Annonce

Annonce

Svar: Hvornår stoppe med modermælkserstatning?


7. januar 2014

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev og velkommen til:) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Da din datter ikke får andre mælkeprodukter, så er flasken naturligt med til at sikre hendes behov for kalk og det er derfor helt okay og ganske fint, at du fortsætter med flaske lidt endnu. Det lyder dog som om at I stille og roligt skal igang med lidt mælkeprodukter, for at se hvordan hun tåler det og i takt med at hun begynder måske at kunne spise lidt yoghurt, lidt ost og måske drikke lidt mælk, så kan hendes indtag fra flasken skrues ned.

Det anbefales at stoppe helt med flasken, når hun er senest 18 måneder og du har således stadig nogle måneder at løbe på - det vil være rigtig godt at du trapper langsomt ned og forsøger at se om du kan tilbyde hende forskellige mælkeprodukter, ost osv. som erstatning. Hun må også meget gerne få en daglig multivitaminpille med ekstra kalk, så hun får lidt ekstra den vej igennem. Du kan købe tyggetabletter, som du kan dele i kvarte, så hun ikke får dem galt i halsen.

Hvis din datter er laktoseintolerant ligesom du selv, så kan du købe laktosefri produkter. Der findes efterhånden en del i butikkerne og det kan være en måde at få hende igang med lidt surmælksprodukter, som hun tåler og som samtidig sikrer hende kalk.

Derudover kan du som sagt forsøge med ost. De fleste laktoseintolerante kan indtage helt almindelige oste uden at få problemer og du kan derfor prøve at give hende lidt ost i hånden, som hun kan sidde og gnave eller prøve med lidt smøreost på brødet. Ost er en vigtig kilde til kalk.

Mange tåler også de syrnede produkter som yoghurt og A38 bedre end mælk, fordi der under fremstillingen af disse produkter nedbrydes noget af laktosen. Derfor har syrnede mælkeprodukter et lavere indhold af laktose end mælk. En måde at få hende igang med lidt mælk på, kan derfor være at tilbyde hende lidt f.eks. lidt A38 med lidt revne æbler eller frugtmos.

Jeg vil anbefale at du nu forsøger at fjerne flasken inden middagsluren. I første omgang ved at skære mængden gradvist ned, så hun får ...


Annonce

... mindre og mindre og i stedet kan hun inden putning f.eks. tilbydes en banan og lidt vand at drikke, så hun stadig har noget i maven, når hun puttes.

Jeg synes du skal tale med pædagoger i vuggestuen og forklare, at hun er vant til at få en flaske før sin middagslur, men at I arbejder på at trappe ud af den. Jeg tænker at de sandsynligvis godt kan fornemme, hvis hun har brug for den eller måske kan undvære den, og at det er vigtigt at de er med inde over. Det er rigtigt synd, hvis du stopper med flasken og de så står med en grædende pige - så er det bedre at være ærlig og fortælle at det plejer hun at få, men at den nu skal trappes ud og så kan I samarbejde om det.

Den ekstra flaske, som hun nogle gange får skal hun helt undvære. Den er ikke aktuel mere, i stedet kan hun få lidt frugt eller lidt yoghurt eller lignende at spise og drikke vand af kop... Hvis hun virker søgende, må du således aflede hende ved at tilbyde noget andet, som på sigt er bedre for hende - og ja, hun må også godt få en lille kop te i weekenden:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og nej - jeg synes ikke du skal fortynde mme med kamillete eller begynde at give flaske med te i stedet for mme. Det anbefales ikke at hun får andet end mme i sine flasker, og når det er tid til at stoppe flaske, så trappes mme ud og i stedet skal hun så lære at drikke af en kop. Hun kan tilbydes lidt lun mme af en kop og hun kan også få lidt te i en kop - men det er netop vigtigt at flasken stoppes og hun drikker af kop i stedet:)

Hun skal have et nyt putteritual, hvor det at få lidt mælk af kop er en del af ritualet, sammen med godnathistorie, godnatsang, puttebamse, putteklud eller lignende. Det er ikke et spørgsmål om at "give hende en kold tyrker" og fjerne flasken fra den ene dag til den anden, det er et spørgsmål om at skabe et nyt og tryghedsgivende ritual, hvor flasken til at starte med er der, men mælken skrues ned, flasken erstattes af en kop og hun puttes som hun plejer - så ritualet er så trygt og omsorgsfuldt, som hun naturligt har behov for :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce