Brev:
Vågen om natten - 3 år, 3 mdr.
Kære Helen.
Jeg skriver til dig vedrørende vores søn, som fyldte 3 år i september måned.
Jævnligt ligger han vågen 1½, 2 og nogle gange 2½ timer. Han er ikke ked af det og ligger egentlig stille. Vil måske gerne have skiftet bleen fordi den føles tung og have lidt mælk, men han har tydeligvis svært ved at falde i søvn igen. Han har ellers i lang tid sovet godt og stabilt om natten. Hvis han vågnede har vi altid taget ham ind i dobbeltsengen, hvor han straks har lagt sig til at sove videre. Jeg husker det som om, at skiftet skete i sommers, hvor han pludselig ikke nødvendigvis lagde sig til at sove, når han kom ind til os. Som en konsekvens af det, begyndte jeg at lægge mig på hans værelse og holde ham i hånden til han faldt i søvn igen.
Ofte når han kalder lægger jeg bare dynen over ham og så sover han videre. Mange nætter sover han igennem og så er der altså de nætter, hvor han vågner helt op og ikke kan falde i søvn igen. Jeg troede det ville hjælpe, at han ikke kom ind i dobbeltsengen - tænkte at han måske synes det var så hyggeligt og han derfor lå vågen. Men jeg har også oplevet at ligge på hans værelse i 2 timer om natten, hvor han ikke kunne sove. Det er typisk et sted i tidsrummet kl. 2-5. Jeg er stoppet med at ligge lang tid hos ham, så kommer han med ind til os, da jeg hellere vil ligge vågen i min egen seng end på en tynd madras på hans værelse.
Jeg tænker selvfølgelig på, hvad årsagen kan være til at han ligger vågen. Han er i en periode nu, hvor han indimellem springer luren over i børnehaven. Når han sover lur, har vi aftalt med pædagogerne, at han max sover 1½ time. Ellers sover han først kl. 22 om aftenen og er rigtig træt næste morgen og ikke til at få op. Vi står op mellem kl. 6.30 og 7. Kan det skyldes, at uregelmæssighederne med lur/ikke lur forstyrrer hans nattesøvn?
Jeg skal også fortælle, at han skulle have været storebror til april, men vi mistede barnet, da jeg var 20 uger henne. Det er nu 2 måneder siden. Han vidste godt, at der var en baby i maven og vi ...
... har talt med ham om, at den ikke er der længere. Han har taget det pænt, men reagerede i starten på, at jeg var på hospitalet et par døgn og selvom hans far var sammen med ham, kunne han selvfølgelig mærke, at Far var ked af det. Han sov uroligt i en periode og vågnede tidligt om morgenen. Jeg tror, han var bange for, at jeg skulle "forsvinde". Han sagde til mig, da jeg kom hjem, at han havde manglet mig, da jeg var på hospitalet. Det synes jeg egentlig var flot, at han kunne sætte ord på. I børnehaven kunne de også mærke, at han trængte til lidt ekstra omsorg og hurtigt sagde, at han savnede sin mor.
Jeg har gået sygemeldt siden vi mistede barnet, men pædagogerne anbefalede, at vores søn fortsat kom i børnehave, fordi det er trygt og normalt for ham. Og jeg kan også mærke, at det har været det bedste for os begge, så jeg har haft tid for mig selv til at sørge over vores tab. Vi har også haft en dejlig lang juleferie og i næste uge starter jeg langsomt op på arbejde igen. Vores søn trives rigtig godt om dagen, i børnehaven siger de også, at der er faldet ro på ham igen og han har nogle rigtig gode dage.
Jeg prøver at bevare roen, når natteroderiet står på, men det er selvfølgelig frustrerende, når vi alle trænger til at sove. Har du nogen bud på, hvad der forstyrrer ham - vi andre kan selvfølgelig også have svært ved at sove nogle gange - er det mon bare det? Eller hænger det sammen med lur/ikke lur? Når han ikke har sovet lur falder han i søvn ca. kl 20 om aftenen, og hvis han så vågner kl. 3 har han jo allerede fået en del timer - men selvfølgelig ikke nok. Tror du der vil falde mere ro på, når han skipper luren helt?
Er der noget vi kan gøre for at hjælpe ham videre i søvnen, når han vågner om natten? Det er jo ikke optimalt for hverken ham eller os at ligge vågen 2 timer om natten. Han er selvfølgelig træt, når han så skal op og dagen starter ligesom skævt. Håber du kan finde hoved og hale i det og måske give et bud på, hvordan søvnen bliver mere stabil igen.
Mange Hilsner
fra en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.