Annonce

Annonce

Svar: Vågner midt nat og har svært ved at falde i søvn igen


3. januar 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Line og Per

Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med 1 års fødselsdagen:)

Der kan være flere årsager til at jeres dreng vågner først på natten og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer - og så kan I selv vælge til og fra, hvad I tænker kan være årsagen hos jer og hvordan I så skal handle:)

Jeres dreng har fået dræn i ørerne for 1.5 måned siden og det er tydeligt, at det har hjulpet ham. Godt og dejligt! Det er dog meget normalt at børn godt kan have en erfaring siddende i kroppen, som gør at de vågner. Man taler om at "kroppen husker" og netop når børn gennem længere tid har fået en erfaring med sig om at blive vækket om natten på grund af smertejag fra ørerne, så sidder den erfaring i kroppen og barnet vågner stadig - selvom det ikke gør ondt. Det tager tid, det kan godt tage et par måneder før barnet har lært en ny erfaring - at det godt kan sove videre og at det ikke længere er ubehageligt eller nødvendigt at vågne.

Og det lyder faktisk som om at jeres dreng netop øver sig lidt i dette, han vækkes, men prøver at lære sig selv at falde i søvn, prøver at finde ud af, at det er okay, at han godt kan sove videre - men det er naturligt stadig svært for ham:)

Det er også altid en god idé at se på hans dagsrytme, fordi dagens rytme naturligt spiller ind på, hvordan natten forløber. Det lyder dog rigtig fint med den rytme I beskriver og der er ikke noget, som umiddelbart skal laves om her. Det I skal være opmærksomme på er, om han nogle gange falder i søvn i bilen, bag på cyklen eller i barnevognen på vej hjem? Hvis han gør det, så kan det være med til at gøre, at han får en vågenperiode om natten.

Det er sådan at søvn der ligger efter kl 16 (når man taler om børn som er ældre end et år) kan "æde" af nattesøvnen. Barnet kan blive rigtig svær at få i seng, barnet kan vågne meget tidligt om morgenen eller barnet har pludselig en vågenperiode midt nat, hvor det tydeligt virker frisk og slet ikke parat til at sove ...

Det er også sådan at søvnrytmen barnet har om dagen, kan påvirke søvnrytmen om natten. Vores cirkadiske rytme er blandt andet sådan indrettet at vi har "et dyk" om dagen og "et peak" om natten. Når man ser på vores cirkadiske rytme over et døgn, så vil vi f.eks. være trætte om eftermiddagen f.eks. kl 15, her har vi brug for lidt kaffe og lidt sødt, vi har "et dyk" om eftermiddagen. Og det modsatte "peak", har vi så om natten kl 03, hvor vi måske vågner op, går på toilettet og går i seng og sover videre ...

Hos nogle børn vil man se dette i ...


Annonce

... rytmen, sådan at hvis barnet f.eks. sover middagslur mellem 13-15, så der er et dyk i barnets rytme her, ja så kan der komme et peak om natten omkring kl 2 (svarende til kl 14), hvor barnet så har tendens til at vågne mere op. Det er helt naturligt og der er ikke så meget at gøre ved det - i hvert fald ikke, hvis dagsrytmen i øvrigt fungerer godt, og det gør den hos jer. Det er noget han vokser fra...

En godnatgrød eller en banan inden sengetid er en rigtig god idé, fordi det sikrer ham lidt ekstra mæthed og kan være med til at gøre, at han ikke vågner, fordi han er sulten. Vær her også opmærksom på at han ikke skal have mad, hvis han vågner om natten. Er han tørstig kan han få lidt vand. Prøv evt. at indføre en drypfri kop, så han selv kan tage noget at drikke, uden at han behøver vække jer - men når det er sagt, så pas samtidig på ikke at vænne ham til at skulle drikke vand om natten. Det er vigtigt han får væske nok hele dagen og aftenen igennem og så vidt muligt kan sove igennem om natten, uden at skulle drikke vand. Hvis han ikke efterspørger vand, så giv ham det ikke..:)

Og ja alder og udvikling spiller også ind. Det at han er begyndt at rejse sig og gå mere rundt, gør at han lige nu også søger jer lidt eksta. Han har ekstra meget brug foro at se jer, mærke jer, for at vide at I er der. Han er stadig så lille, at han ikke kan forholde sig til at I er i soveværelset og dermed på den anden side af væggen. Når han ikke kan se jer, så føler han sig forladt og alene. Man kan sige at denne alder (især 13-15 måneders alderen) ofte er kendetegnet ved at være en separationsfase, ligesom I måske oplevede dag han i 8-10 måneders alderen begyndte at kravle.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er her naturligvis vigtigt at give ham den nærhed, han søger og viser behov for men samtidig også prøve at holde fast i de gode rutiner I har fået skabt. De er derfor ganske fint at holde fast i, at han puttes i sin egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og er tryg ved dette og lærer at det er sådan det foregår. Han kan få en puttebamse nu og I kan også begynde at læse lidt godnathistorie nu...

Og når han så vågner om natten, så må I vurdere om I kan få ham videre i søvnen i hans egen seng. Nogle gange skal I måske trække tiden lidt og se om han så selv finder roen og kommer videre, andre gange skal I være der med det samme, berolige og betrygge og hjælpe ham videre, før han vågner for meget op. Atter andre gange, så må han ind til jer og sove videre der.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce