Svar: Mad og mælk og træt af ske
Kære Kristina
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt igang med maden og spiser mere og mere familiemad - super dejligt, ligesom det skal være! :)
Du behøver ikke supplere ham med mos til frokost, hvis han spiser et rundtenom rugbrød med forskelligt pålæg og også spiser kogte grøntsager osv. i stykker ved siden af. Han lyder til at være dækket rigtig godt ind.
Det vil være en rigtig god idé at variere hans pålæg, så han får både kød og fiskepålæg, ligesom du også kan bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg, hvis han ikke spiser de kogte grøntsager.
Om aftenen skal udgangspunktet være jeres mad og det vil her være en god idé at han får "moset mad" ved siden af mad i stykker. Det betyder ikke at du skal lave grøntsagsmos til ham, men hvis I f.eks. får kartofler, så kan han spise disse moset med en gaffel og lidt sovs. Også ris, pasta, bulgur osv. er ofte et hit og ofte serveret sammen med sovs - så bliver maden naturligt lidt mere moset og glider lettere ned.
Det vil være rigtig godt, hvis han får 400 ml mme dagligt. Hvis han får dette, så er hans behov for jern dækket indtil han er 1 år. Får han mindre end 400 ml så bør du give ham jerntilskud ved siden af - og han skal have fuldt jerntilskud også selvom han f.eks. drikker 350 ml mme.
Det er helt fint med de to ...
... flasker mme i døgnet. Jeg ved ikke hvilken type erstatning du giver, men vær opmærksom på at der i type 2 og type 3 ofte er lidt ekstra jern, så for at sikre ham lidt ekstra kan du vælge en af disse typer. Udover de to flasker erstatning, som fint kan ligge aften og sen aften, så må du give ham lidt mme i den grød, som han selv tilbydes - f.eks. i havregrøden om morgenen og på den måde vil han måske nå op på de 400 ml samlet... Det er således rigtig fint, at du som nu, laver grøden på erstatning:)
Derudover kan hans behov for kalk dækkes via sødmælk og hvis han ikke er glad for dette, må han meget gerne tilbydes tykmælk, A38, yoghurt med 3.5% fedtindhold. Også ost er en vigtig kilde til kalk og han må gerne få ost at gnave i ligesom ost også kan drysses på mad og på den måde give lidt ekstra :) Andre kilder til kalk er f.eks. grønne grønsager, nødder (som skal knuses) og fuldkornsprodukter.
Hvis han fortsat siger nej til flasken sen aften og derfor kommer ned på kun at drikke en flaske i døgnet, så må det være sådan. Det er jo også rigtig dejligt, hvis han begynder at kunne sove igennem en hel nat :) I givet fald må han så stadig få mme i morgengrøden og du må prøve at vurdere om han samlet kommer op på 400 ml og hvis ikke bør du give ham jerntilskud dagligt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder








