der er og stadig lang vej til at han kan sætte ord på sine følelser og det er helt naturligt at han, nu hvor han er to år gammel, nogle gange kan blive ked af det og voldsomt frustreret.

Din dreng får det der kaldes fortvivlelsesanfald. Med den alder han har, vil hans følelser ikke være særligt nuancerede og hans reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Han kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel, men hvor det er tydeligt at det for ham betyder rigtig meget - og i disse situationer vil han naturligt reagere fysisk. Han vil reagere med at spytte, sparke, slå, kaste med sit legetøj, smide sig ned i gulvet osv. Og han reagerer fysisk, fordi han stadig mangler ord til at sige, hvad der er galt.

Det er udfordrende både for jer forældre og for ham. Det er en tid, der kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med at I naturligvis er nødt til at have visse regler f.eks. regler om at man ikke små spytte, ikke må slå, ikke må kaste med legetøjet, for de er jo en del af opdragelsen at lære ham dette - men lige nu er det vigtigste og det bedste du kan gøre faktisk at vise ham forståelse. For jo mere han føler sig forstået og lytte til, jo mindre vil han spytte, kastet med legetøj osv.

At vise ham forståelse betyder at han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du f.eks. forstår at det er rigtigt irriterende, at I ikke kan se mere fjernsyn, fordi I skal køre, eller at det er rigtigt irriterende at du giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan, det er rigtig dumt at skoene driller ...

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil han sandsynligvis gå grædende efter dig - "gå ikke fra mig mor" og signalerer netop på den måde at han har brug for dig. Du må ikke gå. Han har brug for at du hjælper ham med at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Fortvivlelsen og den manglende evne til at tackle disse følelser hænger sammen med hans endnu meget umodne hjerne. Han mangler simpelthen de forbindelser i hjernen, som får ham til at tage det roligt og bevare overblikket.

Disse forbindelser skabes først, når du ved din måde at reagere på, får ham til at slappe af. Jeres fysiske kontakt, dine beroligende og trøstende stemme. Det at du er ...

---

---

... rolige smitter af på ham og det sætter gang i en masse reaktioner i hans krop, som gør ham afslappet og det igen hjælper ham til at danne de vigtige forbindelser i hjernen. Han brug for trøst og hjælp til at få samling på sig selv. Hans krop er netop i oprør, han kan ikke gøre andet end at lægge sig ned, vride sig rundt, sparke, smide med sit legetøj osv. Det er som sagt helt naturligt at han reagerer meget fysisk.

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Hvis jeres dreng oplever at du ignorerer ham, sender ham på værelset eller hvis du skælder ham ud, så føler han sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis du derimod viser ham at du forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham, så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes.

---

---

Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, hold op med at skabe dig, jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det :) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde.

Derfor er det sådan du skal reagere i forhold til jeres søn. Du skal lytte til ham og sætte ord på: "jeg kan godt forstå du bliver så vred lige nu" og så møde ham der og finde en løsning. Han må godt få at vide, at han ikke skal spytte, slå, smide med leetøjet eller hvad han nu gør. Han må godt blive sat fra jer, hvis han gør noget bevidst, som I vil have ham til at holde op med, men han skal samtidig føle at du forstår ham og ved hvad han vil.

At tilbyde et alternativ er også altid en rigtig god idé i denne alder. Du kan f.eks. sige "Du kan ikke få en is lige nu, men du kan få et stykke agurk" eller hvad problematikken måske kan være. Så kommer han på andre tanker, får stillet sin lyst til at putte i munden osv. Hvis han smider med sit legetøj, så kan du på samme måde tilbyde et alternativ "Ikke smide med legetøjet - find bolden, så kan vi spille bold", så han på den måde afledes men samtidig også finder ud af at en bold må man gerne kaste me - i hvert fald udenfor :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---