Svar: Sove rutine
Kære Karls mor
Tak for dit brev :)
De fleste forældre oplever en ænding i deres barns søvn, når man rammer 3-4 måneders alderen. Jeres dreng har lige nu en alder, hvor han ekstra opmærksom på verden, han følger mere bevidst med i hvad der sker omkring ham, han bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting og lyd, skelner mere og mere tydelig mellem om han er hjemme eller ude, om han er i jeres favn eller hos en fremmede osv. Og det betyder at han lige nu ofte lader sig forstyrre, når han skal spise. Han får mælk, dier, slipper brystet, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper igen, kikkere efter fra der kommer ind i stuen ... og får ofte ikke helt den mængde, som han har behov for, fordi det er meget mere spændende at følge med i hvad der sker omkring ham.
Denne øgede uro og opmærksomhed om dagen kan godt gøre, at man kommer ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser, slatsover lidt hele dagen igennem og det er derfor rigtig vigtigt at I er opmærksomme på, at han får mælk nok og også lader mælk indgå som en fast del af hans putteritual. Hvis han er fyldt godt op med mælk i maven, så er der større sandsynlighed for at han sover et længere stræk. Hvis han kun får mælk, når han vågner eller f.eks. en time før han skal sove, så vil der naturligt ikke gå ret lang tid, før han bliver sulten igen og derfor vågner af sin søvn.
Det er rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt og det kan være en rigtig god idé at forsøge at holde fast på et nogenlunde fast stå op tidspunkt og også puttetidspunkt hver dag. Og her er det rigtig godt at du ammer ham godt om morgenen, for at holde ham sovende, så dagens ikke starter alt for tidligt. Han sover nemlig tidligt hele dagen og det er tidligt at gå i seng til natten allerede kl 17 og for at få ændret på dette, er det vigtigt at I forsøger at "sove længe" om morgenen. Tidspunktet hvor hvornår I starter dagen har naturligt indflydelse på hvornår han sover sine lure resten af dagen.
Det vil være rigtig fint at I nogle dage prøver at kikke lidt på klokken og vurderer om han skal sove eller måske skal aktiveres lidt mere, så hans vågne perioder bliver mere aktive perioder, fordi han så også vil kunne sove lidt længere og bedre bagefter. Han er ikke længere et spædbarn, men er nu en aktiv lille baby og det er vigtigt at I hjælper ham med at bruge sig selv både motorisk og mentalt i løbet af dagen, så han på alle punkter føler sig træt og parat til at sove, når han så puttes. I kan evt. have glæde af at se filmafsnittet med Anton på 3 måneder - fra min dvd "Sådan sover dit barn". Afsnittet hedder "Det lille barns søvn" og kan downloades for 35 kr.
Der vil naturligt komme mere og mere rytme ind i dagen i takt med at han begynder at få skemad og også bliver ældre. På sigt vil det være rigtig fint, at han får skemad til nogenlunde faste tider og det vil her være ...
... rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner og mælk inden han skal sove. Det er derfor fint allerede nu at arbejde på en rytme, hvor han naturligt får mælk som en fast del af sit putteritual.
Jeres drengs nattesøvn er meget lang, og det betyder naturligt at hans dagssøvn bliver mindre og at han derfor sover meget korte lure - og I skal naturligvis vurdere, hvor meget han trives med den rytme han har og hvor meget I skal gå ind og ændre. De fleste børn vil i denne alder trives med 15 timers søvn i døgnet - ofte fordelt sådan at de sover 5 timer samlet om dagen (fordelt på 3 lure) og 10 timer om natten.
Men det behøver ikke være sådan - nogle børn trives med at sove mere om natten og mindre om dagen - og modsat - sove mere om dagen og mindre om natten. Generelt må man dog sige, at det vil være rigtig godt, hvis jeres dreng kan sove 1.5 time eller mere i træk om dagen - for når han gør det, så kommer han igennem flere af søvnens faser og får derfor en bedre kvalitet søvn.
Og det betyder hos jer at jeres drengs nattesøvn nok skal afkortes og man kan her godt overveje om han skal vækkes om aftenen, så han ikke starter natten kl 17, men her sover 1-2 timer og så kommer op, er vågen et par timer og derefter puttes i seng til natten... Før I gør dette, så synes jeg dog at I skal prøve om I ikke kan flytte lidt på dagsrytmen og se om det i sig selv vil gøre en forskel. Det er en meget lille ændring, men det vil være rigtig godt, hvis han vågner af sig selv og I ikke skal vække ham.
I første omgang vil det være godt at I starter dagen omkring kl 7, hvor han gerne må ammes, så han vågner og står op på en god og dejlig måde. Her kan han så være vågen et par timer, måske 2.5 time og derefter blive puttet til første lur omkring kl 9-9.30 - altså en lille smule senere end du gør lige nu. Hvis han kan sove en times tid her, så er det okay.
Det vil være en rigtig god idé at du ammer ham og derefter giver ham et bad. Det at få et bad inden middagsluren vil være med til at aktivere ham og køre ham træt både fysisk og mentalt og så kan han få mælk og blive puttet f.eks. kl 13 - igen lidt senere end du forsøger lige nu, og her skal han så hjælpes til at sove en længere lur. Du kan evt lægge dig med ham og give ham brystet undervejs, så han på den måde holdes sovende - han må meget gerne sove et par timer... Du kan også vælge at trille ham i barnevognen og holde ham sovende på den måde.
Kommer så op, er vågen et par timer og ammes og puttes så til 3 lur omkring kl 17, hvor han igen sover 1-2 timer og herefter skal du prøve at se om han viser tegn til at kunne vågne lidt op. Han må gerne være vågen sammen med jer om aftenen og så kan han blive puttet til natten med bryst igen ca kl 21-22 - alt efter hvor lang hans 3. lur har varet. Og så kan han blive ammet igen kl 01.30 og kl 04.30 som du beskriver at du også gør nu :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.







