Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får man en 2 årig til at spise kød?


7. november 2013

Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Freya

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at din dreng er glades for frikadeller og pølser - og det er naturligvis okay. Det lyder jo som om at du serverer mange forskellige typer af kød, og han smager også nogle gange på det, men det meste springer han over.

Og det bedste du kan gøre, er faktisk det du gør - lave retter som indeholder lidt af alle fødevarer og selv spise varieret. Jo mere han møder kød og andre fødevarer igen og igen, ser at I spiser det og nyder det og ser det indgå som en naturlig del af mad man spiser - ja jo mere tryg vil han naturligt blive ved det og jo større sandsynlighed er der også for at han selv smager og spiser mere forskelligt kød.

Sovs kan ofte være et hit - det kan også være dressing eller anden form for dyppelse. Børn kan generelt godt lidt at "dyppe" og netop kød, som godt kan have tendens til at være tørt og være mad, som børn skal tygge mange gange i munden, glider nogle gange lettere ned med lidt sovs/dyppelse.

Hamburgeryg, skinke, kylling - er også kød, som mange børn rigtig godt kan lide, så det kan du også forsøge med:) Du kan også give ham smørbart kødpålæg - det kan være leverpostej og forskellige typer af pate - det kan også være skinkesalat eller smørbart kyllingepålæg, som du selv kan lave.

Og når det er sagt, så kan han sagtens trives uden at han behøver spise særlig meget kød. Det er rigtig godt at han spiser grøntsager, kartofler, ris, pasta - og hvis du også kan få ham til at spise fisk, så vil det være super fint.

Kød er, som du selv lige nævner, især en vigtig kilde til protein, og hvis din dreng ikke spiser kød, så skal han have sit proteinindhold dækket på anden vis.

Æg er vigtigt - det kan være hårdkogt æg, det kan være scrambled eggs, det kan være æggestand ...


Annonce

... (laves let i mikroovn), det kan være æggekage osv. Der findes mange måder at få æg på, du kan også prøve med æggesalat som kan indgå i en sandwich ... Faktisk kan lidt kylling eller skinke også indgå i en æggesalat eller i en æggekage...

Fisk er en god kilde til protein og også til de essentielle fedtsyrer - det kan være smørbart fiskepålæg som tun, makrel, torskerogn og lignende. Det kan også være rejer, muslinger, krabber .. Og det kan være laks af forskellig slags, det kan være sild, torsk, rødspættefileter osv. osv. Laksetærte kan f.eks. også være en måde at kombinere både fisk og æg ...

Mælk er en vigtig og god kilde til både kalk og protein og også surmælksprodukter tæller med her. Ost kan være en idé - og der findes jo mange forskellige slags oste. Det kan være de lidt mere neutrale smøreoste eller ost med lidt mildt krydderi. Ost kan også være parmesan eller revet mild skæreost, der drysses på lidt pasta eller lignende og på den måde sikrer lidt ekstra indtag.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Bønner, linser osv. er faktisk også gode kilder til protein og også nødder er gode at give ham en gang imellem :) Men de skal stadig knuses, så han ikke får dem galt i halsen, når han ikke er ældre. Giv ham også brød af fuldkornstypen, - ikke med en masse hele kerner, men hvor indholdet af fuldkorn stadig er højt. Giv ham også gerne havregryn, mysli osv. det er alt sammen med til også at give ham lidt protein.

Hvis du generelt synes at han ikke spiser varieret nok, så kan du også give ham en multivitaminpille dagligt, så han får lidt ekstra den vej igennem :)

Det er ikke sikker at det går over - det kan godt være at din dreng aldrig bliver den store kødspiser og ender med at være vegetar - men det er også helt okay:)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce