Svar: Lære at sove i sin egen seng

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at jeres datter sover bedre og mere sammenhængende nu. Hun har haft rigtig meget brug for at mærke at I er der, hun har brug for trygheden og når hun får den, får jeres nærhed og fysiske kontakt, så sover hun godt. MEN, når det er sagt, så er det dog ikke meningen at I forældre ikke kan sove sammen og selvom det er vigtigt at gøre vores børn trygge, så er det også vigtigt at I forældre har det godt og trives som par - og det betyder at far naturligvis skal tilbage i soveværelset.

Jeres datter er lige nu i en lidt svær alder med hensyn til søvn. Mange børn vil især mellem 18-20 måneders alderen have en urolig periode jf farefornemmelse, som jeg fortalte dig om i sidste svar - og det betyder at det lige nu er vigtigt at give hende ekstra nærhed, tryghed og kontakt, når hun skal sove. Det kan dog sagtens foregå på hendes værelse, så hun stille og roligt lærer at det er der hun skal sove og så hun bliver tryg ved at sove på eget værelset og i egen seng.

Der er mange forskellige ting at overveje - her kommer lidt af det:

Det er for det første vigtigt at hun puttes på det rigtige tidspunkt. Hun skal være træt og parat til at sove, når hun bliver puttet og det er derfor vigtigt, at I forsøger at følge en fast rytme i løbet af dagen. Hun skal have et fast stå op tidspunkt, fast tidspunkt, hvor hun sover til middag og fast puttetidspunkt om aftenen og tiderne bør ligge fast uanset om det er hverdag eller weekend.

Hun skal have et trygt og dejligt putteritual. Det skal hjælpe hende til at overgive sig til søvnen og sove godt. Genkendelighed giver tryghed. Jeres aftenrytme kan f.eks. være sådan, at hun tilbydes aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, så tilbydes hun godnatgrød med mælk i køkkenet, får børstet tænder og kommer så i seng kl ca 20.

Når hun puttes så kan du sidde hos hende, læse lidt historie, synge en godnatsang, tale lidt om dagen, putte hende med bamse, klud, slaskedukke eller hvad hun nu har. Du kan overveje om hun lige nu er så ked af sin seng, at hun ikke skal puttes i tremmesengen, men i stedet på en madras på gulvet i værelset. På den måde kan du stadig være tæt ved hende, men lærer hende at sove i eget værelset. Det kan også være at hun sagtens kan sove i sin seng, netop ved at du er der og ikke går fra hende, men beroliger og betrygger, så hun er helt tryg ved det at skulle sove.

Det lyder som om at hun lige nu er bange for at du går fra hende, når hun er lagt i sin seng og der bliver rigtigt ked af det og klynger sig til dig. Det er vigtigt at lytte til dette. Børn der klynger sig til voksne, har brug for at vi giver dem den kontakt de beder om. Hvis vi afviser dem, skubber dem fra os eller siger "hold nu op med at være så hysterisk" eller lignende, så vil barnet bare blive endnu mere frustreret, ked af det og klynge sig endnu mere - indtil barnet naturligt giver op, fordi det ikke bliver hørt, ikke bliver reageret på og det vil på sigt skade barnet. Derfor skal du ikke gå fra hende, men være der - du kan tage hende op, sidde med hende, berolige hende på dit skød og når der atter er ro på, så putte hende i seng igen, holde hende i hånden, læse lidt, synge for ...

---

---

... hende osv. Så hun hele tiden mærker at du er der, at du ikke går fra hende, at hun ikke er alene.

Du kan godt vælge at ligge på en madras inde hos hende i en periode. Det kan især være en idé hvis hvis hun vågner og er ulykkelig om natten, fordi du så kan være hos hende med det samme, berolige hende med ord osv. og samtidig lære hende, at hun sagtens kan være i værelset om natten, ikke behøver komme ud, men at det er okay at sove videre, hvor hun her.

Hvis du bruger 10-15 minutter på at få hende til at sove ved at du sidder hos hende, læser, taler om dagen, beroliger og betrygger og hun så falder trygt i søvn, så er det rigtig godt givet ud. Lige nu lyder det som om at du er nødt til at blive hos hende til hun sover, så hun ved at du er der, at du ikke forsvinder. Men det kan ændre sig og hvis putningen begynder at trække ud, hvis hun leger, vil hoppe rundt, søger underholdning osv. så kan det være en god idé at bruge det, som jeg kalder for "stryge tøj" metoden.

Det går ud på at du stiller dig på værelset eller i døråbningen og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt at du er et sted, hvor hun kan se dig og hvor du kan se hende. Der skal være kontakt. Du skal altså putte hende og derefter stille dig i nærheden, så hun kan se dig og derved opleve at du ikke går - men samtidig viser du hende, at du har noget praktisk og kedeligt at lave, når hun skal sove.

---

---

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, som at stryge tøj eller lægge tøj sammen, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Når du skal sove, så har mor og far kedelige ting at lave, der sker ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan du så verbalt betrygge hende ved at fortælle at du er der hele tiden, du går ikke fra hende.

Du kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", du kan svare når hun kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til hende om at du ikke bare sidder og venter på at hun skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og du betrygger og beroliger og lader hende mærke at du stadig er der, du gør hende tryg :)

Denne metode kan så stille og roligt udvides på den måde, at du begynder at gå lidt til og fra. Du kan f.eks sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", hvilket du naturligvis så gør. Det er trygt for hende, fordi det hele tiden bekræfter hende i, at du kun går kortvarigt og samtidig stiller det ikke nogen krav til hende om at hun skal sove. Det er derfor noget helt andet end at sige "nu går jeg og så skal du prøve at sove" - for så stritter hun naturligt imod. Hun skal derimod føle sig helt tryg ved at du går lidt frem og tilbage og hele tiden bekræftes i at hun kan regne med det du siger - du er kun væk et øjeblik, så kommer du igen, du er ikke forsvundet.

Og ja - nogle gange kan det være en idé at fjerne sengeranden, fordi hun så bedre kan ligge i sin seng og kikke ud, hun kan se dig, selvom hun ligger ned i sengen. Andre gange er det trygt for hende at have sengeranden i sengen, fordi hun så føler sig mere "puttet". Ingen faste regler her :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---