Svar: Nyt putteritual - 15 mdr.
Kære MorJulie
Tak for dit brev og dejligt at høre at I kunne bruge mit sidste råd :)
Det lyder som en god idé at få ændret jeres putteritual stille og roligt og det kan være en god idé at arbejde på dette i løbet af den næste måned eller to, fordi jeres datter naturligt bliver ældre og dermed mere bevidst. De fleste børn begynder omkring 16 måneders alderen at have lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet, selvom vi ikke kan ses - indtil da vil de fleste børn føle sig alene og forladt, hvis vi går fra dem og vil naturligt protestere højlydt over at vi går, når de skal sove.
Det betyder ikke at I skal gå fra hende, men det vil være rigtig fint at arbejde på at hun begynder at kunne falde i søvn lidt på fysisk afstand af jer - så hun ligger ved siden af jer, falder i søvn i sin seng og dermed ikke længere behøver være helt tæt fysisk liggende op af jer. I kan stadig være der, give hende en beroligende hånd at holde i, kærtegne osv. men så hun lærer at falde i søvn lidt på afstand af jer og i sin seng.
Samtidig så vil børn ofte i 18-20 måneders alderen ramme en periode, hvor de sover dårligt. De har i den alder rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og har også rigtig svært ved at sove om natten - i denne alder vil mange børn vågne med skrig og drømme rigtig meget og være meget kede af det. Det kan derfor være en rigtig god idé at arbejde på nye putterutiner før I rammer denne alder. Hos jer lyder det derfor som om at juleferien måske er det rigtige tidspunkt at arbejde på nye ...
... rutiner:)
Jeres datter skal stille og roligt væk fra sin flaske. Det betyder at mælken skal trappes ud, så hun får mindre og mindre og tilsidst kan hun så nøjes med mælk af en kop. Det vil her være rigtig godt at I igen introducerer en godnatgrød eller banan inden hun skal sove, fordi det er med til at give den mæthed, som mælken i flasken giver hende lige nu ...
Til at begynde med kan hun godt få mælk af flaske i sin seng, derefter bliver det til mælk af kop i og hen af vejen kan mælken erstattes af en kop vand. Det er en god idé at hun på sigt ikke får mælk i eller ved sengen men i køkkenet, så hun kan få børstet tænder, før hun puttes. Men en overgang er det okay.
Og samtidig med at I skærer ned i mælken, så vil det være rigtig godt at introducere en godnathistorie og/eller en godnatsang, bestemte kærtegn osv. som en fast del af hendes putteritual. Det vil også være rigtig godt at introducere en puttebamse eller lignende nu, som hun kan putte sig med - også når hun ikke sover hjemme.
Hun kan altså få grød og mælk i køkkenet, herefter sidde på skødet af dig ved siden af tremmesengen, få sin flaske og stille og roligt mælk af kop og derefter vand af kop af hensyn til tænderne, samtidig med at I læser historie. Herefter kan hun komme over i sin seng og I kan læse lidt videre, holde hænderne på hende, synge for hende osv. putte hende med bamsen, hvor hun så kan falde i søvn. Små skridt, ændre lidt af gangen, så hun hele tiden er helt tryg :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor











