Annonce

Annonce

Svar: Bliver vækket fra lure


3. marts 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Helle

Du har naturligvis ret i at børn som udgangspunkt ikke skal vækkes - når børn er trætte, så falder de i søvn og sover, og når de ikke længere har brug for søvn, ja så vågner de friske og tydeligt vel udhvilede - det er sådan det helst skal være.

Det lyder som om at jeres datter og du trives bedst, hvis hun har en rytme, hvor hun sover lang formiddagslur og sover kortere middagslur og det er helt fint. Derfor hælder jeg til, at du lige nu prøver at skabe en rytme, hvor hun sover 2 lure dagligt. Hvis det så betyder at hendes middagslur kommer til at ligge så sent, at den påvirker natten - så må den det - men forhåbentlig så på en måde, hvor hun så går senere i seng. Det er således bedre at hun har en vågen periode først på aftenen og måske først er parat til at gå i seng kl 21.30 end at hun har en vågenperiode om dagen, som er alt for lang eller er vågen i løbet af natten.

Er et ikke muligt tror du, at skabe en rytme med to lure dagligt, som sikrer hendes behov for søvn og som samtidig kan fungere? I princippet må hun jo egentlig sove som hun vil, kan og trives bedst - det er jo ikke hendes behov at rytme skal passes ind i vores hverdag og hvis hun sover bedst om formiddagen og sover sent til natten, så må det være sådan:) Man siger jo også at "søvn avler søvn", så at lade hende sove formiddagslur til hun vågner af sig selv, kunne måske godt have en god effekt hos jer...

En plan kunne så se således ud:

Vækkes stadig om morgenen, så dagen starter til samme tid hver dag, fordi det naturligt vil have indflydelse på, hvordan resten af dagen forløber. Og fordi hun jo skal i vuggestue snart, så det er en god idé at vænne hende til at starte dagen om morgenen (selvom jeg tror hun faktisk er en lille ugle - B menneske - som trives bedst med at sove længe om morgenen)

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerndråber), vand af kop.

Puttes til formiddagslur når hun er parat og får her lov til at sove til hun vågner.

Frokost 13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ...


Annonce

... stykker af frikadelle, kogte pastaskruer osv. Må også gerne få varm mad til frokost, vand af kop.

Banan - lidt tykmælk med frugtmos, revne æbler eller lignende, evt. 1/2 bolle med smør, ost osv. som mellemmåltid inden hun så puttes til middagslur - måske er hun først klar til middagsluren kl 15-16 og så må det være sådan.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten. Får lov til at tulle rundt om aftenen indtil hun begynder at vise sig klar til putning.

Tilbydes godnatgrød - det kan godt være at det først er mellem kl 20-21 - det afhænger helt af hvornår hun står op af sin middagslur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten - og måske er hun først parat til at blive puttet omkring kl 21.30-22 - og så må det være sådan lige nu. Det er bedre at hun er vågen og aktiv om aftenen, hvis hun så kan sove om natten - end at hun vågner midt nat...

En gang i løbet af natten: Ammes efter behov

Det lyder som om at jeres datter har en sen søvnfase, altså at hun egentlig trives bedst med en rytme, hvor hun sover sent hele dagen igennem. Og det kan også godt være at hun, hvis hun fik lov til at vågne af sig selv om morgene - faktisk op af formiddagen, at hun så ville være et af de børn, som kunne nøjes med kun en lur dagligt og ville trives med dette. For hvis hun nu stod op og startede dagen kl 9-9.30, så ville hun naturligt måske sove en længere middagslur midt på dagen og ville så være mere parat til en putning tidligere om aftenen - men det er ikke sikkert... Det er bare en tanke.

Udfordringen er, at hun skal passes ind i en hverdag, som lige nu ikke passer helt til hendes behov, men jeg håber at ovenstående plan måske kan hjælpe lidt videre og forhåbentlig kan passes ind i vuggestuens dagligdag.

Jeg tænker også at vuggestuestarten vil kunne få indflydelse på hendes søvn og rytme, og jeg håber virkelig at det vil have en positiv virkning hos jer - krydser fingre:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce