Svar: Lillebror urolig om natten
Kære Anita og Lars
Tak for jeres brev, velkommen tilbage - dejligt at høre fra jer igen - og stort tillykke med at I nu har fået en lillebror:)
Det lyder som en god idé at trappe ud af amningen og gå over på flaske, når du nu skal begynde på arbejde. Det har mange fordele, - det gør det lettere for andre at passe ham og tage over, men det gør også at I ved præcist, hvor meget han drikker og det er rigtig vigtigt at han får mælk nok = væske nok.
Jeg kan ikke se, hvor meget han drikker i hver flaske, men det vil være rigtig godt, hvis han kan indtage ca 750 ml mme via flasken og derudover også drikke vand af kop. Det lyder som om at han spiser godt i løbet af dagen og spiser både mad i stykker, grød og mos - det er super, men I skal være opmærksomme på at hans indtag af skemad ikke fylder så meget, at det fjerner plads til mælk i maven. For hvis han ikke får mælk nok i dagtimerne, så vil han naturligt søge det ekstra om natten, netop fordi det ikke kun handler om at give ham mælk og de næringsstoffer der er i mælken, men også handler om at sikre ham væske nok.
Det er derudover en rigtig god idé kun at give grød 2 gange dagligt - resten bør være grøntsagsmos og frugt. Det vil hjælpe hans mave til at holde sig igang naturligt. Det er rigtig godt at I sørger for at holde maven igang og fint at han nu er på movicol - hvis han har forstoppelse, så vil det naturligt påvirke hans indtag af både mad og mælk og han vil ofte have tendens til at spise hyppigere, ville sutte hyppigere om natten, fordi det at sutte sætter gang i tarmperstaltikken.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover videre
Morgen 7: Havregrød eller øllebrød, lavet med mme og vand af kop. Han bør få grød og ikke gryn, når han ikke er ældre og af hensyn til hans mave:)
Sover formiddagslur, når storebror afleveres i børnehave, som nu
Formiddag: 9.30-10: Frugtmos (det kan være mos fra glas), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop. Frugtmos/bærmos er med til at holde maven igang.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk (det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost) og suppleres derudover med rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg og mad i hånden. Det er vigtigt at han får grøntagsmos her og ikke grød. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12
Eftermiddag 15: En portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Før aftensmad: Tilbydes lidt gnavegrønt eller lidt frugt imens du gør aftensmaden klar.
Aften 17.30-18: udgangspunktet er familiemad - han bør få sovset og moset mad og meget gerne f.eks. risretter som boller i karry, ris med rødspætte og karrysovs. Det er vigtigt at maden smager af noget. I hånden en kartoffelbåd fra ovnen, lidt kogte blomkål eller broccolibuketter mv., vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten. De fleste børn er først klar til godnatgrød fra 8 måneders alderen - gives den før denne alder er der en risiko for ...
... at han vågner hyppigt, fordi det giver uro i maven og dermed virker modsat hensigten, så måske er det for tidligt for jeres dreng.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre
Som du kan se, så anbefaler jeg lidt mere mos - både grøntsagsmos og frugtmos og mindre grød. Derudover kan I overveje om det er for tidligt med godnatgrød, fordi det kan give uro - også når han oveni tilbydes vællling. Det burde være nok med vællling ... Hvis I bader ham om aftenen, så kan I prøve at give ham flaske før badet og flaske igen efter badet og derefter putte ham - for at se om det fylder ham op på en anden måde og sikrer hans behov for væske bedre, så han ikke behøver søge det midt nat.
Læg også mærke til at jeg tilbyder flaske tidlig morgen - hvis han ikke vågner her og beder om mælk, så er det okay - men så skal han måske have flasken inden sin formiddagslur, for på den måde at blive fyldt lidt ekstra op først på dagen (og dermed ikke behøve søge det om natten).
Derudover kan jeg se at I lige nu giver flaske i stuen og derefter putter ham på værelset. Det kan I godt gøre hvis det fungere, men I skal være opmærksomme på at det nogle gange kan give ekstra udfordringer - især fordi han nu er i en alder, hvor han begynder at vise tegn på separationsfase og søger især mor ekstra meget.
Det at skulle sove altid er forbundet med adskillelse fra forældrene og derfor er det rigtig vigtigt at han er fuldstændig tryg ved at komme i seng og det er som udgangspunkt også vigtigt at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Hvis han får flaske i stuen og derefter flyttes til sin seng, så kan han godt reagere på at ritualet bliver afbrudt og der er en risiko for at han oplever det at skulle flytte over i sin egen seng som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation .. Hvis han falder i søvn i stuen og bliver puttet i seng, så er der derudover den risiko, at han i løbet af natten oplever at ligge et andet sted end han faldt i søvn og det er naturligt utrygt. Det kan gøre, at han vågner op igen og igen og ikke kan sove, før I så tager ham op, trøster og beroliger.
Det kan derfor være en rigtig god idé at arbejde på at han puttes der, hvor I ønsker han skal sove. I kan sidde med ham ved siden og putte ham i seng før han sover helt, eller I kan give ham flaske i sengen og hjælpe ham til at falde i søvn der. Sidde hos ham, holde hænderne på ham, berolige og betrygge og på den måde hjælpe ham til at overgive sig til søvnen, så han er helt tryg ved at skulle sove og så han ved, hvor han er.
I skal naturligvis være opmærksomme på sygdom, smerter fra ørerne og andet, som kan forklare, at han sover dårligt, vågner med skrig osv. Det at en panodil hjælper tyder jo på at han har ondt et eller andet sted og han skal naturligvis behandles. Tjek også hans urin for at se om han kan have blærebetændelse...
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder








