Svar: Vågen og måske sulten om natten
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at din dreng er rigtig godt igang med skemaden og spiser rigtig fint i forhold til hans alder. I forhold til, at han er født 6 uger før tidligt, så lyder dagsplanen rigtig fin. Jeg kan ikke se, hvor meget mælk han drikker af flaske, når du tilbyder han flaske i løbet af dagen - men det er vigtigt at hans indtag af skemad holdes på et niveau, som samtidig sikrer ham mælk nok. Hvis ikke han får mælk nok i løbet af dagen, vil han naturligt søge det om natten.
Det er derfor bedre at du f.eks. giver ham ½-¾ dl. skemad, vand af kop og lidt mad i hånden at gumle på selv og så følger efter med en flaske 1 times tid senere, hvor han så puttes. Det er bedre end du giver ham f.eks. 1-1 ½ dl. skemad og han så ikke drikker mælk nok af flasken.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vad af kop.
Lille flaske - måske bare 100 ml og puttes til formiddagslur. Denne flaske trappes ud i løbet af de næste 2-3 uger.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rubrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes en lille portion flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping, frisk ...
... frugt i hånden, vand af kop. Og må også gerne her få en lille flaske på bare 100 ml, hvis det så gør, at han ikke behøver søge det om natten. Denne flaske trappes så også ud de næste 2-3 uger. Prøv at vurdere, hvad behovet er.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske
Og begynder at kunne sove uden mælk midt nat. Det vil sige at han kan sove 5-6 timer uden mælk og at flaske midt nat stille og roligt trappes ud. Hvis han lige nu søger den om natten, så prøv at være opmærksom på at øge hans indtag lidt om dagen jf planen og skære så ned i flasken midt nat, så han der får mindre og mindre og langsomt vænnes til ikke længere at behøve den.
Hvis han trives med at få HIPP og er glad for smagen og glad for den mælk, så kan du roligt fortsætte med denne. Hvis du tænker, at han måske nogle gange er ved at være lidt træt af smagen og måske derfor ikke drikker så meget, så kan du forsøge med et andet mærke - der er kun gode modermælkserstatninger i DK og de smager alle sammen lidt forskelligt og nogle gange er det udmærket at forsøge med et andet mærke, netop fordi ny smag også giver lyst til at drikke mere af det :) Igen vigtigt at dække behovet i dagtimerne og ikke om natten:)
Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







