Annonce

Annonce

Svar: Søvn, mad, ammestop


3. december 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Kristina

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dagligdag :)

Det lyder ganske rigtigt som om at jeres datter bruger brystet "terapeutisk". Hun klarer fint at være alene sammen med far i løbet af dagen og det er guld værd at far og datter holde barsel sammen. I weekenden kan du mærke at far også er rigtig meget på - selvom hun naturligt også søger dig - og det er rigtig godt. Men afstanden til dig i dagtimerne, det at du ikke er hjemme, gør at hun søger dig ekstra aften og nat og netop med amningen. Det er, når hun ammes, at hun føler at hun har dig helt tæt på, så når du er hjemme, så har hun ekstra stort behov for brystet.

Hun har en alder nu, hvor hun godt forstår at mor og bryst er to forskellige ting. Hun ved godt, at hun f.eks. kan bide dig i brystet og få en reaktion fra dig, ligesom hun godt kan drille dig, når hun ammes - f.eks. die, slippe, pludre med dig, die igen, pludre igen og vise interesse for brystet, men samtidig også for at snakke med dig osv. Så hun viser dig at hun godt ved at det er "ammetid", men samtidig også ved at hun kan pludre, lege og hygge med dig og at det således ikke "kun" drejer sig om mælk. Og dette gør naturligt at hun også lettere kan undvære brystet, når du ikke er der. Hun behøver ikke brystet for at sove i løbet af dagen. Og i princippet behøver hun heller ikke brystet for at sove om natten - men her kommer trygheden og det at være mor nær så ind.

Det kan derfor være en god idé at arbejde på at få skruet amningerne ned, så hun stadig får lov til at komme over og ligge hos dig, mærke dig, mærke din varme og din nærhed, men så brystet trappes ud og tilsidst kan undværes. Netop fordi hun er mere bevidst om nu, at du er der og er der for hende, også selvom hun ikke per automatik tilbydes brystet:)

Når hun vågner og søger dig om natten, så vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at hjælpe hende med stillingsskift og beroligende hænder og således hjælpe hende videre i søvnen uden at tage hende for meget op og uden at give hende brystet. Hvis hun tydeligt søger brystet og ikke kan sove uden, så giver du hende bryst, men du skal gøre det kortvarigt. Det vil sige at du lader hende die, men forsøger så at lirke brystet ud af munden på hende. I starten vil hun søge det igen og igen, og så giver du hende brystet, lader hende die og falde til ro og så forsøger du igen at lirke brystet ud af munden. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay, på sigt bliver det mindre og mindre.

Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes. Til at begynde med kommer hun altså stadig over til dig og ligger tæt med dig, men behovet for brystet trappes ud og når hun kan falde til ro og komme videre i søvnen uden brystet, så bruger du stillingsskift, kærtegn osv. hvor hun ligger - i hendes egen seng - og hjælper hende videre i søvnen der. Det vil også hjælpe hende at komme på afstand af duften af din mælk.

Hvis dette ikke virker, hvis hun bliver alt for ked af denne metode og tydeligt bliver frustreret over at du afkorter amningen igen og ...


Annonce

... igen - så kan det også være en mulighed at far sover sammen med hende i nogle nætter og du sover i et andet værelse. Far dufter ikke af mælk og hun er vant til at blive passet af far. Hun ved at rutinerne er anderledes, når det er far og vil derfor ikke søge brystet på samme måde. Far kan dog stadig give samme nærhed, fysiske kontakt osv. som mor kan og på den måde give hende masser af tryghed - men amme kan han ikke, så den mulighed er ligesom udelukket.

Hvis I vælger denne metode, så vil de fleste opleve en ændring inden for 3 nætter. Ikke at jeres datter efter 3 nætter acceptere at mangle brystet, men hun vil græde mindre, søge mindre efter brystet og hendes opvågninger om natten vil være kortere og far vil naturligt fornemme at han har lettere ved at berolige og trøste hende..

Hvorvidt det er nødvendigt at fjerne alle amninger på en gang eller I kan bibeholde amningen inden putning (eller amningen om eftermiddagen) afhænger helt af, hvordan jeres datter reagerer. Nogle børn accepterer fint at blive ammet en gang i døgnet og du kan f.eks. godt amme din datter, når du kommer hjem, så I mødes og hun mærker at nu er du hjemme - men resten af døgnet er der ingen amning. Det kan nogle gange give en ekstra ro og hun bliver ammet på et tidspunkt som er "terapeutisk godt for hende", men hvor hun ikke skal sove.

Det kan dog også nogle gange være et problem at amme en gang i døgnet, fordi hun ikke forstår, hvorfor hun får lov der og ikke på andre tidspunkter. Og her kan det være nødvendigt at stoppe amningen helt, fordi hun måske så bedre forstår, at nu er det slut.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hendes plan for dagen ser fin ud. Og hendes indtag af mad vil måske ændre sig lidt når antallet af amninger skrues ned eller fjernes. Amningen betyder rigtig meget for hende og det lyder som om at når I er sammen i weekenden, så vil hun allerhelst ammes og ikke spise, hvis hun kan få lov til det - og det dur naturligvis ikke. Derfor må amningerne skrues ned og det er du nødt til at holde fast i, også selvom hun protesterer. Og det er rigtig godt at far tager over og hjælper hende med at få mere rigtig mad:)

Det kan være en god idé at tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, så I sikrer jer at hun er fyldt ekstra godt op med mad inden sengetid og derfor ikke behøver søge brystet fordi hun er sulten. Hun kan få aftensmad kl 18, komme i bad kl 18.30, få en godnatgrød kl 19.30-20, blive ammet og derefter puttet. Hun kan også få en godnatgrød sammen med en kop lun mælk i køkkenet og så kan du forsøge at putte uden denne amning - alt efter, hvordan I lige nu vælger at gøre tingene.

Og det er meget vigtigt at hun ikke længere falder i søvn med brystet. Når hun gør det, så vil hun naturligt søge efter brystet flere gange i løbet af natten. Det er derfor vigtigt at hun lige når at registrere at brystet er væk fra munden. Hun skal helst nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, triller om på siden og sover. Mit forslag er at du lige nu prøver at amme hende kortvarigt og derefter putter hende i seng og så med kærtegn, dine hænder på hendes krop osv. luller hende i søvn, så hun falder i søvn, der hvor du ønsker hun skal sove - netop i sengen.

Der findes desværre ikke kun en måde at gøre tingene på og hvad I skal gøre afhænger helt af jeres lille pige og hvordan hun reagerer. Men jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke og god jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce