Svar: Amning og dagsrytme helt af sporet
Kære Annas Mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har læst flere af mine bøger og at du nu har fået lyst til at skrive til mig - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første tænker jeg, at du har fuldstædig ret i at I skal tage en ting af gangen. Du kan ikke ændre alt fra den ene dag til den anden og det vil blive alt for stort et skift for jeres datter og for dig. Det bliver for hårdt. Og der er ingen grund til at kæmpe en kamp, hvor alt ender i gråd, når man kan ændre lidt af gangen og gøre tingene lidt mere menneskelige :)
Der er rigtig mange gode ting I det du skriver - det er f.eks. rigtig godt at I har et fast stå op tidspunkt, så dagen starter til samme tid hver dag. Det er med til at give en bedre rytme for dagen. På samme måde er det rigtig godt at du forsøger at putte til samme tidspunkt hver aften og her forsøger at have et nogenlunde fast putteritual. Så dette skal du holde fast i.
Det er f.eks. også rigtig godt, at du i hverdagen forsøger at skabe nogenlunde ro og genkendelighed og at I ikke farer i byen hver dag. Du skal naturligvis tage i mødregruppe, op at handle og til babysalmesang - men i øvrigt forsøge at være hjemme og netop arbejde på rutiner og genkendelighed og dermed tryghed. Så den rytme du allerede har forsøgt at skabe her, er fin at bibeholde.
Og så er det rigtig godt at du vægter tryghed og nærhed og at din datter skal forbinde det at sove med noget dejligt. Det at skulle puttes skal være en hyggestund og noget hun på sigt kan se frem til og derfor er nærhed og tryghed alfa omega.
Hun er stadig en lille pige, som har rigtig meget behov for at være i arm, jeg har dog en formodning om at hun stille og roligt vil blive bedre til at sove uden at være i din favn netop nu, hvor hun bliver ældre - og hvor hun kan begynde med skemad. Og det vil være rigtig godt at I starter på dette nu.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor meget skemad hun får eller om I er begyndt. Men det vil være godt at du giver hende skemad fast to gange dagligt. Det må hun gerne få med den alder hun har og det skal ikke være store mængder, bare et par skefulde til max 1/2 dl. grød eller mos vil være fint. Jeg vil anbefale at du giver grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
Hendes behov for brystet skal sættes ned. Du ammer lige nu rigtig meget og det vil være rigtig godt, hvis du kan skære antallet af amninger ned. Hvis du kan nøjes med at amme hende 7 gange i døgnet, vil det være super godt, 8 amninger i alt er dog også okay, når hun ikke er ældre. Det svarer til at du ammer ca hver 3-3.5 time Du bør ikke amme hende mere og det bør sikre hende mælk nok. Det er stadig mange amninger og også en del færre end hun får lige nu.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur - sover 35-45 minutter.
Frokost 11: Tilbydes 1/2 dl. grød - det kan være majsgrød, risgrød, boghvedegrød, hirsegrød, quinoagrød og kom meget gerne lidt frugtmos på som topping. Og giv hende vand af kop.
Ammes, skiftes, ammes og puttes til middagslur ca 12.30
Eftermiddag 15: Ammes
Sover dagens 3 lur og har her måske brug for en ekstra amning før putning og det er okay.
Aften 18: Tilbydes 1/2 dl. grøntsagsmos, det kan være mos af f.eks. kartoffel, gulerod, ...
... blomkål - du kan lave mosen selv eller du kan købe mos på glas eller frost. Vand af kop.
Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23: Ammes
Midt nat 03: Ammes
I er kommet ind i en rytme, hvor din datter slatspiser og slatsover helt hele dagen igennem og det er rigtig vigtigt at du nu arbejder på en rytme, hvor dagen er inddelt i længere vågne perioder, hvor hun er aktiv og bruger sig selv både motorisk og mentalt og så perioder, hvor hun skal sove.
Du kan med fordel prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, fordi det kan være med til at trætte hende lidt ekstra og gøre at hun så sover en længere middagslur - og så senere kan nøjes med en ekstra 3. lur. Så hun ikke som nu sover 4 gange i løbet af dagen, men kommer ind i en rytme, hvor hun netop kan nøjes med 3 lure.
Det lyder lidt som om at det er blevet en vane for dig, at lægge hende til brystet, når hun i løbet af dagen begynder at klynke, virke træt, mangle overskud - og jeg kan godt forstå, at I er havnet der med den ammehistorie I har med jer. Samtidig har du et stort og blødt bryst og når hun ligger i din favn, så bliver hun naturligt lullet til ro på en dejlig måde - men hos jer betyder det at hun faktisk nogle gange bliver lullet lidt for meget til ro, hvor hun i stedet skulle hjælpes til aktivitet... for det er ikke altid når hun gaber og klynker, at hun er træt. Nogle gange viser hun måske disse tegn, fordi hun keder sig og hvor du i stedet skal aktivere hende og så putte hende 1/2 time senere. Det kan både gøre at hun får lettere ved at sove, det kan også gøre at hendes behov for brystet og hoppen på pilatesbold bliver mindre.
Jeg vil anbefale dig at købe klippet med "Anton" og hans forældre fra min dvd "Sådan sover dit barn". Klippet koster 35 kroner og selvom Anton kun er 3 måneder, så kan tankerne og principperne bag stadig hjælpe dig. Klippet hedder "det lille barns søvn".
Du har altså fuldstændig ret i at I hos jer skal prøve at starte med en fast dagsrytme, det vil sige bibeholde fast stå op tid, men få indført skemad, faste spisetider og lidt længere interval mellem amningerne - hvor amningen indgår som en fast del af putteritualet. Og du må gerne dele amningen i to, så du ammer, skifter ble, ammer og derefter putter, for på den måde at fylde lillepigen lidt ekstra op.
Du må gerne, når du har ammet hende og derefter skifter hende, putte hende i dyne, voksipose eller lignende og så amme hende imens hun er svøbt. Og først herefter putte hende. Prøv om du kan lægge hende ned, hvor hun skal sove, før hun sover helt, så hun lige når at registrere, hvor hun ligger og ikke falder helt i søvn med brystet i munden. Du må gerne holde dine hænder på hende, vugge hende imens hun ligger ned og lulle hende ind i søvnen på denne måde - men der, hvor du ønsker hun skal sove og således stille og roligt væk fra at sove i din favn.
Jeg vil også anbefale dig at du gør det til en fast rutine at putte hende i barnevognen og triller hende en tur dagligt, så hun lærer at sove i sin vogn på denne måde. Amme, skifte hende, svøbe hende og så amme hende igen og derefter putte hende i barnevognen og så trille den, så hun lærer at sove middagslur i sin vogn :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, - og så tager vi de andre ting hen af vejen:)
Fortsat held og lykke og god jul! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











