Svar: Indkøring af barnepige
Kære Fie
Er det en barnepige som pigerne kender, eller er det en pige som de først har set for 3 dage siden, da hun startede hos jer? Hvis sidstnævnte er tilfældet, så er det helt naturligt at pigerne skal se hende an og ikke bare accepterer tingene uden skepsis.
Jeg bliver også nødt til at sige at dine piger lyder til at være rigtig fint udviklet og det er en sund reaktion at kagle løs, når de er hjemme i den trygge base og at være mere stille, når de er ude eller møder fremmede.
En tredie vigtig ting er også at du som forælder gør dig helt klart at det er dig, der har et behov for at pigerne skal passes. Det er ikke dine piger der har et behov. Oven i købet har dine piger hinanden, dermed ikke at de ikke kan have glæde af at være sammen med andre børn, men nogen gang skal vi voksne lige huske at tænke over, hvis behov det egentlig er vi søger at dække.
Når det er sagt, så er det jo sådan at du har et speciale du skal have lave færdigt og de fleste af os skal jo også arbejde, for at kunne betale vores regninger osv. Derfor er det jo rigtig godt at der findes noget som barnepiger, legestuer osv.
Jeg fornemmer ud af dit brev at du egentlig har lidt svært ved at give slip og overlade dem til en anden - er det rigtigt? Det er jo kun helt naturligt og det er jo tankerne om at du ved præcist, hvad deres små fagter, lyde mv. betyder og hvad nu hvis barnepigen ikke kan finde ud af det osv. Igen er det en sund reaktion at have som mor, når man skal til at overlade sine børn i en anden varetægt.
Det er dog meget vigtigt at du er bevidst om, hvordan du har det med at overdrage dine piger til en anden. Der er ingen tvivl om at både Laura og Elisabeth læser dig langt bedre end du selv tror. Hvis ...
... de fornemmer din usikkerhed, så bliver de selv urolige. Hvis du stoler på barnepigen og mener at I har gjort et godt valg her, så skal du også gøre derefter og lade hende passe dine piger. Det er rigtig fint at din mand er hjemme her i indkøringsperioden, hvor alle så kan lære hinanden at kende, men jeg tror det er vigtigt at du tager ind på universitetet. Jeg synes også at du og din mand skulle gå en tur i biografen eller ud at spise, et eller andet, hvor I er alene i et par timer. Pigerne skal jo også lære at selvom I er væk, så kommer I igen.
Det er altid vigtigt at sige farvel og dermed mener jeg at det er en dårligt idé at lægge børnene til at sove og så liste ud af døren. Når børnene vågner kan de ikke forstå hvor mor og far er henne og det er synd. Derfor skal der siges farvel. Ikke en lang scene, men kortvarrigt, hvor man vinker i vinduet, når man går. Hvis pigerne græder, når I går, så ringer I lidt senere og sikrer jer at alt er okay. Ellers skal I ikke ringe, men aftale at barnepigen ringer til jer, hvis der er problemer. I skal naturligvis ikke tage længere væk end at I kan komme hjem forholdsvis hurtigt.
Legestue synes jeg også I skal begynde på. Måske kan en af jer forældre og barnepige tage af sted sammen et par gange, herefter kan barnepigen tage afsted med pigerne alene.
Det er svært at skulle 'give slip' på sine børn og de bliver det ved med at være. Det er også hårdt når de skal i børnehave, starte i skole, flytte hjemmefra....Det hører med til at være forældre. Men det er også dejligt at se at ens børn trives og faktisk kan have det rigtig godt selv om man ikke er der - til gengæld er man der jo altid, når de rigtig har behov for det.
Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







