Annonce

Annonce

Svar: Kort middagslur


16. november 2013

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :) Dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Det lyder bestemt ikke til at din lille pige har det største sovehjerte - hun har altid sovet mindre end gennemsnittet og det gælder stadig. MEN du beskriver jo en pige som umiddelbart trives. Hun vokser som hun skal, tager fint på. Hun er aktiv, udvikler sig alderssvarende, hun løber rundt, leger og virker ikke til at blive overtræt og ked af det flere gange dagligt, fordi hun mangler ro, tværtimod. Og når man skal vurdere et barns behov for søvn og hvorvidt barnet sover nok, så er man nødt til at se på hele barnet, se på hvordan hun virker og udvikler sig - og man kan ikke kun tælle timer og minutter.

I skal naturligvis skabe så optimale rammer som muligt, for at hun får sovet. Det betyder at hun skal hjælpes til at sove en fast lur midt på dagen og det lyder fint, hvis I hjælper hende med at sove middagslur kl ca 12.30 hver dag. Det er en god idé at holde fast i tidspunktet, netop for at få påvirket hendes indre ur og følelsen af at have behov for at sove, føle sig træt og parat, når hun puttes. Og i må gerne trille hende en tur i weekenden, så hun på den måde holdes sovende.

Det er på samme måde vigtigt at putte hende til samme tid hver aften, ligesom det er vigtigt at hun tilbydes mad til faste tider. Det har stor betydning for hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme, - og dermed hendes søvn - at der ikke er for stort et udsving i tidspunkter, men at dagene ligner hinanden.

Det er også en god idé med et fast stå op tidspunkt og jeg synes I skal holde fast i at hun står op senest kl 7.10, hvor hun ofte vågner af sig selv - netop fordi det vil have betydning for hendes rytme resten af dagen. De dage, hvor hun så vågner allerede kl 05.45, må I gerne tage hende ind til jer, så dagen ikke starter helt så tidligt og hun hjælpes med at sove lidt mere - og hvis der er dage, hvor kl bliver 7.30 og hun stadig ikke er vågnet, så kan I godt overveje at vække hende. I kan her trække gardinerne væk fra vinduet, lade dagslyset trænge ind, rumstere lidt omkring hende, så hun vågner stille og roligt op. Ikke fordi hun ikke må sove, for det må hun naturligvis gerne og hun har jo rigtig meget brug for sin søvn, men det er vigtigt at hun ikke sover så lang en nattesøvn, at hun springer dagssøvnen helt over, for hun har brug for det afbræk, som søvnen om dagen giver hende.

Det er en hårfin balance, men med den alder hun har er det vigtigt at arbejde på en rytme, hvor hun stadig får lidt dagssøvn og det kan betyde at hun ikke skal sove alt for længe om morgenen...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen ...


Annonce

... 7.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, må også gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca 12.30

Eftermiddag 15: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos. Vand af kop.

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Familiemad, spiser det samme som jer, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød eller en banan sammen med en kop lun mælk og puttes til natten med sin putteklud ca kl 20

Det er helt naturligt at hun ikke spiser så meget mere - hun vokser ikke længere så hurtigt og hendes naturlige lyst til at putte i munden og smage er der ikke længere. I stedet undesøger hun maden på en ny måde og undersøger også, hvad det gør ved dig, når hun kniber munden sammen og skubber maden væk :) Det hører alderen og udviklingen til. Det er dog stadig vigtigt at du tilbyder mange små måltider dagen igennem og det er en rigtig god idé at give hende en godnatgrød eller en banan før hun puttes om aftenen. Grød eller banan kan gives i køkkenet, derefter kan hun få børstet tænder og så blive puttet til natten:)

I skal hjemme holde fast i middagslur og meget gerne hjælpe hende til at sove en time - det er guld værd. Og så glæde jer over, når det lykkes at få hende til at sove bare 15 minutter mere :) I vuggestuen skal de på samme måde putte hende til fast tid hver dag, arbejde på en lur dagligt - og det er fint at putte hende i barnevognen, hvis hun har den med og er vant til at sove i den. Det kan også være at hun skal puttes i soverummet sammen med de andre. De kan f.eks. lade hende sidde og kikke imens de andre børn puttes, så hun kan spejle sig i dem og se hvad der skal ske og når hun så er parat, så kan de lægge hende ned, berolige og betrygge og hjælpe hende til at sove. Hun skal have sin putteklud med, så hun har samme klud, som når hun er derhjemme:)

I skal holde fast i stå op og puttetiderne om morgenen og om aftenen og det samme med middagsluren og tidspunkter for mad og aktivitet. Hun tåler ikke at flekse, det er vigtigt at tidspunkterne er så ens som muligt uanset, hvad dag det er - men I skal naturligvis forsøge at finde ud af, hvad tidspunkter der passer bedst til hende - så hun ikke puttes hverken for tidligt eller for sent. Jeg håber min plan kan hjælpe lidt med dette:)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce