Svar: Gennemtrængende hvin/skrig, og trætte forældre!

---

Kære Maria

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille drengs skrigeri - hvad I har gjort og hvilke overvejelser I har haft :)

Det lyder helt rigtigt - at jeres dreng skriger, fordi han mangler ord. Det lyder nemlig som om at han skriger i de situationer, hvor han ikke kan sætte ord på sine følelser. Når han bliver rigtigt glad for at mormor kommer på besøg eller når han får et nej til noget han rigtig gerne vil - ja så skriger han.

Og som udgangspunkt så lyder det fint alt det I gør og forsøger. Det er rigtig fint, at I forsøger at sætte de ord på, som han mangler, så han på den måde stille og roligt lærer at bruge ord i stedet for at skrige. Jo mere han hører jer sætte ord på, jo bedre vil han naturligt selv blive til at bruge ord - og han er stadig så lille, at hans ordforråd naturligt er meget begrænset og at sætte ord på sine følelser kan han naturligvis ikke.

Jeg kan også godt forstå at I nogle gange har skældt ud, fordi det bliver for meget for jer og i afmagt kan man naturligvis godt komme til at råbe "hold så op!" eller lignende. Det gør ham naturligvis ked af det og han er stadig så lille at han sandsynligvis ikke helt forstår sammenhængen mellem det I siger og det han gør, samtidig med at han ikke kan huske det til næste gang...:)

For børn i jeres drengs alder kan det ofte være en god idé at lade en handling følge med sit nej - de husker det bedre. Og måske er det den vej I skal gå. En handling kunne være at I sætter ham fra jer, hvis han skriger. Så han lærer at hvis han skal være på skødet, så kan han ikke skrige. Jeg tænker ikke at det vil være en god idé at straffe ham ved f.eks. at sende ham på værelset eller lignende - det er slet ikke det vi er ude i, det er mere for i situationen at markere, at det her bryder I jer ikke om.

Det er tydeligt at han et eller andet sted godt ved, at når han skriger, så får han en masse reaktion - voksne kikker på ham, der sker noget, når han skriger. Og det er naturligvis spændende for ham at undersøge dette, afprøve hvordan andre reagerer på det han gør. Derfor tænker jeg også at en del af en løsning ...

---

---

... godt kunne være at I nogle gange skal flytte jer fra ham. Ikke skælde ud, råbe eller andet, men bare rejse jer, gå ud i køkkenet eller lignende - fordi hvis der ikke er nogen der reagerer når han skriger, så er det måske ikke så sjovt at blive ved... så han på en eller anden måde for fornemmelsen af, at I synes det er sjovere at være sammen med ham, når han ikke skriger.

Og når det er sagt, så skal man jo også anerkende hans lyst til at skrige og lave lyd. Hvorfor I måske også kan prøve at skrige sammen med ham. Hvad ville der ske, hvis I pludselig satte i et brøl og skreg, når han gjorde det? Eller hvis I f.eks. sagde sikke du kan skrige kan du også sige som en løve "wrrrauu" eller som en hest "pprr-prrr" for på den måde at få ham til at lave andre lyde, som måske er lidt sjovere og rarere at høre på.

Kunne man forestille sig at han ville begynde at blive mere bevidst om lyde og hvordan lyde kan bruges, hvis I legede med forskellige lyde derhjemme - og på den måde måske kunne få lysten til at skrige sat ned? I kan f.eks. være opmærksomme på at der er lyd i mad. Mad kan knase, svuppe, klikke, knase osv. og det kan være en god idé at bruge forskellige lyde i hverdagen og gøre ham opmærksom på lyde - så flere lyde end "det høje C" er interessante, så lige præcis den lyd kommer til at fylde mindre og mindre... Læs evt. min artikel "har du lyttet til dit barns mad i dag?", som I finder i min artikelsamling her på siden.

---

---

Lyde lavet med forskellige musikinstrumenter kunne også være en idé. Det kan være en tromme, en fløjte, en xylofon, caracas, bjælder osv. Det er igen en måde at få ham introduceret til flere lyde og samtidig også en måde at anerkende ham på og give ham et alternativ. Så når han skriger højt, så kan I i stedet for at møde ham med "Nej" og "Stop" møde ham med et "skal vi lave lyd, hør den her fløjte, hvordan den kan lyde" eller lignende.

Jeg håber I kan bruge dette videre, og at det giver lidt idé om, hvordan I både kan imødekomme ham og samtidig også sætte lidt grænser og få vist ham, hvad der er okay og hvad der ikke er :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---