Brev:
Sengelægning

Kære Helen
Mange tak for en fin brevkasse, den har ofte været til inspiration.
Jeg har været ved at skrive til dig flere gang vedr. vores efterhånden langvarige problem, men først denne gang er det blevet til noget. Vi er en familie mor, far, dreng på 5 år og pige på 2 år. Vi har gennem længere tid haft problemer med at lægge vores dreng i seng.
Siden han var 2 ½ år har han gradvist blevet sværere og sværere at lægge i seng.
Han sov i vores seng til han var omkring 1 år, siden kom han over i sin egne seng i vores soveværelse i en hyggelig krog. Vi læste 3 bøger og talte kort om hvad han havde lavet i løbet af dagen og så lagde han sig til at sove. Ofte lå han og sang og snakkede i længere tid (op mod en time, tror jeg nok). Indtil da synes vi at det har ret problemfrit.
Det har altid været meget hyggeligt at putte ham og nogle gange er det blevet til flere og længere bøger.
Når han sover, sover han rigtig godt til han bliver vækket, indtilvidere altid mellem syv og halv otte.
Vi har en rytme hvor vi bor 4 mdr. om året i vores kolonihave. Derfor har vi skiftet sovested/hjem 2 gange årligt.
Da han blev omkring 2 ½ - 3 år begyndte han at kravle ud af sengen. Vi lagde ham tilbage, igen og igen. Han er nok meget viljestærk og det er en har været en kamp at få ham til at blive i sin seng. Vi må indrømme at vi nok pressede ham til at blive i sengen. I 3 mdr. skiftedes vi til at sidde inde hos ham, hvilket var ret hårdt for alle.
Hans problemer med at falde i søvn har stået på i 2-3 år og det har varieret lidt hvordan det har været og hvordan vi har grebet det an. Desværre har han aldrig faldet i søvn før 21-22. Om somren op mod kl. 23-24.
I en periode efter fik han lov til at høre lydbog, hvilket kunne resulterede i at han bare satte den til at spille igen og igen og det kunne han nem gøre i flere timer. Vi prøvede at begrænse det til en lydbog men det betød bare at han stod op. Indimellem har han kaldt på os mange gang, for at spørge om bitte små ting.
Andre gange er han stået op, musestille og sidder og bygger lego til vi har opdaget ham.
I børnehaven er pædagogerne overraskede når vi siger hvor svær han er at lægge, fordi han ikke virker træt om dagen.
I øjeblikket sover han rimelig fast kl. 21.30 til 7.30 og er han udhvilet om morgen og ikke meget træt om eftermiddagen.
Men hvis vi vækker ham tidligere falder han ikke tidligere i seng tidligere. ( Næste år skal han starte i skole og så er jeg særlig bekymret for at han ikke får sovet nok).
Da lillesøster begyndte at skulle lægges samme tid som ham, gik det dårligt med at læse bøger. Lillesøster var for lille og havde ikke koncentrationen og kravlede rund og blev utilfreds, mens der blev læst. Vi valgte at se 2 små film med dem i stedet, af hver 5 min, for at have et ritual som fungerede.
Hele denne sommer har vi skiftevis siddet inde hos børnene til de er faldet i søvn.
Efter at vi er flytte hjem i vores lejlighed igen dette efterår har han villet sove i ...
... værelse med os. Det gjorde vi omkring en mdr. hvor han sov på en madras og lillesøster sov i sin tremmeseng. Vi synes ikke holdbart fordi han lå på madras på gulvet. Vi købe en køjeseng som vi har sat inde på storebrors værelse. Det var faktisk planen at de skulle sove sammen, dels fordi de så kunne lægges samtidig, dels fordi havde de hver et legeværelse.
Lillesøster indtog køjesengen fra første nat og nyder at sove der. Storebror brokkede sig de første par uger, fordi han ville sove med os, men vi har sagt at sådan er det og at det tager lidt tid at vænne sig til. Nu har han accepteret det efter en måneds tid.
Når vi lægger dem nu er de begge ret urolige den først halve time. Så falder lillesøster til ro.
Vi siger at han skal ligge sig til ro, ligge og slappe af, vi nusse vi ham på ryggen.
Men det er noget af et cirkus, så er han tørstig, så larmer han, så er han sulten, så er han ved at falde ud af senge fordi han hænger sig ud over kanten, så vil han forskellige ting og skriger hvis han ikke får sin vilje. Desværre tager det nogle gange en lidt voldsom drejning, hvor vi tager hårdt i ham og ligger ham tilbage i sin seng, taler højt og hårdt til ham. Det er noget der gør os meget kede af det. Men det driver os til vanvid og holder også hans lillesøster vågen lang tid.
Indimellem, når han er faldet meget sent i seng. har han været træt om eftermiddagen, men når det så bliver sengetid, bliver han han frisk igen. Han har svært ved at give slip. Og vi har talt med ham om det ofte. Han siger at han synes det er svært at falde i søvn.
Vi er begyndt på at give ham en portion havregryn og tilbudt ham noget at drikke inden sengetid, for at sikre os at han ikke er sulten eller tørstig.
Vores erfaring er at det ikke hjælper noget at være for hård mod ham, da resultatet er at han også bare bliver sur og ”ikke bare makker ret” - så at sige. Det er nemmere at tale med ham, men ikke i situationen. Vi prøver at være empatiske og sætte ord på hans behov. Eksempel ” var det fordi du gerne ville lege nu” etc.
Men han plager og plager og plager. Så vil han have en ekstra film eller høre lydbog. Og så sker det at vi mister vores tålmodighed og ligger ham hård tilbage i sengen. Han skriger (meget højt) og råber, smækker med døren hvis han ikke får sin vilje. Så det gør han ofte. Det gør os alle meget kede af det. Vi vil ikke have have at det fortsætter med at være sådan en kamp. Men hvad skal vi stille op?
Ud over dette problem er han er han ellers et meget velfungerede barn – nysgerrig, kvik og tillidsfuld.
Vi vil gerne høre din mening om hele denne problematik men er også interesserede i at blive guidet til hvor vi ellers kan søge hjælp. Vi føler at det nu har stået på så længe og der må tages særlig hånd om dette.
Mange hilsner fra nogle desperate forældre, der elsker deres børn og gerne vil ud af denne svære situation i familien.
PS. børnenes farmor siger at hun kan genkende lignede problem med sengelægning fra faderens barndom.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!





