Brev:
Pasning - 18 mdr.

Hej Helen.
Håber du kan hjælpe med et godt råd om pasningsproblemer - du får lige en forhistorie:
Jeg er mor til en pige på præcis 18 mdr. Hun blev født 6 uger for tidligt ved en ukompliceret fødsel. Er vores første barn. Var desværre ganske meget præget af at være kommet for tidligt til verden, havde store maveproblemer, blev simpelthen utilpas hver gang der kom mad i maven, led voldsomt af forstoppelse (det er blevet meget bedre, får dog stadig movicol), havde kolik i 6 mdr og var hele sit første leveår ekstremt sensitiv for alt nyt og ukendt. Dertil elendig nattesøvn, som heldigvis også er bedre men stadig med 2-3 opvågninger hver nat, hvor hun så kommer over til os i vores seng.
Det første år var altså temmelig hårdt for os alle :-).
Hun startede i dagpleje, da hun var 11 mdr., og det var en sej kamp. Hun græd og skreg hver morgen i knapt 3 mdr. Herefter gik det rigtig fint fremad. Hun passes ved en dejlig dagplejemor, der har været god til at læse hendes signaler og give hende den tryghed, incl. masser af kropskontakt, som hun nyder og har sådan brug for.
I dag er hun en glad, nysgerrig pige, udvikler sig flot og er på alle måde kommet efter det forsømte. Hun er nok stadig lidt forsigtig og har brug for tryghed men ikke mere end hvad jeg mener, er indenfor normalen. Hun er en meget kærlig pige, der giver mange kram - også til de andre børn i dagplejen. Hun vil meget gerne røres ved og nusse - måske et levn fra kolikdagene, hvor hun mere eller mindre levede på kroppen af enten min mand eller jeg døgnet rundt.
Nu kommer så problemet:
Desværre er vores fantastiske dagplejemor, pga. nedskæringer, blevet fyret. Vi har derfor meldt vores datter i en vuggestue. Jeg har været på besøg der med hende, og det er vel en gennemsnitlig vuggestue - relativt højt støjniveau, en del flere børn end i dagplejen (der er 12 vuggestuepladser og vist ca. det dobbelte i børnehaven ved siden af) og flinke pædagoger, så vidt jeg kan bedømme.
Nu viser det sig så, at vores dagplejemor starter op privat. Der er kun 1 andet barn, ca. samme alder som vores datter, der bliver, for de andre er klar til børnehave. Der kommer så en lille fyr på ca. ½ år om et par mdr. Men indtil da, hvis vores datter blev, skulle hun være alene i ...
... dagplejen med kun et andet barn - som ofte afleveres lidt sent og hentes tidligere end vores datter.
Vi arbejder begge en del, begge privat ansat, så vores fleksibilitet ved dagplejemors sygdom, kursus etc. er ikke så stor, da vi heller ikke har det store netværk. Derfor har vi egentlig, af egoistiske årsager, tænkt, at fordelen ved skiftet blev, at så var vi altid sikre på pasning og skulle ikke finde "akutte" løsninger - hvilket vi har gjort hidtil, idet vi ikke synes, vores datter skulle "forvirres" med gæstedagpleje.
Men nu er jeg godt nok kommet i tvivl.
Er det alligevel bedst for hende at blive hos sin "gamle" dagplejemor? Eller er det synd at lade hende blive, når der er så få andre børn? Det skal lige siges, at hun nyder samværet med andre børn, er nysgerrig på dem etc. Og da hun er enebarn er der jo ikke den slags stimuli herhjemme.
Min mand taler meget for, hun skal skifte. Han mener, det er synd at lade hende blive et sted, hvor der er så få andre børn, og hvor hun nok min. 1-1½ time både morgen og eftermiddag vil være alene med dagplejemoderen.
Jeg er i tvivl, om det mere er vores behov for "stabil" pasning, der gør, at vi hælder til at lade hende starte i vuggestue.
Det skal lige siges, at på samme tidspunkt som hun evt. skal starte i den nye vuggestue, skal vi samtidig flytte til en midlertidig bolig i 8-9 mdr. idet vores gamle hus skal totalrenoveres.
Jeg tænker, det kan blive for mange skift og ændringer på én gang?
Eller er jeg bare pylret - måske har hun godt af at komme i vuggestue og kunne lege med de andre børn og blive stimuleret på den måde? Min bekymring er bare, om man i en vuggestue kan give hende samme tryghed og nærhed, som hun jo helt bestemt får hos sin dagplejemor. Pædagogerne i vuggestuen er søde, men vilkårene er jo helt anderledes sådan et sted end i en dagpleje. Jeg frygter simpelthen, at min følsomme, sensitive datter får et "knæk" ved at blive flyttet fra sin kendte dagplejemor til et så relativt stort og mere "institutionspræget" sted - kan hun klare det, tror du?
Sikke en smøre - og nok lidt rodet, desværre også.
Håber du alligevel forstår mit spørgsmål - hvad er bedst for pigen de beskrevne omstændigheder taget i betragtning?
Med venlig hilsen
Mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









