Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner om natten - 5 mdr.


20. februar 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til - og dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og søvn, tak! :)

Først - jeg synes det er synd at far skal sove i stuen og tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan finde en løsning, som tillader jer alle at kunne sove sammen:)

Jeres dreng lyder til at være motorisk rigtig godt med. Han lyder til at være en stærk dreng. Du fortæller at han nyder at sidde i høj stol, være med ved bordet og han lyder stærk i ryggen. Det er super dejligt og rigtig godt. Det skal du naturligvis udnytte, når han skal have skemad og måske er han allerede parat til at sidde med lidt agurk i hånden og gumle lidt selv...

Kan det tænkes at han grundet sin motoriske styrke er mere urolig om natten? Jeg tænker at han måske får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra, at han sparker dynen af, får skubbet sig op i hjørnet i sengen osv. og ikke kan finde ud af at blive lagt rigtigt igen... Den store motoriske udvikling giver naturligt en motorisk uro om natten og nogle gange er det derfor han vågner. Ikke fordi han er sulten, tørstig eller andet, men fordi han ikke kan finde ro, en slags rastløshed. Hvor det naturligt hjælper ham at du tager ham op, holder ham tæt, giver ham brystet osv. fordi det får ham til at slappe af - indtil du så lægger ham ned og uroen, rastløsheden begynder igen... Bare en tanke - kan du følge mig?

Hvis det er tilfældet, så skal du naturligvis vurdere, hvad der vil hjælpe jer bedst. Nogle gange er det en rigtig god idé at koble tremmesengen til dobbeltsengen, fordi han så kan sove i egen seng, men du samtidig kan lægge en hånd over på ham, berolige ham, lade ham mærke at du er der. Det er det du gør lige nu, hvor far er flyttet ud af soveværelset og det lyder som om at det har virket - hans behov for nærhed er dog blivet større og lige nu er det ikke nok med nærheden, nu søger han at komme helt op i din favn ... lidt i den forkerte retning... måske fordi han ikke er helt rask...

Jeg kan godt forstå problematikken omkring tremmesengen og at den ikke kan kobles til jeres seng... øv - hvis vi gerne vil have far tilbage i soveværelset... Hmm - hvad hvis far tog over om natten i et par dage - du skal naturligvis amme, så jeres dreng får sin mælk, men ofte vågner han måske ikke for at få bryst, men derimod for at få hjælp til stillingsskift, få nærheden osv. og jeg tænker at far måske kan give ham en anden ro, hjælpe ham videre i søvnen på en anden måde, fordi far ikke lugter af mælk. Kunne det være en idé at far prøvede at tage lidt over - måske skulle du prøve at sove i stuen i 3 nætter, amme de gange, hvor det er nødvendigt, men ellers lade far tage over og se hvad der så sker.... ? Og hvis det virker, så kan I alle sove i soveværelset, med jeres dreng puttet i tremmesengen.

Det kan også være at løsningen hos jer vil være at putte ham i eget værelse. Kan det tænkes at noget af hans natlige uro ikke er noget I skal reagere på, men hvor han selv skal have lov til at tumle rundt, småklynke lidt og komme videre i søvnen? Det lyder nemlig som om at han ofte ikke er vågen, men at hans uro og gråd sker i søvne og ikke fordi han er vågen... Hvis han græder ulykkeligt eller skriger, så skal du naturligvis være der, berolige, betrygge, evt. amme og derefter putte ham igen, men nogle gange vil han ...


Annonce

... måske godt kunne komme videre i søvnen på egen hånd...

Det er naturligvis oplagt at medtænke om han kan have ondt - det kan være maven, som jo har voldt ham store problemer, det kan også være ørerne - det kan naturligvis ikke udelukkes at han har problemer med ørerne igen. Det er rigtig godt at du er opmærksom på at få ham tjekket - du kan tale med lægen om hvorvidt I skal prøve at give ham lidt smertestillende, hvis han har reelt ondt, skal han naturligvis behandles. Det kan desværre heller ikke udelukkes at hans lille krop husker - så selvom han ikke længere har mellemørebetændelse, så husker kroppen at blive vækket af smertejag og derfor vågner han op fordi han "tror" at han har ondt og det tager tid at få en ny erfaring skabt... Det er svært med de små, for de kan jo ikke fortælle hvad der sker, blot signalere at noget ikke er som det skal være... At "vågne med skrig" og blive som "flitsbue" som du beskriver og den manglende eller nedsatte appetit, lyder som en dreng der har ondt, og det han han dier hos dig, men ikke rigtigt spiser, nærmest trøster sig med brystet, tyder også på at han har ondt...

Jeg synes han skal tjekkes af lægen en ekstra gang. Hvis det viser sig at han er syg og har ondt, så skal I ikke arbejde på søvn og rutiner lige nu, så er det vigtigste at få ham gjort tryg og rolig ved at sove og give ham den nærhed og fysiske kontakt, som han lige nu higer efter. Han kan godt have problemer med ørerne, selvom han sover fint om dagen.

Så hvordan kommer I videre - jeg synes umiddelbart at I skal starte med at få ham tjekket af lægen og hvis han ikke er rask eller der er mistanke om at han kan have ondt, så skal han behandles.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Dagsplanen er fin og alderssvarende. I må godt begynde med grøntssagsmos så han både får grød og grøntsagsmos (nyhedens interesse er ofte større) og I må også gerne prøve at give ham lidt agurkeringe i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, når han sidder i din høje stol. Start med at give ham lidt agurk og følg så efter med skemaden sammen med vand af kop.

Prøv at skabe en rytme, hvor han nu tilbydes skemad, når han vågner og mælk inden han skal puttes igen, så han ikke får mælk-skemad-mælk, men i stedet skemad, vand af kop og mælk.

Prøv at vurdere om han vågner fordi han har brug for at I reagerer eller om han har brug for at få lov til at ligge lidt. Prøv at vurdere om far skal på banen om natten. Prøv at vurdere om I skal sove sammen eller om jeres dreng evt skal sove lidt på afstand af jer...

Det er rigtig fint at I forsøger at adskille mælk og putning, så han ikke falder i søvn med brystet i munden. Det er fint at erstatte brystet med en sut, det kan også hjælpe ham og give ro i maven og ørerne, hvis han har ondt nogle af disse steder lige nu. Hvis han lige nu har svært ved at skulle falde i søvn i sin tremmeseng, så er det helt okay at mor lægger sig og ammer ham i dobbeltsengen - du kan vælge at lade ham ligge der (sikre at han ikke kan trille ned) og så flytte ham over i egen seng, når han så sover godt. Det vigtigste lige nu er, at han forbinder det at skulle sove med noget trygt og dejligt. Det gør ikke noget at der lige nu er forskel på hvordan han puttes i barnevognen om dagen og puttes til natten - I skal gøre det som fungerer bedst.

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce