Brev:
Meget sensitiv

Kære Helen
Vores datter Andrea på 13½ måned går i privat dagpleje. Her har hun haft helt utroligt svært ved at falde til. Hun startede 1/8, og hun græd og klynkede hver dag, og kunne slet ikke holde ud, at der også var andre børn (4 incl hende).
Hver gang dagplejemor skulle beskæftige sig med et af de andre børn, så blev Andrea usikker og klynkende.
Når hun havde dagpleje mor for sig selv, så gik det bedre. Det skal siges, at hun ikke var usikker over dagplejemor, hende var hun meget tryg ved. Hun ville bare gerne have hende for sig selv – hvilket jo ikke kunne lade sig gøre. Hun har vist sig, at være meget (meget) sensitiv overfor forandring. Og også overfor andre (små) børn, som hun er rigtig ræd for. Her er hun også meget sensitiv.
Det vidste vi ikke, før hun startede, for inden da, har børnene ikke været mobile, så selvom hun også inden dagplejestart har været i kontakt med andre børn, så har de ikke kunnet bevæge sig over til hende.
Der skete det i slutningen af september, at dagplejemor faldt og vred et ledbånd i foden over. Det bevirkede, at der i en periode på en uge var en vikar, da dagplejmor ikke kunne gå rundt. For Andrea betød det, at hun en stor– og større end normal – del af tiden, kunne sidde hos dagplejemor. Det elskede hun. Det gjorde virkelig noget ved tilknytningen.
Allerede i ugen efter – hvor der ikke længere var vikar, og den normale hverdag i dagplejen var tilbage – atter vendte tilbage, viste det sig, at Andrea (nærmest pludselig) var tryg!!! Hun grinede dagen lang, havde 100% accepteret de andre børn i dagplejen, og grinede når vi stod nede foran dagplejemors dør. I det hele taget var glade Andrea som vi ...
... kender hende, nu også tilstedet i dagplejen. Alt var godt.
Det skal siges, at et af børnene i dagplejen er en rigtig lille bulderbasse, som der altid er gang i, osv. Og ham havde hun også accepteret, så derfor tænker vi, at det ikke så meget handler om, at det er ”vilde” handlinger hun i sig selv er bange for, med at det er personer hun ikke har accepteret.
For det ene barn stoppede, og en ny lille kravlende dreng startede. Han er 10 måneder, og kravler selvfølgelig på må og få. Men Andrea er R-Æ-D-S-E-L-S-L-A-G-E-N for ham, og græder/skriger i vilden sky (altså ikke bare klynk) når hun ser ham. Det bliver bedre i løbet af dagen, hvor hun ”kun” klynker.
Tilknytningen til dagplejemor er også blevet dårligere (dagplejemors eget udsagn), og Andrea begyndte forleden dag at græde, når hun ser hende om morgenen.
Det føles meget, som om vi er sat tilbage, i forhold til, at det nu var begyndt at gå så godt. Dagplejemor har en søn på 18 år, som af og til hjælper til. Ham har Andrea knyttet sig meget til, og vælger nu ham frem for dagplejemor, når de fx sidder og spiser. Dagplejemor tror at det skyldes, at han så kun koncentrerer sig om Andrea, hvor dagplejemor jo også skal koncentrere sig om de andre børn – og det gør Andrea utryg.
Hvordan hjælper vi hende bedst muligt, Helen? Vi ved godt, at sensitivitet er et vilkår, og at det måske bliver bedre med tiden – hvordan hjælper vi hende videre på en god og anerkendende måde? Det er så svært, at se hende så ked af det og vi har alle ondt i maven over situationen - og den kommer jo nok igen mange gange endnu. For det er nok ikke sidste gang, at der er udskiftning i dagplejen.
Hilsen Andreas forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









