Svar: Svært ved at lege

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Hvor lyder jeres dreng til at være en sød og rolig dreng - han er sandsynligvis "intellektuel" som børnehaven har sagt og en dreng, der virkelig nyder voksenkontakt, deltage i voksensnak og være en del af jeres verden, - og det er okay:)

Du har naturligvis ret i, at det faktum, at I altid har prioriteret at lege med ham, at I forældre har skiftes til at være der for ham, imens den anden har lavet mad osv. naturligt godt kan spille ind på hans evne til at lege selv - eller snarere hans forventninger til jer om at I stadig leger sammen. Det er jo ikke sådan, at han ikke kan finde ud af at lege - det kan han godt. Han er vellidt i børnehave og leger fint med de andre børn. Han trækker sig også nogle gange, men har ikke umiddelbart problemer med at lege eller være del af en leg og kan nogle gange måske også selv være med til at sætte en leg igang. Det er hjemme, at han foretrækker at være sammen med jer og det er helt naturligt for hans alder.

Jeg tror han har det meget, som du selv har det - du vil rigtig gerne være sammen med ham, og han vil rigtig gerne være sammen med dig. Og som du selv skriver, så føler du dig splittet netop i dette - for det er jo en balance mellem at I er sammen, de få timer I har mulighed for at være sammen, og samtidig også gøre ham selvhjulpen og kreativ og parat til skolestart.

De 5-6 årige børn er ofte meget rare at være sammen med. Det betyder rigtig meget for dem at "passe ind" og det er blandt andet derfor du mærker, at han nogle gange foreslår at I leger med perler, fordi han ved at det vil du gerne, og at han kikker på fodboldkort med far, for det vil han gerne ... For de 5-6 årige er familien stadig meget meget vigtig. Selvom de har gode venner og leger i børnehaven og deres venskaber tydeligt betyder noget for dem - at de f.eks. bliver rigtigt kede af det, hvis bedstevennen ikke er der osv. så er det vigtigste i denne alder stadig den nære familie. Det vigtige følelsesliv er placeret derhjemme :)

Det er meget vigtigt for børn i denne alder at have regler og de har mange idéer til, hvordan regler skal være, og de kan også stille mange spørgsmål til, hvorfor det hjemme foregår anderledes end ude. Det kan ved skolestart godt gøre at barnet bliver mere klyngende, viser ekstra behov for forældrene, fordi det at skulle forholde sig til de mange nye regler, der gælder i skolen og måden andre børn følger reglerne på (eller ikke følger dem på) naturligt påvirker og kræver rigtig mange ressourcer. Og hvis jeres dreng er meget tænksom, så vil han måske have lidt ekstra svært ved denne overgang, uden at det behøver at betyde, at der er noget galt eller at han ikke kan finde ud af det - bare så du lige har den tanke med :)

Du kan faktisk godt udnytte, at han begynder at følge regler og går op i regler og hvad der er retfærdigt. Du kan derfor godt nogle gange sætte ord på, hvordan reglerne for leg f.eks. er "jeg kan hjælpe dig med at sætte togbanen op, men bagefter er jeg nødt til at lave mad" - så han ved, at det er sådan reglerne er og hvad han har at regne med. Det kan også være at inddrage ham, i de ting du laver, så det ikke er et spørgsmål om at han skal lege selv eller være på værelset for sig selv - men så han mærker at du rigtig gerne vil være sammen med ham. "Kommer du ikke ud og hjælper mig med at dække bord", eller "vi kan lave mad sammen", "jeg vil gene have dig med op at vaske bil", "kan du ikke hjælpe mig med at rydde op i ...." - børn i denne alder elsker ofte også at sortere i farver, form, størrelse og det vil være rigtig dejligt for ham at mærke, at han på den måde har en rolle i familien. Samtidig vil det også være med til at styrke ham i forhold til skolestart - han bliver opmærksom på, hvad det er han kan, og du hjælper ham til at føle sig godt tilpas, fordi du fokuserer på hans særlige styrker. Hvis du sender ham på værelset og kræver at "nu skal du altså lege lidt selv", så kan han ...

