Annonce

Annonce

Brev:

Skolestart?


24. februar 2014

Kategori:
Alder:
5 år, 4 mdr.

Skolestart?

Kære Helen

Tak for din besvarelse vedr. sengelægning. Vi har fundet en løsning som vi synes fungerer. Vi putter vores børn kl. 19.30. Efter en bog bliver vores vores børn, søn E på 5 år og datter M på 2 år lagt i seng. E får lov til at ligge og spille eller se film i øverste køje, i knap 2 timer. Det er naturvis lang tid, men så er der ro til lillesøster kan falde i søvn, og når vi siger sovetid til Emil kl. 22 så er det kun med kortvarig modvilje. Anbefalingen med ikke at se film inden sovetid hørte vi godt, men faktisk har den den modsatte erfaring. Film gør ham rolig fordi det fanger ham og han bliver i sengen. Han er lidt træt om morgenen, men kommer op uden problemer.

Men jeg skriver altså i anden anledning.

Vi har været til samtale i børnehaven, da vores søn skal starte i skole til sommer.

Hans gode pædagog, som har være på stuen i ca. ½ år, lagde ud med at sige, at når der var noget vores søn ville, så var han meget dygtig, ville han det ikke, så var han svær at få med. Hun gav et eksempler, når de skulle ud og lege, kunne han være den sidste som kom i flyverdragten og kun efter at han var blevet bedt om at taget tøj på mange gange (han er jo en af de store og kan nok komme i tøjet på ½ min hvis han vil).

Hun mente, at vi måske skulle udsætte hans skolestart et år, så han kunne blive mere moden og bedre til at følge kollektive beskeder.

Det kom ikke bag på os, at hun oplevede ham som stædig. Min mand sagde at han mente mere det var et spørgsmål om personlighed end modenhed. Min mand genkender mange af de samme træk som E har. Stædighed er meget dominerende hos begge – og det kommer man ikke forbi ved at sige ”du skal”. Min mand mener at det handler meget om hvordan pædagogerne takler situationerne når der er travlt og mindre tid til at være nærværende.

Vi har haft nogle situationer som vi længe har undret os over. Da E var ca. 2 år gik jeg til rytmik med ham. Dvs at han for det meste nægtede at deltage. Enten sad han stille og puttede sig til mig ellers løb han rundt og ville lave andre ting end planen var. Min mand gik til svømning med ham nogenlunde samtidig. Der var E også meget selektiv i hvad han ville deltage i. Vi prøvede at få ham til at følge undervisningen, men han sagde meget tydelig fra. Tilgengæld gik han til rytmik i hans dagplejegruppe og her fik vi at vide at han var så dygtig til at deltage.

Vi stoppede med at gå til noget i en periode. For et års tid siden startede han og far til judo. Det kan han sådan set rigtig meget glæde ud af. Han elsker at kæmpe og slå koldbøtter mm. Alligevel nægter at indimellem at deltage, og sidder bare og kigger på. Andre gange er han helt med.

Andre eksempler hvor han har været meget stædig er når han en gang få gange ikke har villet rydde op efter leg i børnehaven. Jeg har engang, da han var 3 år måttet vente i mere end en halv time, hvor først en pædagog, så jeg og så igen hende forsøgte at få ham til at rydde noget legetøj op. Det lykkedes ikke. Aftalen blev at han skulle rydde det op næste dag, hvilket han gjorde meget glædeligt.

Det gentog sig (i hans nye børnehave) ca. 1 år efter. Det var en fredag, Han så mig, ville hjem, kastede dimsen han havde i hånden op i luften. Pædagogen holdt fast i at han skulle lægge dimsen på plads. Det nægtede han. Og det blev ikke bedre at at vi forsøgte i en halv time.

Jeg synes det bliver meget magtkamp og tvang (og mindre pædagogik) Jeg tror at det han opponere mod er at blive irettesat. Vores erfaring (også i forlængelse af vores sidste brev) er at det sjældent virker godt at sætte hårdt mod hårdt op mod ham. Det gør vi nogle gange, men som oftest hjælper det meget bedre at finde løsninger sammen med ham. Bryde den fastlåste situation. Og han lytter meget gerne til forslag, selv når han ...


