Annonce

Annonce

Svar: Antal amninger - for meget?


17. februar 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Signe

Tak for dit brev :) Det lyder som om at det går stille og roligt som det skal, og det er rigtig dejligt, at I er to så søde forældre, der er gode til at støtte hinanden:)

Som udgangspunkt skal du ikke ændre noget der fungerer og lige nu har jeres dreng ofte brug for to amninger mellem sine lure - og det er okay. Det vil ændre sig i takt med at han begynder at få mere skemad, spiser flere små måltider dagen igennem og det vil være en rigtig god idé at du her arbejder på en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner af en lur sammen med vand af kop og så stadig tilbydes brystet før han puttes til lur.

Det vil være en rytme, som vil hjælpe jer rigtig meget fremover og du må gerne stille og roligt arbejde jer ind på dette. Det er helt naturligt at amning og mælk vil indgå som en fast del af hans putteritual - på den måde falder han bedst til ro og kan bedst overgive sig til søvnen :)

Det er helt okay at han lige her i opstartsfasen har brug for en lille ekstra amning lige efter skemaden, men stille og roligt vil det være sådan, at skemaden gives sammen med vand og så går der måske 1 time, måske 1.5 time, før han så ammes og derefter puttes.

Jeg anbefaler normalt at man starter med skemad om dagen. Dette fordi han her ofte vil være mest vågen og parat til det - men også fordi det er min erfaring at for meget skemad om aftenen i starten kan give ekstra maveuro og dermed urolig nattesøvn. Men igen - fungerer det hos jer med skemaden om aftenen, så er det helt fint.

Jeg anbefaler også at du giver meget lidt af gangen og det kan være bedre at give ham f.eks. 1/2 dl. skemad til frokost og til aften, i stedet for at give ham f.eks. 1 dl. skemad en gang dagligt. At give ham "lidt og tit" i stedet for "få og store portioner" sikrer for det første en større variation af fødevarer, men det hjælper ham også til at holde maven igang naturligt og så sikrer det samtidig plads i maven til mælk. Det er vigtigt at skemaden ikke fylder så meget, at han er nødt til at søge sit behov for mælk/væske dækket om natten.

At sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk om natten og de fleste børn vil først kunne dette i 6 måneders alderen. Her vil det ofte være passende med 3 måltider skemad og man kan derudover begynde med lidt mellemmåltider, mad i hånden osv. og ammer stadig 6 gange i døgnet - og så vil han f.eks. stille og roligt kunne begynde at sove igennem. Det vil sige f.eks. blive ammet kl 20, kl 24 og igen kl 05/06... Lige nu er det helt okay at han ...


Annonce

... har brug for en ekstra amning om natten.

En plan for dagen med 2 måltider skemad, lavet ud fra dine angivne tider, kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Formiddag 8-8.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, max 1/2 dl. Vand af kop. (og må lige nu gerne få en lille ekstra amning lige før eller lige efter, det er okay)

Ammes og puttes til middagslur 12.30-13

Eftermiddag 15: Ammes

Powernapper, dagens 3. lur og det er helt okay at han her får en lille ekstra amning, for at falde i søvn og sove godt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Aften 18: Tilbydes lidt mos, max 1/2 dl. Vand af kop. (Må her også gerne lige i overgangsperioden tilbydes lidt bryst enten før eller efter)

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 22/23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster som nu

Midt nat 03: Ammes

Jeg kunne forestille mig at I stille og roligt naturligt vil komme væk fra amningen kl 01 i takt med at han begynder at spise lidt mere skemad i løbet af dagen og at tiden således arbejder lidt for jer her :) Hvis han vågner, snakker og pludrer og på ingen måde søger brystet kl 01, så må du godt lade ham være ... men er han ked af det (eller forstyrre dig for meget så du gerne vil sove) så ammer du ham og gør det naturligvis med god samvittighed :)

De 10-11 amninger som du lige nu giver ham i løbet af døgnet lyder til at bestå af reelle måltider, hovedmåltider - og så lidt tørstslukkere. Og det er okay. Det smarte ved modermælk og amning er netop, at han nogle gange kan melde sig, die kortvarigt fordi han så slukker tørsten og andre gange vil spise i længere tid, hvor der så er tale om et rigtigt måltid. Og det er helt naturligt at han efter at have sovet et par timer, kan være sulten og have brug for mad/mælk og at han så inden han puttes dier kortvarigt, slukker tørsten og falder til ro. Og andre gange er det så modsat, at han måske er tørstig, når han vågner, dier kortvarigt og så spiser godt inden han så skal sove - og måske derefter så også tager en længere lur:)

Det vil ændre sig hen af vejen og som sagt - og nu igen - når det fungerer og I trives og har det godt, så er det ligesom det skal være :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra de første smagsprøver til mad i stykker og rigtig mad - måned for måned indtil jeres dreng er godt igang med familiemaden:)

Håber du kan bruge dette lidt videre. Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce