Svar: Søvn - gør vi det rigtige?

---

Kære Maria

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og hvordan I tackler det hele hjemme hos jer :)

Det er en kvik dreng I har jer - han lyder til på mange måder at være god til at kommunikere og finde ud af, hvordan han kan bruge det sprog han har til at få de ting gjort, som han gerne vil have gjort. Når han siger "ko", så ved han at I naturligt vil rejse jer, hente den, evt. åbne døren og hente den i et andet rum - hvis det er det som er nødvendigt - ret godt gået. Ikke udspekuleret på den måde at han har "onde" hensigter, - blot flot at han kan "tænke så langt" :)

Han er aldersmæssigt der, hvor han begynder at få lidt fornemmelse for at I ikke er forsvundet selvom I ikke kan ses. Han begynder således at forstå, at hvis I går fra ham om aftenen, så går I kun ind i det tilstødende lokale, I er ikke forsvundet for evigt. Og nogle gange kan man netop udnytte dette til at gå og få ham til at sove. Ikke fordi han skal blive ked af det, der er stadig ikke tale om at han skal græde og være ulykkelig, men fordi han stille og roligt skal lære at når han puttes, så er det sengetid og det skal ikke tage 45 minutter...

Det er rigtig dejligt, at du ikke har noget imod at bruge denne tid. Det er også super fint, at han har mulighed for at tumle rundt i sin seng og bruge lidt energi, før han så er parat til at lægge sig til at sove. Ligesom det er super, at du prøver at være i nærheden, laver noget arbejde på computeren, lægger tøj sammen osv. Helt fint. Men det vil være rigtig godt for jer alle på sigt, hvis du kan gå fra ham og så nøjes med at være der, når han egentlig har brug for det...

Du skal naturligvis være sikker på at puttetidspunktet passer og det er rigtig fint at du her har været opmærksom på at han ikke må blive overtræt og nogle dage har brug for at blive puttet lidt før - super! :)

Han må også stadig gerne få et bad om aftenen, de dage, hvor det kan passe. Det kan give en fysisk ro i kroppen, men det skal ligge godt en time før putning, for at have effekt.

Han må også meget gerne få en godnatgrød stadigvæk, som kan give mæthed og ro i maven - de fleste sover bedst mad mad i maven :)

Det er super godt at han har sin "ko". Den vil på sigt fungere som substitut for jer, så han kan putte sig med den og også trøste og berolige ...

---

---

... sig med den, hvis han puttes af andre, skal sove ude eller vågner og har brug for lidt ekstra tryghed om natten.

Det er helt naturligt at han smider den og sutten, når han tumler rundt om natten og netop hvis du begynder at gå lidt til og fra, så kan du putte ham, gå ud, han smider den ud af sengen og først, når du kommer tilbage, så giver du ham den igen. Altså samler den op, putter ham med den, holde lidt i hånd, kærtegner og går igen. Det at du ikke giver ham den med det samme han smider den vil være vigtigt, netop for at han finder ud af at det ikke er en leg :)

---

---

Når du går, så skal du naturligvis vurdere om han er okay med det eller ej - og også hele tiden vurdere, hvor mange gange du skal gå frem og tilbage. Du skal gå tilbage til ham, hvis han er ked af det - men du skal også gå tilbage til ham, selvom han ikke er ked af det. Det er vigtigt at han fornemmer at det ikke kun er når han græder, at du er der, men at du naturligt kommer tilbage. Da han er rigtig godt med sprogligt og forstår det meste af hvad I siger, så kan du f.eks. sige "jeg henter noget mere vasketøj, så kommer jeg igen" - så han hører at du har et ærinde, når du går. Du siger ikke "nu skal du sove, så nu går jeg" - for det bryder han sig naturligt ikke om. Du henter i stedet noget tøj og så kommer du igen, som du har sagt, stiller dig og lægger tøjet sammen.

På den måde lærer han at når han sover, så sker der ikke noget spændende og at I stadig er der. Han vil kunne ligge og lytte til at I snakker, han vil kunne hører at du skramler med tallerkener osv. "mor tømmer opvaskemaskinen" eller lignende og han ved at du så kommer ind til ham igen. Det er på den måde trygt og helt okay at være i sin seng uden at du behøver sidde der hele tiden. Og netop omkring 16 måneders alderen begynder børn at få fornemmelsen for at vi er der - blot i rummet ved siden af - og at de kan kalde på os, hvis de savner os :) Det lyder faktisk lidt som om at det er denne proces I er igang med hos jer og at I i den forbindelse godt kan arbejde lidt på at afkorte putningen, eller afkorte tiden, hvor I voksne skal være i værelset... så han på sigt kan tumle lidt rundt alene og I så kan komme ind, sidde der, synge for ham osv. når han er parat til at sove.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---