Annonce

... er meget fastlåst.

Jeg er sådan set enig med min mand i at vores søn har nogle klare meninger om hvad der interesserer ham, og samtidig oplever ham som ret følsom.

Jeg oplever vores søn som meget ressource stærk, men også lidt sårbar. Vores søn er lidt påpasselig. Han ser ting an og kaster sig først ud i det, når han ved han kan.

Et eksempel på det, er da han skiftede børnehave, fordi vi flyttede til en større lejlighed. Det synes han ikke var nemt. Kort efter han var startet, lagde sig bare ned på en bænk i gården og ville ikke lege med nogen. Først efter en måneds tid fandt han en ven som han begyndte at lege meget med og derfra gik bedre og bedre. Nu har han gået i børnehaven i 1½ år og trives rimelig godt.

Han siger dog hverdag at han ikke vil der hen og at han keder sig. Men når vi kommer der over går han som regel straks i gang med leg og er altid glad når vi henter ham.

Vores opfattelse er har altid være meget robust, nysgerrig og opfindsom, god til at lege, og det syntes vi er levet beskæftiget af hans pædagoger, dagplejemor, venner og familie.

Han er fantasifuld og dygtig til at bygge med lego. Han tegne meget, elsker at spille spil. Han kan lide at klæde sig ud. Han er meget sprogligt, og ikke mindst er han god til at kombinere alle hans forskellige verdener. Han er eftertænksom og har ret meget humor.

Socialt fungerer han rimelig godt. Han er god ved de andre børn. Er der nogle som behandler ham dårlig, kan han rimelig god sige fra. Jeg oplever ham som ret kærlig. Han giver eller tager gerne imod en krammer. At blive storebror gik nogenlunde smertefrit og han er for det meste glad for sin lillesøster. Han er ikke specielt genert. Er der nogen som vil lege med ham, gør han det med glæde.

Vi oplever ham som at have lidt svært ved skift.
Han brokker sig næsten altid når vi skal noget,(undgå, udskyde, nægte m.m.) i svømmehal, på legeplads, til venner eller når vi får venner på besøg. Men efter et stykke tid tør han op og hygger sig rigtig godt. Og så vil han ikke hjem igen. Dette oplever vi gentagende gange og prøver at minde ham om at han godt kan li at være i svømmehallen etc. Men lige meget hjælper det.

Han brokker sig ikke når han skal til bedsteforældre. Her føler han sig nok rigtig tryg.

Han har også indtil videre kastet sin kærlighed på nogle få venner. En ven fra dagplejen, en ven fra den første børnehave, så særlig en som nu er startet i skole. Han savner ham stadig, selv om der snart er gået et halv år. Vi prøver at lave legeaftaler med gamle venner og nye venner.

Min mand mener at E vil blive meget ked af det og skuffet hvis han igen skal opleve hans anden og bedste ven flytte til skolen og han ikke skal flytte med. Det vil kunne plage ham og han vil vende tilbage til igen og igen hvorfor han ikke skulle med. Min mand frygter at E vil føle sig svigtet og forladt. Dette virker som et langt større problem/ knæk end om man vil tage en flyverdragt på – fordi man får besked på det, eller ej.

Vi har ikke noget imod at udsætte hans skolestart. Vi synes at et ekstra legeår er meget sympatisk. Men der er ikke mange på hans årgang i børnehaven. De er 5 børn på 2 stuer, resten (ca. 40 børn) er 1-2 år yngre. Han leger gerne med de yngre.

Jeg har selv bekymret mig lidt om hvordan det vil være at starte i skolen for ham. Jeg tror fagligt at han vil være godt med. Han er god til at koncentrere sig, kan skrive lidt bogstaver og tal, kan regne lidt, kan lege selvstændigt og sammen med andre.

Selv sig han om det at starte i skole at det nok er lidt lige som børnehaven bare endnu mere kedeligt....

Hvad er din mening, hvordan kommer man bedst til sådan en lille fyr som ham og tror du han ville have glæde af udsætte skolestart et år?

Kærlig hilsen
E's mor og far.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Vred 5årig

Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce