Svar: Ikke så glad for far

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker :)

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spille ind hos jer. For det første har jeres datter lige nu en lidt svær alder. Der sker udviklingsmæssigt meget med hende. De fleste børn vil når de er 18-20 måneder gamle have en periode, hvor de har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og hvor de også kan vågne med voldsom gråd om natten - og her er det helt naturligt at barnet søger mor ekstra og det kan således godt være en sådan fase I lige nu er inde i.

Det spiller naturligt også ind, hvordan I reagerer, når jeres datter afviser fra. Hun er meget bevidst nu og undersøger naturligt mere og mere, hvad det hun gør, gør ved jer. Det er vigtigt for hende at undersøge dette, for at lære, hvordan verden hænger sammen og det betyder, at hun naturligt mærker og reagerer på, hvis far trækker sig, bliver ked af det osv. Derfor er det vigtigt at far prøver at vise hende, at hun ikke kan skubbe ham væk og afvise ham - at han f.eks. leger med hende, pjatter med hende, tumler med hende osv. så han gør afvisningen sjov i stedet for at trække sig og blive ked af det "din lille bølle, skal du drille far - nu kiiiiilder far dig" og han på den måde giver ekstra fysisk kontakt og nærhed.

Det er også vigtigt og kan hjælpe far med roen at sætte ord på, at sige tingene højt "mor er her ikke, nu hjælper jeg dig" og at han, præcist som han har gjort - tager hende med i stuen, sidder med hende, holder, trøster og "bare er", så hun mærker at selvom hun er i opløsning, så er far det ikke, han er "den faste klippe", som sagtens kan bevare roen og overblikket, når hun ikke kan.

Og så er det på samme måde meget vigtigt at du signalerer at far kan ligeså godt som dig. Og det lyder som om at det hos jer måske nogle gange har været sådan, at far har forsøgt, er blevet afvist og så har mor taget over - og det har naturligt kunnen sende nogle signaler til jeres datter om, at mor også er bedst. Og det er uhensigtsmæssigt. Der vil naturligt være visse ting som du er bedst til, fordi du og din datter har tilbragt mest tid sammen - så nogle gange vil du måske kunne trøste hende bedre, eller være den, der lettest får hende til at sove. Og her skal I ikke kæmpe om at far skal kunne det samme. Men andre ting i hverdagen - som at give hende bad, hjælpe hende med maden, skifte hendes ble osv. Det er ting, som far kan ligeså godt og det er her vigtigt at du bakker op - og igen med ord. Det vil være rigtig godt, at du er ved siden af - at I f.eks. spiser sammen og ved bordet hjælper far jeres datter og så nikker du og siger "far hjælper dig, mor er lige her" - så du betrygger og viser at far kan ligeså godt som dig. Det samme hvis far giver hende bad osv. så siger du "far bader dig, mor kommer lige om lidt" eller lignende og så kikker du ind til dem en gang imellem, så hun ser at du er der, men så du hele tiden ...

---

---

... bakker op om at det far og datter har gang i er super.

Det er også rigtig vigtigt at hun mærker at I forældre er glade for hinanden og ja det er en dårlig idé at skændes - det er generelt ikke så godt for jeres forhold, og det er ikke rart for jeres datter, for hun hører jeres stemmer og tonen i stemmen, ser på jeres kropssprog og mimik og føler det meget ubehageligt, selvom hun ikke forstår, hvad I taler om. I skal prioritere hinanden i hverdagen, finde tid til hinanden. Det vil være rigtig godt at I knuser, krammer og kysser og at jeres datter ser at I er glade for hinanden og hvis hun så også vil have et knus, så skal hun naturligvis have det - så knuser og krammer I alle tre.

Det vil også være rigtig godt at I går hånd i hånd, når I går tur, så hun også her mærker at I er en enhed, på samme måde som I skal prioritere at sidde ved siden af hinanden i sofaen osv. Det er vigtigt at hun mærker at mor og far hører sammen og at I er glade for hinanden.

---

---

Det er rigtig godt at du er opmærksom på, hvordan du kan være der for jeres datter, så hun aldrig føler sig alene og så hun altid føler sig tryg og elsket. Og kærlighed fra jer forældre kan hun ikke få for meget af. Du kan ikke give hende for mange knus og kys, fortælle hende igen og igen, hvor meget du elsker hende - jo mere jo bedre! Det med at give slip vil altid være svært og det kommer heldigvis i etaper. Det første er ofte at give slip og lade far eller en bedste passe hende nogle timer, det næste er at aflevere hende i vuggestue og tro på at andre kan tage sig af hende og give hende den omsorg, hun har behov for. Så skal hun i børnehave, begynder måske til gymastik eller andet, hvor hun skal være alene i gymnastiksalen og du skal vente udenfor, så starter hun i skole, så skal hun til at færdes alene i trafikken, så skal hun i klub osv. Der kommer hele tiden perioder i hendes liv, hvor du skal øve dig i at give slip - og det vil naturligt være lidt skræmmende hver gang - måske både for hende og for dig.

Så hvornår bliver det for meget? Jo det gør det, hvis du ikke hjælper hende til også at klare ting selv. Det er små ting i hverdagen - hvor du nogle gange skal lade hende prøve selv, også selvom hun bliver frustreret. Hvis hun f.eks. bygger et puslespil og ikke kan få brikken til at passe, så er det vigtigt at du ikke gør det for hende - men i stedet guider hende og opmuntrer hende til at prøve. Det kan være maden du giver hende, hvor hun skal spise selv og hvor du opmuntrer hende til at prøve, guider, støtter og hjælper - men ikke bare mader hende.

Nogle ting kan hun lære selv, men rigtig mange ting lærer hun ved at du viser hende vejen, guider, forklarer, lytter, støtter, giver "det sidste skub", så hun finder ud af at hun kan og tror på sig selv og sine evner. Derfor er det vigtigt ikke at gøre alt for hende, men du skal være der for hende:)

Håber du/I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---