---

---

... meget hurtigt komme til at føle sig forkert.

Når det er sagt, så er der dog ikke nogen der siger, at han ikke må kede sig, tværtimod. Det er ikke spor usædvanligt, at børn på jeres drengs alder udbryder "Hvad skal vi lave?" ligeså snart man er inden for døren, eller at de kommer og siger "Jeg keeeder mig" - og selvom man naturligvis gerne vil lave noget sammen med sit barn, så er det faktisk også rigtig vigtigt, at man ikke føler man konstant skal finde på noget, at man konstant skal aktivere.

Når du kommer med forslag til, hvad I skal lave, så bliver du sandsynligvis også ofte mødt med reaktionen "Det gider jeg ikke!" og det er et eller andet sted, jo netop bevis for at det ikke er aktiverende løsninger han har behov for. Sætter du ham igang med at lave et eller andet, f.eks. beder ham tegne en tegning og stiller papir og blyanter frem, så vil han højst sandsynligt tegne to streger og sige "hvad så nu mor, nu har jeg gjort det?".

Det er vigtigt, at du er mor og ikke pædagog - og du skal derfor ikke tager over, der hvor pædagogerne slipper. Det er rigtig godt at invitere ham med i de praktiske ting i dagligdagen, så I er sammen og gør noget sammen, men det er også helt okay en gang imellem at lade ham kede sig. Når børn kommer og siger at de keder sig, så kan det godt handle om at de føler sig rastløse - præcis som I voksne også selv kan føle jer rastløse, når I går fra til en velfortjent ferie efter en hård arbejdsuge ... Når man går fra at have haft travlt, når man går fra at have været aktiveret i rigtig mange timer, pludselig går til at skulle geare ned og slappe af, så føler vi os rastløse og det gør både børn og voksne. Det tager altså tid at komme ned i gear.

Derfor skal rastløsheden ikke erstattes med aktiviteter og ekstra stimuli, og venner med hjem dagligt, men i stedet er det vigtigt at få lov til at slappe af og kommer man så igennem rastløsheden, perioden med 'jeg keder mig' så kommer kreativiteten. Og jeg er sikker på at jeres dreng, nok skal finde på noget at lave, når han først begynder at slappe af, geare ned. Du fortæller jo at han faktisk nogle gange selv har fundet på noget efter lidt tid.

---

---

Andre gange, så kan det være godt at være med i legen på afstand. Det kan f.eks. være at han selv bygger en hule, og imens smører du så en kurv med lidt mad, frugt osv. som han så kan få med sig ind i hulen og sidde og spise der - eller måske sammen med lillebror. Så du hjælper ham, men det er ham, der byer hulen og det er ham der sidder i hulen og hygger.

En anden leg kan være at lege købmand. Du kan begynde at samle forskellige bøtter og emballage fra mad og produkter i bruger i hverdagen. Han kan få et kasseapparat og så kan varerne stilles op på hylder. Han er købmand og du kommer forbi og køber lidt varer og går så igen. Han bruger altså selv tid på at stille varer op, gøre købmandsbutikken klar, og så kommer du og handler og går igen.

En tredje leg kan være at han inviterer til middag, kaffe eller andet. Han laver måske noget legetøjsmad, skriver et menu-kort, dækker bordet klar osv. og så kommer du på besøg som gæst, bestiller mad, spiser og går igen og han kan gøre klar til næste gæst. Det er også en måde at få ham til at lege lidt for sig selv, men hvor du stadig er med i legen i lidt tid, hvorefter han så leger lidt videre igen.

Og så skal du også nogle gange tillade dig selv at have en pause. Det er okay, hvis du nogle gange sætter dig med et blad eller en bog i sofaen og melder ud "jeg sidder lige og læser" eller "jeg har brug for lige at sidde lidt her" - også selvom han måske siger at han keder sig og ikke ved, hvad han skal lave eller kræver at du skal lave noget med ham. Du kan invitere ham til at sidde ved siden af dig og igen vise ham, at du gerne vil være sammen med ham, men det er stadig okay, at du også gerne vil læse lidt i dit blad:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god jul til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---