Svar: Hjälp til at finde bedre dögnsrytme
Hej med dig
Tak for dit brev - jeg er kun glad for at kunne hjælpe :)
Der er flere ting som spiller ind hos jer og det første er jeres drengs alder. Det er helt naturligt at jeres dreng lukker munden for skeen. Han er nu så gammel, at han er langt mere bevidst om, hvordan hans handlinger kan påvirke jer og han mærker, at når han lukker munden, drejer hovedet, skubber maden væk, så sker der noget i jer forældre.
Og det er ikke kun ved spisebordet, at han afprøver hvad det han gør, gør ved jer. Han prøver også på puslebordet - når I skifter ham, så vil han ikke have ble på og vrider sig på puslebordet. Når han skal have jakke eller hue på, så protesterer han også - han vil ikke. Og når det er bleen eller tøjet, det drejer sig om, så kan I holde ham og "tvinge" ham, fordi I er stærkere end han er, - men når det er mad, så er det mere problematisk. For I kan ikke tvinge ham til at spise - uanset, hvad I gør, så bestemmer han selv om han vil spise eller ej og derfor kan han tydeligt sætte sin egen vilje igennem her - og det gør han :) Og det er naturligt, det er en del af hans alder og udvikling og derfor et sundhedstegn :)
Der er ingen tvivl om at børn meget tydeligt mærker at vi forældre har det svært med at de ikke spiser ... Nogle forældre begynder at lave anden mad og sørge for specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men han kan sagtens spise med fingrene og han kan også lære at spise med en gaffel - og det skal I øve nu :)
For det at han øver sin selvstændighed og lukker munden for skeen er ikke ensbetydende med at han ikke vil spise eller at han er kræsen. Det er derimod udtryk for at han vil spise selv, at han vil opleve at kunne selv. Han vil gerne opleve at han har medbestemmelse og indflydelse på, hvad der foregår.
Derfor skal han have mad i hånden, mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, mad som han kan spise med hænderne eller med gaffel. Og selvom han ikke må få mælkeprodukter, så kan han stadig sagtens få jeres mad. I mange produkter kan du undvære mælk, så I kan spise samme mad. Og i den grød som f.eks. kun er til ham så kan du bruge special-erstatningen, som han tåler.
Derudover så er det vigtigt at du får skåret ned på hans indtag af flaske. Han bør med den alder han har nu kun få bryst eller flaske 2 gange i døgnet og derudover kan han få erstatning i sin grød og mos. Du skriver at du har valgt at give vælling til en del af hans måltider i løbet af dagen, fordi du skønner at han får mere energi af vælling end af brystmælk - men faktisk er det vigtigt nu, at hans indtag af vælling sættes ned, fordi det giver plads i maven til mere rigtig mad. Hvis han drikker for meget vælling i løbet af dagen, så vil han ikke føle behov for at spise :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7: Havregrød - laves med speciel modermælkserstatning, vand af kop.
Formiddag 9: Brød med frugtmos som smørbart pålæg, suppleres med frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden vælling
Frokost 12: Brød med forskelligt smørbart pålæg uden mælk og også gerne stykker af kogte grøntsager, pastaskruer, frikadeller/kødboller eller lignende og kan så derudover suppleres med lidt grøntsagsmos fra glas, så han mættes ekstra. Vand af kop.
Eftermiddag 14.30: Brød med frugtmos, suppleret med frisk ...
... frugt i hånden at spise selv, vand af kop.
Sover eftermiddagslur
Aften 17-17.30: Udgangspunktet er jeres mad, der skal være mad i stykker - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta og der skal være moset mad. Du kan lave tomatsovs, ærtesovs, peberfrugtsovs eller bare en smørsovs som han f.eks. får most sine kartofler med - han spiser således selv frikadellen i stykker og får kartofler der er moset med jeres hjælp. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet som fast del af putteritualet kl 19
Ammes/vælling og puttes til natten 19.30-19.45
Sen aften 23-24: Ammes/vælling (kan evt. gives her, hvis han vågner og søger - det lyder sådan ... Det kan have indflydelse på hans opvågning tidlig morgen og de to amninger/flasker kan nogle gange med fordel ligge netop aften og sen aften og den tidlige morgenamning kan så evt. trappes ud...
Som du kan se så ligner dagplanen her den plan I allerede har - forskellen er at vællingen er fjernet i løbet af dagen og udgangspunktet er mere jeres mad, og mere mad i stykker suppleret med mos. Mos må også gerne være fra glas, som han får nu:) Det samme gælder frugtmosen - den anbefaler jeg at du giver ham på 1/2 bolle eller lignende, så han stadig får det, men ikke som skemad, derimod som hapsere der skal spises med fingrene eller med en gaffel.
Og netop gaflen skal I have gang i. Det kan være en god idé med to gafler, så du hele tiden skifter - hjælper med at få mad på den ene, rækker ham den og han spiser selv, imens du kommer mad på den anden, I bytter, han spiser selv og du kommer mad på den, som er tømt osv. Så der hele tiden er gang i en gaffel, hvor du hjælper og viser ham hvordan, lader ham selv prøve og motiverer ham til at spise selv:)
Med hensyn til hans søvn, så vil de fleste børn i jeres drengs alder sove 13.5-14 timer i døgnet - ofte fordelt sådan at barnet sover ca 2.5 time i løbet af dagen, fordelt på 2 lure og 11 timer i løbet af natten.
Jeres dreng sover ofte 3 timer samlet i løbet af dagen og det er rigtig fint, men han vågner ofte tidligere om morgenen end man umiddelbart vil skønne han har behov for. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du om morgenen kan tage ham over i din seng og med brystet og nærhed få ham til at sove videre, så dagen ikke starter helt så tidligt.
Hans afføringsmønster spiller her ind - men måske kan netop en flaske vælling eller brystet sen aften ændre på dette, så han ikke vågner på grund af maven og sin afføring tidlig morgen.
Derudover så kan det også spille ind at han sover meget sent i løbet af dagen. Han sover ofte sin middagslur mellem kl 15-16 og det kan faktisk godt være en forklaring på at han vågner tidligt om morgenen. Det kan derfor også være en idé at overveje, om hans lure om dagen kan ligge lidt tidligere end de gør lige nu?
Varierer hans puttetidspunt om formiddagen eller bliver han altid puttet kl 9.30? Jeg spørger fordi det naturligt kan spille ind om han står op kl 04 eller kl 05.30... Det kunne være en idé at arbejde på at hans formiddagslur kommer til at ligge ca kl 9, så det ikke bliver for sent - netop fordi det naturligt også vil på virke hans middagslurs tidspunkt. Kan han evt. blive puttet til middagslur allerede kl 13.30-14, så han når at komme op før kl 16? Det kunne også gøre en forske hos jer og stadig skal hans puttetidspunkt om aftenen så bibeholdes, så han sover ca 19.30-20...
Hele dagens rytme vil naturligt også påvirke nattensforløb og der er her en sammenhæng mellem tidspunkter for mad, søvn, aktivet og også indtaget af mad, altså fødevarer han spiser. Jeg håber derfor at mine tanker og dagsplan hjælper lidt videre på vej :)
Hvordan er det egenligt med hans mælkeallergi og vælling - laver du vælling selv med specialerstatning eller? Og hvad bruger du af fedtstof - smør?:) vil bare gerne lige være lidt klogere på om I, hvor du bor, kan få disse produkter uden mælkeprotein:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








