Svar: Overskrider lillesøsters grænser

---

Hej med dig

Dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere svar til jer :) Tak!

Søskende skændes - det hører med og ja, det er helt utroligt hårdt og opslidende at høre på, især når det sker dagligt. Der er ingen tvivl om at jeres børn elsker hinanden, hvilket I også skriver og et eller andet sted, så tænker jeg lidt at den kærlighed, der er mellem storebror og lillesøster bliver sat ekstra på prøve, fordi de netop er "dreng" og "pige". Hvis det var to drenge, så havde deres kampe set anderledes ud og det samme, hvis det var to piger. Og måske kan det hjælpe jer lidt at tænke på, at de øver sig i at finde ud af det modsatte køn. Det er blandt andet det storebror gør, når han roder lillesøster i håret eller lige kilder hende lidt.. hun er sød, dejlig og lidt spændende, fordi hun er pige ...

Søskende skændes også om "territorier", f.eks. deres værelser "det er mit værelse, her må du ikke komme ind!". De skændes om legetøj "det er min, den må du ikke bruge" og ting som I kun har en af "jeg så den først". De skændes om at være den som sidder ved siden af mor eller hvem af dem, som må holde en af jer forældre i hånden, når I er ude at gå tur eller om, hvem der skal sidde hvor i bilen.

Det svære for os forældre er at finde ud af at lægge sig imellem dem på en positiv måde og jeg mener faktisk at vi ofte skal lægge os imellem. Rigtig mange vil sige "de skal selv finde ud af det" eller "hvis I blander jer, så lærer de ikke at løse konflikterne selv" eller "ignorer dem, lad være at blande dig, så går det over" ... og naturligvis vil der være visse konflikter, som de godt selv kan finde ud af, men de fleste gange vil de have brug for vores hjælp.

Og en af de ting jeg tænker I skal gøre, det at at synliggøre, at de ikke altid behøver lege sammen. Melde ud, at lige nu kan I mærke, at det ikke fungerer og selvom man er søskende, så må man gerne være hver for sig - dele dem og markere "du sætter dig her og laver det..." og "du sætter dig her og gør dit ...".

Om eftermiddagen, når I kommer trætte hjem efter en lang dag, når flere ting skal laves - så er det rigtig dejligt, hvis børnene kan lege sammen, så I kan få gjort maden klar osv. Men det er ofte det tidspunkt, hvor de slet ikke kan finde ud af det, både fordi de er trætte, men også fordi de har været adskilt og lige skal finde ud af at være sammen igen.. Og hvis I ved, at det er et problem om eftermiddagen, så kan I forebygge det, ved at sørge for at de leger hver for sig, eller laver ting hver for sig, når de kommer hjem.

Nogle gange kan det også hjælpe at I sætter jer ved bordet og ...

---

---

... får lidt at spise, taler lidt om dagen, hvad I hver især har oplevet - så alle lige får lov til at lande og så begge børn føler at de bliver set, mødt og lyttet til. De er to meget forskellige personer, med hver deres personlighed og de har brug for at føle, at de hver især er noget specielt, og at I ser dem individuelt. Og lidt tid sammen, hvor de begge føler sig set kan nogle gange gøre, at deres behov for at konkurrere og rivalisere bliver mindre - så efter ½ times snak og lidt mad ved bordet, så kan de bedre finde ud af at lege og I kan få lidt praktiske ting fra hånden.

Jeres dreng vil naturligt bedre kunne forstå forklaringer end lillesøster kan, ligesom han også vil kunne sætte ord på sine følelser på en helt anden måde. Og jeg tænker at I godt kan prøve at forklare ham, hvorfor hun bliver irriteret på ham, ligesom I kan tale med ham om, hvad han kan gøre, som hun synes er dejligt og som hun bliver glad for. Han har en alder, hvor I godt kan tale med ham om, hvordan man aflæser andre, hvad signaler de sender, hvordan man respekterer andre osv. Han er gammel nok til at kunne forstå nogle af disse ting, ligesom han også ofte er helt bevidst om at han driller hende - han kan bare ikke lade være :)

Når man skal mægle mellem børn, så er det altid en god idé at sætte ord på deres vrede, så de føler sig forstået "du bliver sur, når storebror roder dig i håret", "du bliver ked af det, når lillesøster slår". Det er også vigtigt at I lytter til dem begge og forsøger ikke at tage parti. I kan ikke være "dommer" i deres konflikter, hvis I skælder den ene ud og ikke den anden, så tager I parti – og sandheden er, at de ofte er lige gode om det. Den ene starter måske konflikten en dag og dagen efter startes konflikten af den anden.

---

---

Større børn kan sagtens brokke sig, de kan godt sige ”det er ikke retfærdigt” eller ”det var hende, der startede” og her må du så svare, at du ikke var der, du ved ikke hvad der er sket. Du elsker dem begge to højt, og du forventer at de kan finde ud af at være sammen.

Da jeres børn ofte kæmper lidt om "kærligheden", både mellem hinanden og måske også i forhold til jer "hvem elsker du mest, mig eller lillesøster/storebror?", så kan det være en rigtig god idé at I er opmærksomme på at sætte ord på hvorfor de hver især betyder noget helt specielt. I stedet for at sige "jeg elsker jer begge to lige højt", så kan det være langt bedre at sige "du vil altid være noget helt særligt, du er min store dreng/pige og ingen kan nogensinde erstatte dig" eller lignende.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---