Svar: Rodet nattesøvn
Kære Nadia
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med tilbage - jeg ved at vi tidligere har drøfte søvn, ændring af putteritualer, vaner osv. og håber du kan bruge mit supplement her lidt videre :)
Det er for det første rigtig vigtigt at I får kortet putteritualet ned, så det ikke er noget der trækker ud i timer. Det er vigtigt at jeres datter lærer at sove i løbet af ca 15 minutter og at hun, når hun puttes, føler sig træt og parat til at sove.
For at nå frem til dette, så er det en rigtig god idé at I står op til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend. Når dagen starter til samme tid hver dag, så er der stor sandsynlighed for at hendes middagslur også kommer til at ligge til samme tid og dermed også putteritualet om aftenen.
Hun har naturligt en alder lige nu, hvor hun er bevidst om, at når hun ligger i sin seng så sidder I i stuen og hygger og hun vil naturligt gerne være en del af dette. Det er derfor vigtigt at hun forbinde det at komme i seng med noget trygt, dejligt og rart og altså en hyggestund, som hun kan se frem til - samtidig med at I skal vise hende at det er sovetid og at I ikke kan bruge 1-2 timer på at putte. Når hun sover, så har I noget kedeligt og praktisk at lave og her er stryge-tøj-metoden netop rigtig god.
Det vil for det første få hende væk fra at skulle holde i hånden hele tiden, samtidig med at I ikke går fra hende og hun bliver helt ulykkelig og ked af det - og så skal du måske indføre dette metode senere end du gør lige nu, for at være sikker på at hun rent faktisk er træt nok og parat til at sove.
Det kan også godt tænkes at jeres datter er en lille ugle, som har sin bedste tid om aftenen og derfor har rigtig svært ved at skulle sove. Hun vil hellere lege, om aftenen er hun årvågen og føler sig fuld af energi (modsat lærkerne, hvis bedste tid er om morgenen). Hvis hun har rigtig meget energi om aftenen, så er det naturligt frustrerende når I kræver at hun skal sove. Hun kender jo ikke klokken og forstår ikke, hvorfor I synes det er sovetid - hun vil bare hellere lege.
Hvis man har en lille ugle, så kan det være en god idé at putte hende så sent, at I ved at hun vil falde i søvn. Og det betyder at hvis hun ofte først kan sove kl 22, så skal I ikke putte hende før kl 22. I skal her stadig holde fast i samme stå op tid om morgenen, ligesom hendes middagslur ikke skal være længere end den normalt er og hun om dagen puttes til samme tid. Det betyder naturligt at hun i en kortere periode vil komme lidt i underskud med søvn i forhold til hendes udregnede behov og det er okay - det kommer hun jo alligevel, når I kæmper for at få hende til at sove og hun ikke føler sig parat. Men det I skal gøre nu, er at lære hende at sove inden for ca 15 minutter.
Det betyder at I f.eks. skal putte hende kl 22 og her med det ritual, I gerne vil bruge fremover. Puttes med bamse, sut, læse bog, synge sang eller lignende og altså så sent, at I ved at hun med sikkerhed vil falde i søvn inden for et kvarter. Dette holder I så fast i et par aftener i træk, så hun stille og roligt lærer, at det er sådan det foregår, når man skal sove og så begynder I at rykke puttetidspunktet frem. Så hun ikke puttes kl 22, men i stedet kl 21.45, så kl 21.30, 21.15, ...
... 21.00 osv. indtil I rammer det puttetidspunkt som er passende for hende.
Ved at gøre dette, så lærer I hende altså at skulle sove inden for rimelig tid og hvad det reelt betyder at blive puttet i seng. Det er trygt og rart for hende. Det hun lærer lige nu, er at når hun puttes, så skal hun rejse sig igen og igen, kalde, mor går ud, kommer tilbage, putter, hun rejser sig, græder, mor kommer tilbage osv. og hun bliver mere og mere ulykkelig hver gang - det føles ikke rart at sove og hun har naturligt ikke lyst til at lægge sig ned og falde i søvn.
Når man vælger at gå fra hende og hun bliver så ulykkelig, at hun slår hovedet ind i tremmerne og du kan se at hun har ondt - både fysisk og mentalt, så synes jeg ikke man skal blive ved med at gå. Det er vigtigt at give hende den nærhed, som hun har behov for. Når man vælger at gå, så er det netop for at vise hende, at det ikke er legetid, men sovetid, men som du selv skriver, så forstår hun jo med det samme du rejser dig, at du vil have at hun skal lægge sig ned og sove - og så skal du naturligvis ikke blive ved med at gå. du kan altså putte hende, sige godnat og hvis hun leger, hopper rundt osv. så kan du gøre tegn til at ville gå - hun forstår det og lægger sig og du sætter dig så hos hende og læser en bog.
Og når du læser, så må du gerne stille lidt små krav som "læg dig ned skat", fordi du ikke læser før hun ligger ned. Og det er her en rigtig god idé at du lader hende selv lægge sig, fordi hun så forstår, at det er det, du forventer af hende nu. Og du må også gerne bede hende slippe din hånd, når du f.eks. skal bladre og skifte side i bogen - du kan ikke læse videre, uden at hun slipper hånden. Det kan være en måde at få hende til at slippe dig og lære at sove, uden at hun behøver holde fast i dig hele tiden.
Jeg tænker som du, at måden hun lige nu falder i søvn på naturligt spiller ind på hendes opvågning først på natten og at et derfor er vigtigt at I forsøger at få hende til at sove på en tryg og god måde. At det I skal arbejde på nu, er at putteritualet ikke trækker ud og ikke er forbundet med gråd og ulykkelighed - men at det foregår stille og roligt og hun kan sove i løbet af ca 15 minutter. Evt. ved at I i en periode holder en fast plan med fast stå op tid, fast tid til middagslur og så putter hende så sent om aftenen, at hun kan sove og dermed få en ny god erfaring med sig, nogle nye rutiner, som I så kan indføre fast ved at flytte hende puttetidspunkt med små skridt.
Det vil sandsynligvis ændre på hendes behov for at komme ind til jer om natten. Hvis I helst ikke vil have hende i soveværelset om natten, så kan I også vælge at tage en madras ind på gulvet i hendes værelse, så I kan berolige hende om natten, når og hvis hun vågner, men holde fast i at I bliver i rummet.
Og hvis I egentlig synes det er okay at I sover i sammen rum, så kan I jo også vælge at sige at så er det sådan. Det betyder at I kan putte hende på en madras i soveværelset og lade hende falde i søvn der - og så vil hun måske sove godt hele natten, fordi hun sover i samme rum som jer. Hun behøver jo ikke sove i jeres seng og I behøver jo ikke gå i seng samtidig med hende, men kan godt putte hende der, hvis det giver mere ro i hele familien.
Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!











