Annonce

Annonce

Svar: Elsker sutteflaske, hader grød


17. februar 2014

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) dejligt at høre, at du har haft glæde af de svar jeg har givet til andre og at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Din dreng må meget gerne få de 2 flasker modermælkserstatning dagligt. Det er helt naturligt at han stadig har brug for flaske og det vil være super fint og alderssvarende med to flasker der ligger aften og sen aften - f.eks. kl 19 og 24, som lyder til at være tilfældet hos jer. Hvis han får 400 ml mme dagligt, så vil han få sit jernbehov dækket den vej igennem, hvis han ikke får dette, så bør du tilbyde ham jerntilskud dagligt og så er det naturligt lettere med flasken, især når han nu er glad for at få sine flasker :)

Derudover er flaskerne naturlivis også med til at sikre ham en vis mængde væske og det er de færreste børn som i 10 måneders alderen kan få deres væskebehov dækket, hvis de skal drikke det hele af en kop. Det er erfor rigtig fint at flaskerne ligger aften og sen aften, fordi det er med til at sikre ham væske nok uden at mælkeindtaget får betydning for hans øvrige indtag af mad. Det lyder ikke som om at det er hans flasker / mælkeindtag, som påvirker hans lyst til grød, snarere som om at han ikke er den store grødspiser, han bryder sig ikke så meget om det.

Du må prøve med noget andet end grød. Du kan f.eks. forsøge med minifras - evt. lade dem stå lidt, så de bliver opblødt i lidt sødmælk. Du må også godt forsøge med almindelige havregryn med lidt sukker og sødmælk. Igen ...


Annonce

... lade det stå lidt, så det bliver opblødt og han så bedre kan kapere det i maven. Også tykmælk eller neutral yoghurt med rugbrødsdrys, havregryn, revne æbler eller lignende kan være en god idé at give ham. Ligesom han naturligvis skal have mad, som du selv spiser.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Tilbydes havregryn med sødmælk, minifras med sødmælk eller lignende, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, rester fra aftensmaden eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost, - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos eller lignende, frisk frugt i hånden, 1/2 bolle med smør, ost osv. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er den mad som du selv spiser - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Igen mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kan tilbydes en banan som godnatmad, hvis han kan lide banan :)

Flaske (ca. 200 ml) og puttes til natten 19.30

Sen aften 24: Flaske (ca. 200 ml) og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Jeg håber at ovenstående tanker og plan giver lidt idé om, hvordan du kan komme lidt videre og hvad din drengs behov er :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce