Svar: Min datter på 15 mdr. slår sig selv i hovedet
Heje med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter, hvad der sker og dine tanker omkring det hele :)
Det lyder for mig som om at jeres datter slår sig selv, fordi hun mangler ord i en svær situation. Når nogen driller hende, tager legetøjet fra hende, kommer for tæt på, når hun får et nej, forhindres i noget hun gerne vil, - når hun generelt oplever at ting kan være lidt svære, så reagerer hun fysisk med at slå. Det er helt naturligt, fordi hun ikke er ældre end hun er. Hun har ikke ord til at sige "stop", "lad være", "det bryder jeg mig ikke om", "det bliver jeg ked af", "det synes jeg ikke er i orden" osv. Og når hun mangler ord, så reagerer hun naturligt fysisk og altså med at slå især sig selv.
Og faktisk er jeres datter ret god i forhold til sin alder. Hun er kun 15 måneder gammel, men formår allerede nogle gange at stoppe op, sige "ae-ae" i stedet eller holde igen, trække sig og så slå sig selv i stedet for en anden. Det er ret flot, når hun ikke er ældre:)
Det er rigtigt at børn godt kan slå - enten sig selv eller andre - for at få opmærksomhed, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer. Og derfor synes jeg bestemt ikke at I skal ignorere det, i hvert fald ikke på en måde, hvor I trækker jer fra hende og ikke lytter til, hvad det egentlig er hun prøver at fortælle.
I skal modsat heller ikke give det ekstra meget opmærksomhed, for hvis I farer hen til hende, reagerer voldsomt, hver gang hun gør det - så bliver det ...
... naturligt ekstra spændende at udforske den reaktion hun får fra jer og det kan gøre, at hun så bliver ved med at slå og at det således forstærkes.
Derfor er det I skal gøre at aflede hende. Når I ved, at der kan opstå situationer, hvor hun kan reagere med at slå sig selv, så er det vigtigt at I forsøger at forebygge at det sker - og når det sker, så skal I dreje hendes tanker hen på noget andet. Det vil sige få hendes opmærksomhed, få skabt en ny situation, som hiver hende ud af det "at slå", så hun ikke når at forløbe sig eller kommer til at yde skade på sig selv.
Hvis hun en dag bryder så meget sammen, at hun direkte yder skade på sig selv - slår sig selv rigtig hårdt, banker hovedet i gulvet, ind i væggen eller lignende, så skal I forhindre dette og her må I tage hende op og holde hende og med jeres fysiske ro, nærhed og varme få hende til at mærke roen - men det er noget andet end I oplever lige nu - for lige nu skal hun afledes og hjælpes med at få tankerne væk fra det at slå, så det generelt bliver mindre og mindre at det sker :)
Og ja - det lyder som om at hun savner sin far rigtig meget lige nu og det har hun naturligvis heller ikke ord til at beskrive - men det er hos jer nok en blandning af alder og udvikling som især spiller ind :)
Håber I kan bruge dette lidt videre og læs også meget gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Den giver et meget godt indblik i, hvorfor børn gør som de gør og hvordan vi så skal møde dem :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder









