Brev:

Gode råd til 5 årig pige

Kære Helen,

Håber du har det godt - det er jo længe siden jeg sidst har haft behov for at skrive efter gode råd :-) men nu er der en lille ting som jeg har på sinde og høre din holdning og rådgivning til.

L er nu fyldt 5 år - stor, klog og dejlig pige, men til tider også et følsomt væsen og det er det jeg gerne vil have din hjælp til håndtering af.

Jeg ved ikke om det er alderen, men hun bliver utrolig let ked af det i øjeblikket - nogle dage skal der næsten ingenting til.

I øjeblikket hvis vi irettesætter hende eller siger tingene lidt bestemt til hende - det kan f.eks være hvis hun bliver ved at gøre noget vi har bedt om at hun skal lade være med, når vi så hæver stemmen eller blot har lidt bestemt tone i ordene og indikerer at nu er det nok, så bryder hun sammen i gråd - det kan også være små ting hvor jeg f.eks bare siger "ej ved du hvad truntepige - det var noget grisseri det der" eller hvad det nu kan være - Det virker til at hun tager det personligt - altså at det er personligt mod hende.

Hun siger også for tiden indimellem - "mor du er altid sur på mig" - hvilket jo ikke passer og jeg tager det heller ikke så tungt som det bliver sagt fordi jeg ved det rent faktisk er sjællent at vi her i huset er sure :-) men jeg bliver selvfølgelig berørt af at hun opfatter det som sur..... når det jo på ingen måder er sådan det er ment men blot en del af opdragelsen.... at nogen gange skal der sættes grænser.

Hvordan kan vi ændre hendes opfattelse af tingene? Jeg har prøvet og sætte mig med hende når hun bliver ked af det og høre hvorfor hun reagerer som hun gør - og svaret er at hun blev ked af det fordi jeg blev sur - jeg prøver at forklare at jeg bestemt ikke er sur og der er forskel på at sige ting og at være sur.

Jeg har talt med nogle af mine veninder om det og de ...

... oplever også dette nogen af dem - men siger også at det kan være en bevidst handling fra hendes side - at blive ked af det fordi hun ved at jeg så trøster hende..... - hvad tænker du ?

Vi har altid gjort meget ud af, at hvis man er ked er det skal man trøstes og have en krammer - en krammer har vi "altid på lager" :-) - men kan ikke lade være og tænke på at når jeg f.eks trøster hende når hun græder - fordi hun f.eks er blevet irettesat - falder mine ord så til jorden - forstået med at jeg trøster for noget som jeg selv har sagt - giver det mening ? Jeg gør meget ud af at fortælle hende, at jeg forstår hende og er der for hende - og lytter til hvad hun fortæller.

Jeg har netop læst en bog om selvværd mm og synes det er et spændende emne og læse om. Man ønsker jo det bedste for sine små poder i huset :-) og vi har jo kun hende :-) Men er det fordi hun ikke tror på sig selv at hun reagerer sådan og tager ting meget personligt eller er det bare en del af udviklingen lige nu ? hun pjevser også en lidt i denne tid og brokker sig når det er sengetid, børste tænder osv......

Hvordan griber vi det an fremadrettet?

Vi passer meget på hinanden her i familien og hun er ekstremt god til at fornemme hvordan andre har det - og aflæse kropssprog. Hun er meget omsorgsfuld for folk omkring sig. Hvis vi f.eks er uenige om noget hendes far og jeg, så tager hun mit parti og forsøger at holde med mig... og tage holdning til hvem, hvad og hvorfor. Det er nu sjællent at vi har uenigheder foran hende men det kan bare være en lille ting som hun hører. hun er en meget eftertænksom pige som vil have svar på sine spørgsmål så hun forstår hvordan verden er skruet sammen.

Udover det er hun en glad, sjov dejlig og humoristisk pige.... og rigelig kæk :-)

Glæder mig til at høre dine tanker.....

Hilsner L´s mor

Læs Helens svar »

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her

Viden om børn: