Brev:

Søvn og konflikter (opfølgning)

Kære Helen.

Tak for dit svar. Desværre bliver jeg nødt til at bebyrde dig med endnu et brev. Det er svært for dig at gennemskue – som du også skriver – hvad der sker, derfor vil jeg gerne uddybe hvad vi gør ud fra dine eksempler. Håber det giver et bedre indblik, og du dermed kan hjælpe os videre.

Vi er helt med på, at det er svært at være 3 år og være den lille i børnehaven. Starten i børnehaven var ikke nem, men det går rigtig fint nu, og han taler om de andre børn osv. vi gør hvad vi kan for at give ham så korte dage som muligt. Netop fordi vi oplever det er svært at være vores søn, søger vi hjælp til hvordan vi kan støtte ham, da vi syntes det er meget synd for ham.

Det med om vi stiller for mange krav er noget vi er i tæt dialog med børnehaven om (f.eks venter vi også med renlighed, da han har ”nok” lige nu). For du har ret, der er mange krav til ham, og derfor bliver der ikke helt stillet de samme krav, f.eks. selv at tage tøj på, herhjemme som der gør i børnehaven, selvom der naturligvis skal være en sammenhæng. Det er en balance. Her føler vi, at vi mester balancen mellem at hjælpe og støtte som du beskriver. Og har i mente at han selvfølgelig er mere frisk om morgenen end om aftenen. Men vi fastholder naturligvis almindelige ting som at skulle have skiftet bleen, have tøj på, børstet tænder, hjælpe med at rydde legetøj op, spise selv osv. osv.

Vi er en familie der laver mange ting sammen, og vores søn bliver inddraget i madlavning, bilvask, rengøring osv.osv. i den udstrækning han har lyst, og han vil rigtig gerne være med :-) hvilket vi syntes er skønt. Vi er meget bevidste om at rose ham meget, og have positivt samvær. Og det har vi også, hvis vi ser bort fra konflikterne.

Vi er også med på at konflikter er en del af hverdagen og hans naturlige udvikling. Det vi søger hjælp til er det jeg kalder de voldsomme konflikter, der ikke er godt for nogen, hvor vores søn ender med at være meget oprevet og vi som forældre kede af det og frustreret.

Du skriver, at det lyder som om vi ikke lytter. Det føler jeg bestemt vi gør, men når vores søn har bestemt sig for noget han ikke vil, så kan vi ”ikke kommen igennem”. Et eksempel fra i morges, hvor han skal have skriftet ble og have tøj på. Vi har som forældre bestemt os for, at det foregår inden vi spiser morgenmad, da vores erfaring er, at det ellers bliver et mareridt at komme ud af døren. Det har taget noget tid for ham at acceptere, men det er begyndt at gå rigtig fint de fleste dage, men i morges havde han bestemt sig for, at han ikke ville have tøj på. Han sidder og leger, og jeg går ind og siger at vi skal have tøj på. Jeg har god erfaring med at lave en aftale med ham (jeg ville også syntes det var træls at blive afbrudt i noget og en anden bestemte hvad jeg skulle), så vi aftaler, at når jeg kommer ind igen, så skal vi have tøj på. (plejer jeg at have god erfaring med, altså forberede og lave en aftale).

Da jeg kommer igen vil han ikke, og jeg sætter mig ned i øjenhøjde og spørger hvorfor skat? Vores søn siger bare; jeg vil ikke, jeg vil ikke. Jeg forklarer stille og roligt, at vi skal have tøj på så vi kan ...

... komme ned og spise morgenmad, og så kan vi også nå at lege lidt (jvf dit eksempel: ”hvis du skynder dig at få børstet tænder, så har vi tid til at læse en historie" . (vi har ca. 1.5 time fra vi står til vi skal afsted, det tænker vi er ok). Han bliver ved med; jeg vil ikke, jeg vil ikke. Jeg prøver så at tale med ham om noget andet, men her han lidt sur, og alt er ”bare dumt” Alt i alt en meget lang seance hvor jeg er anerkendende, f.eks. det er også træls, det kan mor godt forstå osv. Da det hele har stået på i næsten en halv time, bærer jeg ham i protest op på puslebordet (hvilket han faktisk er for tung til, men jeg kan ikke overtale ham), og så sparker han mig, græder osv.

Her er det, at konflikten eskalerer og bliver voldsom. Jeg siger; jeg vil ikke have du sparker mig, han bliver ved. Jeg sætter ham ned på gulvet og går ud. (bliver jeg hos ham sparker han mig) Her har jeg behov for en pause, og det har han også. Jeg kommer ind 2 min efter, og han er lige opkørt. Til sidst er min eneste udvej; hvis ikke du vil have tøj på nu, så kommer du i børnehave uden morgenmad. Og så går får han tøjet på.

Jeg er ked af, at det bliver en ”trussel” der skal være den sidste udvej, men hvad skal jeg gøre ? Jeg har ikke tid til at bruge en time, og vil heller ikke bruge en time på det. Jeg mener ikke vores søn skal styre en morgen på den måde. Så…. Jeg føler jeg lytter, er anerkendende, har kommunikation i øjenhøjde, er konsekvent ved at når vi har lavet en aftale, så er det sådan det er. (altså ikke flere, lige om lidt, når mor kommer igen, osv.). Så hvad kan jeg gøre anderledes?

Ovenstående er klassisk på den måde at nogen gang ender konflikterne så voldsomt. Og det gør de fordi vores søn er så stædig, føler vi. Et andet eksempel er, at han skal have flyverdragt på. Et valg vi som forældre tager. Her tog det også en halv time, og ender med at vi begge forældre må tvinge den på ham. Havde jeg været selv, havde det ikke kunne lade sig gøre. Jeg kan ikke forstår, det skal være så voldsomt.

Det er ikke i børnehaven det tager en time, han vil gerne med hjem, det er herhjemme. F.eks. kan han sidde i gangen i op til en time og være ked af det, hvis han hellere vil være ude. Vi stiller ikke urimelige krav, vi er meget ude med vores søn, men når kl. er 17 f.eks. så er det ved at være tid til aftensmad, og derfor kan han ikke bestemme om vi skal være ude eller inde. I sådan en situation lytter vi igen, er hos ham, prøver at hjælpe ham, men jeg bliver nødt til at trække mig hvis han sparker, prøver at hjælpe ham med tøjet, prøver at lokke med en leg o.lign. men som sagt før, vi kan ikke komme igennem. Og … det kan ikke passe det skal være så hårdt at være vores søn, det skærer i vores hjerter.

Det jeg prøver at formidle i brevet er, at vi er bevidste om de ting du skriver til os i forhold til hans udvikling og situation, og samtidig kommunikerer med vores søn og støtter vores søn i stor udstrækning. Derfor har vi svært ved at gennemskue hvad vi kan gøre for at hjælpe vores søn og os i de voldsomme konflikter. Vi ville ønske de kunne løses på en anden måde.

Kærlige hilsner
Et par forældre

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.

Middagslur - 3 år, 2 mdr.

Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...

Læs hele brevet og Helens svar

9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: