Annonce

Annonce

Svar: 3 årig krudtugle ved sengetid


5. januar 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære energibundets forældre

Tak for jeres brev - jeg kan godt høre, at der er liv og glade dage hos jer de sene aftentimer, og jeg kan godt forstå, at I er ved at være godt trætte:)

Jeg kan se på jeres brev, at I har læst det forslag, jeg har givet andre, som handler om at putte jeres dreng så sent, at I med sikkerhed ved, at han vil falde i søvn - og så stille og roligt rykke tidspunktet frem. Det er en god metode, fordi det lærer ham det I gerne vil lære ham - at når det er sovetid, så betyder det at man lægger sig i sin seng, får læst historie og lægger sig til at sove. Og lige nu, så har jeres dreng en forventning om, at det at komme i seng, handler om at få læst historie, tumle rundt, gå ud af sengen, slå koldbøtter, drille, lege og lave hopla. Det er den erfaring han har, det er sådan hans putteritual er. Og det er dette ritual I nu skal lave om.

Idéen med at putte ham så sent, at han ikke kan stå imod søvnen er netop at få afkortet putteseancen så meget, at han begynder at fornemme, hvad det betyder at komme i seng. At gøre det flere dage i træk og samtidig tage ham op til samme tid om morgenen (og forhindre at han sover i bilen eller klapvognen om eftermiddagen), vil samtidig gøre at han begynder at føle sig træt og fornemmer, hvad det betyder at være træt og have behov for at komme i seng.

I kan naturligvis også gøre noget andet - nemlig at sende tydelige signaler om at det er sengetid og hvad I forventer af ham nu, at han skal lægge sig ned, ikke hoppe rundt, ikke lege osv. I må gerne på forhånd i løbet af dagen, tale med ham om, at nu kommer der nye regler hos jer, stille og roligt forklare ham, at når han skal sove, så skal han ligge stille i sin seng og ikke hoppe rundt, så han ved, at det er sådan det er nu. I kan læse 1-2 små bøger, I kan sidde der eller I kan vælge at gå.

Det at I lige nu har valgt at låse døren, for at han ikke skal løbe ud af værelset gør ham utryg. Det bryder han sig ikke om og det får ham til at råbe og skrige, rejse sig, hive i døren osv. Og det er meget vigtigt at I nu gør ham tryg. Det skal være trygt, rart og dejligt at komme i seng - men stadig med nogle rammer for, hvad I vil være med til, hvad I vil acceptere.

Hvordan taler I til ham? Det er vigtigt at I ikke stiller spørgsmål som "kan du huske, hvad vi har aftalt?", "hvad er det du skal nu?", "kan du huske, at det er sovetid og så skal du lægge dig ned?". ...


Annonce

... Det er også vigtigt at I sætter grænser ved at være tydelige - I skal sætte det der hedder personlige grænser og f.eks. ved at sige "jeg vil have at du lægger dig ned" eller "jeg forventer at du ligger stille og lytter til historien" eller lignende i stedet for f.eks. at sige "du må ikke hoppe rundt nu" eller "vil du ikke være sød at stoppe med..". Når I formulerer jer personligt med et "jeg", så er det tydeligt for ham, hvad I vil og hvad I ikke vil - og dermed hvordan reglerne er nu.

Og I må godt have regler - regler er vigtige, fordi de giver retfærdighed. I må også godt stille små krav - ikke så det bliver til en trussel - men så han forstår, konsekvensen af at byde reglerne. Det kan f.eks. være at I kun læser højt, hvis han ligger stille. Hvis han løber rundt, larmer, leger, laver ballade osv. så læser I ikke op af bogen.

Det er meget flot at I lige nu har valgt at lade ham få en dobbeltseng, så far kan sove sammen med ham - men det er her også meget vigtigt at far sender tydelige signaler. Hvis far skal være der, så skal de ligge og putte, snakke, kikke i bøger sammen - de skal ikke slå kolbøtter, lege og tumle rundt, for det gør man ikke, når det er sovetid. Igen er det vigtigt at far er tydelig "jeg vil have, at du lægger dig ned nu".


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis det hele går op i hat og briller og jeres dreng tumler rundt, leger, søger underholdning og kontakt, så kan det være nødvendigt at far rejser sig og går ud. Far behøver ikke sige så meget, men kan godt gå - hvis der ikke er nogen til at se, hvordan man hopper rundt, så er det ikke så sjovt at gøre det. Og jeres søn vil måske spørge "hvad skal du?" og far kan så svare "jeg skal ud og vaske op" eller lignende. Det vil måske få jeres dreng til at revurdere situationen og få ham til at lægge sig ned, hvis han ved, at det var reglen og den aftale de to måske havde lavet.

Og måske skal I gøre begge dele - prøve at sende tydelige signaler samtidig med at I putter jeres dreng senere end nu, så I er sikre på, at han er parat til at sove - samtidig med at I holder fast i stå op tidspunktet om morgenen. Og ja, det vil naturligt betyde at han i en periode sover mindre end hans udregnede behov, men det gør han jo lige nu alligevel, så forskellen er egentlig ikke så stor :) Til gengæld lærer han forhåbentlig, hvad I forventer af ham, når det er sengetid...

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce