Svar: 19 mdr pige, svær at ligge om aftenen, rejser sig op

---

Kære Christina

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for alle dine spørgsmål. Der er mange og emnet er bredt, men skal skal forsøge at komme så godt rundt omkring det hele som muligt :)

Jeres datter har en alder lige nu hvor hun ofte vil have svært ved at overgive sig til søvnen, hvor hun ofte vil sove meget uroligt og kan vågne og græde om natten og hvor hun ofte også vil søge ekstra fysisk kontakt og nærhed, klynge sig lidt ekstra og virke "morsyg". Det er den urolig periode, fordi hun lige nu begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det vil sige fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men at der også er farer og modstand.

Hun møder modstand fra jer forældre og andre voksne, I siger mere "nej!" i løbet af dagen og hindrer hende i ting hun gerne vil. Hun møder modstand fra de andre børn i dagsplejen - de skubber til hende, nogle bider måske, de tager legetøjet fra hende osv. Hun oplever det også svært at bevæge sig rundt, hun falder, slår sig osv. Og alt hvad hun oplever skal bearbejdes om natten og derfor drømmer hun ekstra meget lige nu, samtidig med at det kan være svært at slippe dagen og alle oplevelserne, når hun skal sove. Det er svært at koble fra og overgive sig til søvnen - både fysisk og mentalt.

Det er vigtigt at I putter hende på det rigtige tidspunkt. Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 13-13.5 time i døgnet, ofte fordelt sådan at barnet sover 11 timer om natten og 2-2.5 time til middag. Jeres datter sover ofte fra kl 20-7 og 3 timer til middag - altså ca 14 timer i døgnet og dermed mere end gennemsnittet. Om det er for meget eller passende er svært at sige - når der er tale om et gennemsnit, så betyder det netop at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre. Men hvis I synes det er svært at få jeres datter til at sove, så skal I måske prøve at putte hende kl 20 og ikke 19.30, for at se om hun så er mere parat.

Det er vigtigt at hun er træt og parat, men ikke overtræt, når hun puttes. Og jo mere fast tidspunkt I kan putte hende på hver dag, jo bedre er det. Det samme gælder stå op tidspunktet om morgenen. Det er vigtigt at hun står op til samme tid hver dag uanset om hun er hjemme eller i dagpleje, fordi stå op tidspunkt og puttetidspunkt naturligt vil spille ind på hvornår hun så sover middagslur og hvor lang hendes middagslur bliver - hele døgnet skal helst hænge sammen.

Hun skal have et trygt og dejligt putteritual og det er her rigtig fint at du og far prøver at skiftes til at putte hende. De aftener hvor far er hjemme, synes jeg det er fint at far putter, fordi han er god til det, det fungerer godt - og de to aftener, hvor far så ikke er hjemme, ja her putter du naturligvis . Det vil være rigtig godt at I har et fast ritual med sang, puttebamse, slaskedukke, putteklud, godnathistorie osv. - det er super. Det skal hjælpe hende til at overgive sig til søvnen og sove godt. Genkendelighed giver tryghed.

Derudover vil det være en rigtig god idé at have en aftenrytme, hvor hun f.eks. tilbydes aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, så tilbydes hun godnatgrød med mælk i køkkenet, får børstet tænder og kommer så i seng kl ca 20. Denne rutine kan være ens uanset om det er mor eller far der er hjemme. Og nogle gange vil det være super at far giver bader hende og giver hende godnatgrøden, andre gange vil det være godt at det er mor, som gør disse ting. Jo mere I hver især deltager i alt det som leder op til putning, jo lettere vil I også kunne putte hende hver især.

Det er lige nu fint at holde fast i at hun puttes i sin seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. I kan sidde hos hende, læse historie, tale lidt om dagen osv. Det er vigtigt at hun er tryg ved sengen og forbinder det at skulle sove med noget dejligt. Det skal være en hyggestund, som hun kan se frem til. Hvis hun er ked af at komme ned i sin seng, forbinder det at sove med noget som ikke er trygt og rart, så kan det nogle gange være nødvendigt at have en madras på gulvet i en periode, så hun lærer at sove på værelset, men har mulighed for at have jer helt tæt på. Hvis hun sagtens kan være i sin seng og blive beroliget af at I sidder der og er der for hende, så er det sådan I skal gøre.

Da hun lige nu er ked af det, når I ...

---

---

... går, så skal I være der, blive der. Det skal ikke trække ud i timer - men må godt tage et kvarter. Hvis det trækker ud i timer, så tyder det på at puttetidspunktet ikke er rigtigt. Det er vigtigt at lytte til hende og de signaler hun sender og lige nu lyder det derfor ikke som om at I skal begynde at gå fra hende - det kan komme senere, men ikke lige nu. Børn der klynger sig til voksne, har brug for at vi giver dem den kontakt de beder om. Hvis vi afviser dem, skubber dem fra os eller siger "hold nu op med at være så hysterisk", går fra dem eller lignende, så vil barnet bare blive endnu mere frustreret, ked af det og klynge sig endnu mere - indtil barnet naturligt giver op, fordi det ikke bliver hørt, ikke bliver reageret på. Derfor skal I ikke gå fra hende, hvis hun er oprigtigt ked af det - men være der, give hende den ro hun behøver og gøre det, som lige nu gør hende tryg ved at sove. Rejser hun sig, strækker armene op og tydeligt signalerer "tag mig op", så skal du lytte til dette og så må hun op på skødet, sidde hos dig lidt, holdes om, vugges og synges for, andre gange sidde der og læse lidt historie og når der så er ro på, så kommer hun tilbage i sin seng, hvor du så stadig er der, holder i hånd, læser lidt, synger lidt osv. Så der er tale om en hyggestund og noget dejligt. Og igen - så skal I hele tiden vurdere, om far har lettere ved at putte hende, for så er det far der som udgangspunkt skal gøre dette.

Det samme når hun klynger sig til dig i løbet af dagen. Prøv om du nogle gange kan invitere hende med, tage hende op, sætte hende i den høje stol, så hun kan se hvad du laver. Prøv om du nogle gange kan bukke dig ned, lige give hende et kram, så hun mærker at du ser hende og gerne vil hende og fortsæt så derefter med det, du er igang med. Prøv om du f.eks. kan lave en køkkenskuffe til hende, med forskellige ting som hun kan lege med, underholde sig med, når du laver mad, så hun på den måde har noget at tage sig til og I samtidig er sammen. Giv hende små opgaver, hun kan f.eks. godt være med til at dække bord, giv hende en ting af gangen, som hun så bærer hen på bordet. Prøv generelt at opholde dig i nærheden, så hun kan se dig og når du går ind i et andet rum og hun bliver ked af det, så kald på hende og vis hende at hun kan gå ud til dig, søge dig og du ikke altid behøver komme til hende - hun kan også komme til mor.

Det lyder som om at far og datter har et nært forhold, så selvom hun er meget glad for mor, så er hun også meget glad for sin far og der er ingen problemer, når de to er alene. Hold derfor fast i at far og datter stadig gør ting sammen, som er for dem og uden mor.

Bak også op om at du ved at far kan, så når far f.eks. vil hjælpe hende med tøjet, maden eller andet og hun siger "mor skal", så vis hende at du har tiltro til at far kan finde ud af det. Det viser du f.eks. ved at sige "far hjælper dig, jeg er lige her" eller lignende, så hun hører at du bakker op om at far sagtens kan. På samme måde kan far nogle gange sige "nu hjælper far dig, så går vi ud til mor bagefter", så hun hører at far forstår hvad hun vil, at det lyttes og hun beroliges i at hun får mor igen, men stadig at lige nu hjælper far og at det er helt okay :)

---

---

Med hensyn til at lære at sove i sin barnevogn - kan den trilles eller hører den kun til på altanen? Det er vigtigt at gøre hende tryg ved denne vogn og derfor vil det ofte være en god idé at trille hende en tur, hvor hun ikke sover, men starter med at sidde op, kikke på verden osv. Altså bruge den som I har brugt hendes klapvogn, så hun til at starte med finder ud af at være i den og at det er okay så også at falde i søvn i den.

Når der er forskel på at sove i dagplejen og hjemme, så er det naturligt fordi rutinerne er anderledes. Dagplejer gør tingene på en lidt anden måde, hun spejler sig også i de andre børn i dagplejen og har fra dag et lært noget andet der - og samtidig prøver hun naturligt ikke grænser på samme måde med dagplejer, som hun gør med jer forældre. Det er helt naturligt at hun klynger sig mere til jer, prøver at lege, gøre lidt modstand, protesterer - det er kun et sundhedstegn :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, og at jeg er kommet nogenlunde rundt omkring det hele :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---