Svar: Ammer jeg for meget? - 2 mdr.
Kære Pernille
Tak for dit brev og tillykke med lillebror - hvor dejligt at høre, at I har fået en lille ny i familien og dejligt at høre fra dig igen:)
Det lyder meget fint det du fortæller. Det er super at amme ham, som du gør og det lyder således ikke som om at du lige nu ammer for meget.
Det er sådan at din mælk består af flere forskellige dele, så den første del af mælken er meget vandholdig - den ligner lidt skummetmælk, hvis man malker ud. Den næste del af mælken er hans egentlige mad - den ligner letmælk. Og den sidste del af mælken er fløde - hvis man malker ud, så vil fløden lægge sig øverst i flasken. Når du lader din dreng die godt og effektivt fra et bryst af gangen, så får han mulighed for at få stimuleret og tømt brystet rigtig godt. Herefter bøvser du ham af, pludrer lidt med ham, leger osv. og så bliver han skiftet og inden han så skal sove, så tilbyder du ham modsatte bryst og herefter bliver han så puttet.
Når du giver ham brystet før han skal sove, så kan han selv regulere om han har brugfor toppen og dermed får en tørstslukker eller om han har brug for mere mælk og derfor spiser mere - og han skal have lov til at regulere dette behov selv. Det er netop en af fordelene ved amning, at han kan spise kortvarigt og få tørstslukkende mælk, hvis han har brug for det og han kan spise i længere tid og få mere mættende mælk, hvis han er sulten :) Hvis man ammer efter skema i stedet for at følge barnets behov, så er der stor risiko for at han ikke får sit behov sufficient dækket ligesom der er risiko for at amningen ikke vil fungere i længden :)
Det vil ofte være sådan at du har mest mælk først på dagen og om aftenen vil han derfor die hyppigere, for at få sit behov for mælk dækket. Igen er det så smart indrettet, at din mælk om aftenen er mere koncenteret og det betyder at han ved at die hyppigt får mange små slurke koncenteret mælk - det mætter ham ekstra, så når han går til ro for natten, så vil han sandsynligvis kunne sove et lidt længere søvnstræk til glæde for både dig og ...
... ham. Det er således helt naturligt og helt som det skal være, at han om aftenen gerne vil ligge ved brystet næsten hele tiden:)
Det er helt naturligt at han helst vil være i din favn. Når han ligger der, så kan han mærke din varme, høre dit hjerte slå, din vejrtrækning osv. Alt det han kender fra sin tid i din livmoder og han kan dufte din mælk. Det er det allermest trygge sted han kan være.
Når du lægger ham kravlegården - så er det modsat alt dette. Det er åbent, han føler sig ikke omsluttet, han kan ikke mærke nogen varme, ingen bevægelser osv. Og det er derfor naturligt ikke trygt for ham at være i kravlegården og derfor protesterer han. Han kan måske lære det hen af vejen, men lige nu, hvor han stadig er så lille og ny, vil det være rigtig fint at I har ham ved siden af jer eller tæt på jer, så I kan lægge en hånd på ham, pludre lidt med ham osv. så han kan se jer og mærke at I er der. Når I spiser kan han måske ligge på sin dyne tæt ved jer :)
Det kan også nogle gange hjælpe at putte ham i barnevognsliften, som omslutter ham og dermed giver lidt ro og tryghed. han kan være i sin lift tæt på jer, når I spiser, så han stadig mærker at I er der - men så jeres arme er fri til at spise:)
Nogle børn trives med at komme i en sovepose, det kan være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. Andre børn sover bedst i en slyngevugge, hængevugge eller lignende, hvor de samtidig med at de føler sig omsluttet også bliver vugget og lullet ind i søvnen. Atter andre sover bedre på f.eks. en sansegynge, der hænger lavt over gulvet. Her kan barnet ligge og kikke sig omkring og bliver træt på en anden måde end, hvis det ligger i en hule - og på nogen har det en rigtig god virkning.
Så lille som jeres dreng er, vil han dog naturligt have brug for masser af nærhed og fysisk kontakt og stille og roligt vil han naturligt blive bedre til at ligge for sig selv - men stadig i nærheden af jer :)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.