Svar: Baby vil stå op kl. 4
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Det kan naturligvis ikke udelukkes at din datter sover og reagerer som hun gør, fordi hun er en pige, der har rigtig mange maveproblemer og også refluks. Hun bliver naturligt forstyrret af sin søvn, og jeg kan godt forstå, at I efterhånden er trætte i jeres familie:)
De fleste børn vil i jeres datters alder sove ca 15 timer i døgnet - ofte fordelt sådan at de sover 5 timer samlet i løbet af dagen, fordelt på 3 lure og sover ca 10 timer om natten.
Du fortæller at jeres datter ofte sover længe om formiddagen, hun falder ofte i søvn omkring kl 8 og sover så 2-3 timer med hjælp. Til middag sover hun hun ofte 2-3 timer igen - ofte ved at du igen hjælper hende og om eftermiddagen sover hun ca 40 minutter, vågner op og er ofte ked af det. Om natten putter I hende ofte omkring kl 19, hvor hun tydeligt er træt og så vågner hun lige nu omkring kl 04.30. Hun sover altså lige nu ofte 5-6 timer nogle gange mere i løbet af dagen og sover 9.5 time om natten - og får på den måde den søvn hun udregnet har behov for. Det er altså naturligt at hun vågner tidligt om morgenen, for her har hun sovet det hun kan og vil og kan naturligt ikke sove mere...
I har arbejdet rigtig meget på at få hende til at sove længere lure om dagen og det er rigtig godt. Men det lyder faktisk som om at hun nu er begyndt at sove så meget om dagen, at hendes nattesøvn bliver kortere. Dertil kommer at hun sover meget tidligt i løbet af dagen, hun vågner tidligt og sover tidlige lure og bliver derfor også puttet tidligt i seng. Hun har det man kan kalde for en tidlig søvnfase, hvor hun netop sover tidligt hele dagen igennem.
Det er rigtig fint at I accepterer at hun er morgenmenneske, det man også kalder for en lille lærke - men jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis I synes det er for tidligt at starte dagen, hvis klokken ikke er mere end 4-5 stykker om morgenen. Og derfor vil det også være rigtig godt, hvis I kan tage hende ind til jer og sove mellem jer, give hende en flaske og med den hjælpe hende videre i søvnen, så dagen ikke starter ...
... helt så tidligt og så I på den måde også får flyttet lidt på hendes lure resten af dagen. For det handler ikke kun om at putte hende senere i seng om aftenen - det har I forsøgt og det virker ikke! I er nødt til at flytte lidt på hele rytmen.
Da hun stadig er meget meget lille, så er det begrænset, hvor meget I kan flytte og ændre på - men lidt kan I godt forsøge og det gør I netop ved at forsøge at forlænge hendes søvn om morgenen og så flytte formiddagsluren, så den måske kommer til at ligge kl 9 i stedet for kl 8. På samme måde kan hendes middagslur flyttes, så den kommer til at ligge tættere på kl 13 i stedet for kl 12 og eftermiddagsluren på samme måde - måske mellem kl 17-18 i stedet for mellem kl 16-17. Ingen garantier, men det kan forsøges.
Det kan også nogle gange være en idé at arbejde på at middagsluren bliver den længste lur, så hun står senere op fra den og dermed også sover sin 3. lur senere på dagen. Når det er sagt, så synes jeg ikke I skal vække hende i løbet af dagen, men hvis hun har tendens til at vågne op af sin formiddagslur, så kan I godt prøve at tage hende op og så i stedet arbejde på at få hende til at sove en længere middagslur - men hun skal naturligvis ikke tages op, hvis hun tydeligt viser behov for at skulle sove og bare lige har brug for en beroligende hånd eller lignende, for at falde i søvn igen. Så må det være sådan. Men I må prøve at vurdere, hvad der er hendes egentlige behov og om I kan ændre lidt på rytmen:)
Og nogle gange kan det hjælpe at komme et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde både at giv hende ekstra aktiv vågen periode, men samtidig også sikre, at hun er rigtig godt træt både fysisk og mentalt, når hun så puttes til sin middagslur og derfor så sover en længere middagslur.
I fortæller at hendes formiddagslur varierer mellem at starte kl 7.30-8.30 og det vil være rigtig godt, hvis I kunne tage udgangspunkt i en af de dage, hvor hun naturligt sover lidt senere og så arbejde videre bevidst med dette :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











