Svar: Ved at være noget slidt

---

Kære søde Helle

Tak for dit brev og alle dine tanker, din åbenhed og ærlighed :)

Der er ingen tvivl om at det har været en lidt hård start for jeres lille familie - ikke fordi jeres datter har været syg eller lignende, men fordi hun er en pige, som har rigtig meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt, og det har naturligt været svært for dig at være på 24 timer i døgnet. Hun er det man kalder High Need eller Signal Stærk og det er helt naturligt at du kan føle og nogle gange har følt hverdagen helt uoverskuelig.

Det går stille og roligt fremad og du begynder at kunne se effekten af alt det gode du har gjort. For du har gjort alt det bedste du kunne, og det har været rigtig godt! Du skal prøve at lukke ørerne for bemærkninger om at du reagerer forkert, ikke gør det rigtige eller gør det godt nok. Det er ikke rigtigt! Du er en rigtig god mor og jeg tør næsten love dig, at når familien i løbet af de næste mange år ser hvor fantastisk en pige du og din mand har, hvor godt hun udvikler sig, så vil de se, at det du gjorde og det du gør - er det rigtige.

Det lyder som om at du er ved at nå dertil, hvor det er okay at give lidt slip - også selvom du tydeligt mærker, at din datter har rigtig meget brug for dig og har det bedst, hvis du er i nærheden hele tiden. Det har hun, det er sådan det er, men hun kan også godt klare sig med dig på afstand og måske er I ved at nå dertil, at du og din mand skal lade hende passe et par timer, hvor I så prioriterer hinanden?

Det behøver ikke være om aftenen, hvor hun sandsynligvis vil være sværere at passe, det kan sagtens være i dagtimerne, hvor en god veninde måske kan passe hende imens du og din mand går ud og spiser frokost, går en tur i biografen eller måske bare går en lang tur hånd i hånd...

Det er super, at du nu prioriterer dig selv lidt, så du f.eks. er begyndt at løbe. Hvis dette går ud over din mælk, så er det ...

---

---

... måske noget andet du skal gøre, for at få lidt tid til dig selv og få fornyede ressourcer. Måske skulle du sætte dig ned og skrive en lille liste over, hvad du har brug for - hvad der kan hjælpe dig. Hvad er mest vigtigt for dig og kan det lade sig gøre bare en eller måske to gange om ugen? Tal med din mand om hvad der kan lade sig gøre - tal også med ham om, hvad han har brug for. Han lyder til at være en god far, men for at være det, så skal han naturligvis også have tid for sig selv, så han har energi til både at være der for jeres datter og for dig. Og nogle gange er man nødt til at planlægge sig lidt ud af dette...

Det er rigtig godt, at du kan se hvor skøn, smuk, sjov, fantastisk, charmerende, selvstændig osv. din datter er. For hun er en rigtig dejlig pige og selvom det i perioder kan være rigtig svært at finde ud af, hvad det er hun vil eller ikke vil, finde ud af, hvorfor hun reagerer som hun gør, tyde hende og aflæse hende, så får du så meget igen. Det vil du se i årene frem.

---

---

Bare det at hun nu lukker munden mere og mere for skeen, viser vilje til at ville spise selv, styre måltiderne selv - det er blot et tegn på, hvor vedholdende hun er, hvilken styrke hun er født med. Og det er ikke negativt - det kan godt være at familien og andre voksne vil kalde hende "stædig", sige at "hun må lære at indordne sig" osv. og se det som noget negativt, men igen må du lukke ørerne, for jeres datter skal have lov til at være den hun er. Hun er ikke stædig, trodsig eller umulig, hun er intens, hun er vedholdende og har et stort gåpåmod og med det kan man nå rigtigt langt.

Det er godt, hvis du kan undgå ikke at bekymre dig for meget, men i stedet forsøge at tage en dag af gangen. Og hvordan det går med dagpleje må tiden vise - det kan sagtens være, at det kommer til at gå rigtig godt :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, stort knus fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---