Svar: Fast rytme
Kære L
Tak for dit brev:)
De fleste børn har glæde af at have en nogenlunde fast rytme, og jo ældre barnet bliver, jo mere naturligt bliver det at skabe en fast rytme i løbet af dagen.
Man kan sige at for det lille spædbarn, så skal man naturligt være meget fleksibel. De betyder at barnet skal have mælk, når det beder om det, skal sove, når det viser træthed og behov for søvn og barnet spiser og sover naturligt i løbet af dagen og i løbet af natten. Det lille spædbarn skal dog hjælpes med at finde ud af, at det er om dagen man er aktiv og om natten man sover - og derfor er det en god idé at man ikke tænder lys og er meget aktiv om natten, men lægger til brystet uden for stor aktivitet, ligesom bleen ikke behøver blive skiftet om natten, hvis der kun er tale om en tisseble.
Når barnet bliver 3-4 måneder gammelt, så vil det ofte være en god idé at arbejde på en rytme, hvor barnet sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Denne rytme hjælper barnet til at få de afbræk i løbet af dagen, som barnet har behov for og få fordelt nattesøvn og dagssøvn på en måde, som barnet ofte trives rigtig godt med. De fleste børn sover i denne alder ofte ca 15 timer i døgnet f.eks. fordelt sådan at barnet sover 5 timer samlet om dagen og ca 10 timer om natten.
I takt med at barnet bliver ældre og begynder med skemad, så vil der naturligt komme mere fast rytme. Det er hensigtmæssigt at barnet får mad til nogenlunde faste tider - det hjælper barnet med at fornemme mæthed og sult og når maden serveres til nogenlunde samme tid hver dag, så sikrer du også at dit barn når at få alle de måltider (skemad og mælk) som barnet har behov for - og så barnet ikke begynder at søge sit behov ekstra dækket i løbet af natten. Børn har brug for mange små måltider dagen igennem for at få deres behov dækket, og det er en forudsætning for søvnen om natten at mæthed er skabt hele dagen igennem.
Og det betyder at børn i din drengs alder naturligt vil begynde at have mere og mere behov for en fast rytme - det vil sige faste spisetider og faste tidspunkter at være aktiv på, ligesom han har glæde af nogenlunde faste puttetider. Det er med til at stabilisere ...
... hans indre ur og hjælpe ham til at spise, når maden serveres og sove, når han bliver puttet :)
Jeg plejer at anbefale at man forsøger ikke at flekse mere end en halv time af gangen - netop for at sikre at rytmen nogenlunde holdes... men naturligvis skal man ikke være rigid og børn kan ikke puttes i kasser, så du skal gøre det, som du umiddelbart fornemmer jeres dreng trives bedst med. Og hvis han vågner og virker sulten, så skal du naturligvis give ham mad og ikke vente 1/2 time eller mere, fordi klokken ikke er det den skal være - håber du forstår, hvad jeg mener :)
Jeg har i mit tidligere svar til dig anbefalet at du så småt begynder med lidt morgengrød. I har en fysisk stor dreng, der naturligt har brug for lidt ekstra mad og mælk og han må godt få 1/2 dl. skemad tre gange dagligt. Det betyder, at det vil være rigtig godt, at dagen starter til samme tid hver morgen. Det kan være en god idé at du giver ham morgengrød kl senest 7.30-8 hver dag - hvis dagen starter på denne måde, så vil du naturligt også kunne regne mere med faste frokosttider, ligesom tidspunkterne for hans lure ofte lettere vil passe sig ind. Hvis han har tendens til at variere sit stå op tidspunkt meget, så han nogle dage måske står op kl 7 og andre dage kan sove til kl 9, så er det for stort et spring og det kan være årsagen til at resten af dagens rytme driller jer - og hvis det er tilfældet, så må du godt se om du ved at trække gardinerne fra, så der kommer lys ind i rummet (det appellerer til vågenhed), med kærtegn, beroligende ord osv kan få ham til at vågne til nogenlunde samme tid hver dag :)
Og igen - tiden arbejder også for jer, så han får naturligt mere og mere rytme hen af vejen. I takt med at han bliver 6-7 måneder, så skal han også have flere mellemmåltider og sove længere lure og det er generelt en god idé at hjælpe ham til mere og mere rytme - en rytme, som naturligt passer ind i den hverdag og de spisetider osv. som I voksne også har. Han skal jo stille og roligt til at sidde med ved bordet, spise sammen med jer og spise samme mad som jer osv. Så jeres tider og rytme bliver på den måde passet ind, så det passer sammen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







